×
Madspild i husholdninger: familie opbevarer frisk mad i genanvendelige beholdere

Enkle, praktiske ændringer i hjemmet reducerede madspild i husholdninger med gennemsnitligt 28 % blandt de deltagende husstande i et europæisk studie, viser det EU-finansierede COMBINE-projekt. Resultatet, der blev offentliggjort i et nyt europæisk værktøj den 19. oktober 2026, tyder på, at oplysning alene ikke er nok: Det, der virker, er at gøre det rigtige valg til det lette valg — ved køkkenbordet, i skolens spisesal og i kantinekøen.

Fra 2024 til 2026 gennemførte COMBINE forskning og praktiske forsøg i skoler, arbejdspladskantiner og husholdninger i Frankrig, Finland, Italien og Portugal. Værktøjet “Combining Actions to Reduce Consumer Food Waste” samler de afprøvede tiltag og giver vejledning i, hvordan de vælges og kombineres i praksis.

Madspild i husholdninger: mindre portioner serveret i en skolekantine
Mindre portioner serveret som standard, med mulighed for at bede om mere, var blandt de kantinetiltag, som COMBINE-projektet afprøvede.

Hvorfor madspild i husholdninger betyder noget

Madspild er fortsat en stor udfordring i hele EU’s fødevarekæde, hvor der hvert år genereres næsten 58 millioner ton, ifølge projektet. Det Europæiske Informationsråd for Fødevarer oplyser, at forbrugernes madspild i husholdninger udgør 53 % af det samlede madspild i EU, og derfor fokuserede COMBINE på de hverdagssteder, hvor madbeslutninger træffes: hjemme, på arbejdet og i skolen.

Spildt mad har også en klimaomkostning. Madspild står for mindst 6 % af EU’s samlede drivhusgasudledninger, ifølge baggrundsmateriale fra Det Europæiske Informationsråd for Fødevarer. At skære ned på spildet hjemme betyder derfor dobbelt: Husstande sparer penge, og man undgår udledninger fra mad, der blev produceret, transporteret og opbevaret, men aldrig spist.

Hvad COMBINE-forsøgene afprøvede

COMBINE byggede ikke på ét enkelt budskab. Tiltagene omfattede oplysning, incitamenter, social påvirkning, viden og