Mexico fremmer 66 sol- og vindprojekter på i alt 8.241 MW

Vedvarende energiprojekter i Mexico tog i denne uge et stort skridt fremad, da 66 sol- og vindprojekter med en samlet kapacitet på 8.241 megawatt gik videre til næste fase af landets udbud for blandede udviklingsprojekter, mens det statslige elselskab ifølge rapporter stod over for at godkende en separat portefølje på omkring 60 projekter til en anslået værdi af 12,5 milliarder dollar.

De to rapporterede forløb, som begge er dækket i rapportering fra oktober 2026, peger i samme retning: Mexico bevæger sig mod at tilføje store mængder vind- og solkapacitet til et elnet, der har kæmpet med sæsonbestemte strømafbrydelser, som led i en plan om at tilføje omkring 32 gigawatt ny produktionskapacitet inden 2030.

Vedvarende energiprojekter i Mexico rykker frem i Mixtos II-udbuddet

Ifølge Energía Estratégica, i rapportering opdateret den 21. oktober 2026, har Mexicos energiministerium (SENER) udvalgt 66 projekter med en samlet kapacitet på 8.241 MW under det andet udbud for blandede udviklingsprojekter, kendt som Mixtos II, ud af 126 gennemgåede projekter. Porteføljen består af 57 solcelleprojekter på 6.310 MW og ni vindprojekter på 1.931 MW.

Rapporten understreger, at listen endnu ikke er endelig og kan ændre sig i de kommende dage, både hvad angår antallet af projekter og kapaciteten hos hver udvikler. Blandt de 34 udvalgte erhvervsgrupper er GEMEX med 814 MW, Freeman med 600 MW, Fisterra med 495 MW, AES México med 474 MW og Invenergy med 468 MW.

Mexicanske grupper tegner sig for 18 af de 34 udvalgte grupper og 3.814 MW, svarende til 46,3 procent af den udvalgte kapacitet, efterfulgt af Spanien med 2.403 MW og USA med 1.437 MW, ifølge samme rapportering. Danmark er også repræsenteret gennem Copenhagen Infrastructure Partners med et projekt på 150 MW.

Hvad sker der nu med de udvalgte projekter

Udvælgelse er kun én fase. Ifølge SENER’s proces, som beskrevet i rapporteringen, skal projekterne stadig bestå nettilslutningsvurderinger, acceptere de tekniske omkostninger og opfylde administrative krav, før den føderale elkommission (CFE) formaliserer nogen af dem under en partnerskabsordning.

De næste skridt omfatter betalinger for nettilslutningsundersøgelser, hvor udviklerne får op til fem dage til at betale, når beløbene er fastsat, og undersøgelser, der skal udarbejdes inden for op til 30 dage. Den tekniske analysegruppe skal desuden afgive tekniske udtalelser, og projekter uden en positiv udtalelse kan ikke fortsætte.

Geografisk koncentrerer den nordøstlige, vestlige og østlige del af landet 80,1 procent af den udvalgte kapacitet med 6.605 MW fordelt på 48 projekter. Nordøst fører med 2.626 MW, herunder størstedelen af den udvalgte vindkapacitet, mens sol dominerer i de øvrige regioner.

CFE-afstemning rapporteret for yderligere 8,2 GW

Separat rapporterede Bloomberg, via Oilprice den 20. oktober 2026, at CFE’s bestyrelse stod over for at godkende op til 60 alternative energiprojekter, for det meste sol, som ville tilføje omkring 8,2 GW kapacitet til en anslået investering på 12,5 milliarder dollar, med henvisning til anonyme kilder. Samme rapportering advarede om, at det endelige antal godkendte projekter kunne blive lavere end 60, og senere rapportering fastslår ikke, hvor mange projekter der i sidste ende blev godkendt.

Porteføljen præsenteres som en del af præsident Claudia Sheinbaums plan om at tilføje omkring 32 GW produktionskapacitet inden 2030. Ifølge den Bloomberg-baserede rapport var den vedvarende andel af den nye kapacitet tidligere ventet at være omkring 70 procent, men er nu omkring 30 procent.

Præsident Sheinbaum sagde tidligere i 2026, i februar: “Mexico har ikke kun olie: landet har sol og vind, rene energikilder, der giver færre miljøpåvirkninger.” Hun har beskrevet en større vedvarende andel i elforbruget som det vigtigste energimål frem mod 2030.

Hvorfor Mexico satser på vedvarende energi nu

Mexicos elnet har i årevis været sårbart over for strømafbrydelser, og rapporter peger især på sæsonbestemt pres på den varme og fugtige Yucatán-halvø, hvor utilstrækkelig produktion og års underinvestering i transmissionsnettet er fremhævet. Tilføjelse af vedvarende kapacitet hjælper kun, hvis strømmen kan leveres pålideligt der, hvor efterspørgslen er størst, og derfor er transmissions- og nettilslutningsundersøgelser en central del af processen.

Regeringens model bevarer en statslig hovedrolle: det statslige elselskab skal producere mindst 54 procent af landets elektricitet, mens de resterende 46 procent er åbne for private producenter. Energiminister Luz Elena González har sagt, at private virksomheder var klar til at investere 4,75 milliarder dollar i 3,32 GW alternativ produktionskapacitet fordelt på 20 projekter, ifølge Oilprice.

SENER rapporterede tidligere om en bredere pipeline med 42 solprojekter på 6,86 GW og 13 vindprojekter på lidt over 4 GW, hvor CFE deltager i omkring 70 procent af pipelineprojekterne, som rapporteret af PV Magazine og citeret af Oilprice. Yderligere 4,44 GW sol og 2,16 GW vind afventede tildeling.

Det mexicanske fremstød kommer, mens Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA) siger, at den globale vedvarende elkapacitet skal vokse fra omkring 5,2 terawatt i dag til omkring 38,2 terawatt inden 2050, mens elnet, lagring og fleksibilitet skal følge med. Læs mere i vores tidligere dækning: IRENA: Den vedvarende strømkapacitet skal vokse til 38,2 TW i 2050.

FAKTA

• 66 projekter på i alt 8.241 MW gik videre i Mexicos Mixtos II-udbud for blandede udviklingsprojekter, ifølge Energía Estratégica-rapportering opdateret 21. oktober 2026.
• Mixtos II-udvælgelsen består af 57 solprojekter (6.310 MW) og ni vindprojekter (1.931 MW) fordelt på 34 erhvervsgrupper.
• Udvælgelsen er ikke endelig: projekterne skal stadig bestå nettilslutningsundersøgelser, tekniske udtalelser og administrative skridt før formalisering.
• Separat rapporterede Bloomberg via Oilprice, at CFE’s bestyrelse stod over for at godkende op til 60 projekter med omkring 8,2 GW til en anslået værdi af 12,5 milliarder dollar; det endelige godkendte antal er ikke bekræftet i tilgængelig rapportering.
• Mexico sigter mod at tilføje omkring 32 GW produktionskapacitet inden 2030, hvor det statslige elselskab producerer mindst 54 procent af elektriciteten og 46 procent er åbne for private producenter.

Konklusion

Mexicos vedvarende program rykker frem på papiret i stor skala, men den afgørende test er levering: nettilslutningsundersøgelser, investeringer i transmission og endelige godkendelser afgør, hvor meget af de rapporterede 8.241 MW — og af den separat rapporterede 8,2 GW-portefølje — der reelt når ud på elnettet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad gik egentlig videre i Mexico i denne uge?

Ifølge Energía Estratégica blev 66 sol- og vindprojekter på i alt 8.241 MW udvalgt til at fortsætte i Mixtos II-udbuddet for blandede udviklingsprojekter. Det er en udvælgelse til næste fase, ikke en endelig tildeling.

Hvordan fordeler de 8.241 MW sig på sol og vind?

Den rapporterede udvælgelse består af 57 solcelleprojekter på 6.310 MW og ni vindprojekter på 1.931 MW.

Er porteføljen på 12,5 milliarder dollar den samme som udvælgelsen på 8.241 MW?

De to tal stammer fra separate rapporter og præsenteres her separat: Bloomberg rapporterede via Oilprice, at CFE’s bestyrelse stod over for at godkende op til 60 projekter med omkring 8,2 GW til en anslået værdi af 12,5 milliarder dollar, mens Energía Estratégica rapporterede Mixtos II-udvælgelsen på 66 projekter og 8.241 MW. Tilgængelig rapportering bekræfter ikke, at det er den samme portefølje, og heller ikke det endelige udfald af CFE-afstemningen.

Hvad skal der stadig ske, før projekterne bygges?

Projekterne skal bestå nettilslutningsundersøgelser og betalinger, modtage positive tekniske udtalelser og opfylde administrative krav, før CFE formaliserer dem under en partnerskabsordning. Projekter, der ikke består disse skridt, kan udgå af processen.

Hvorfor har Mexico brug for denne kapacitet?

Mexico planlægger at tilføje omkring 32 GW produktionskapacitet inden 2030, og rapporter peger på pres på elnettet og sæsonbestemte strømafbrydelser, især på Yucatán-halvøen, samt stigende elefterspørgsel fra industrien.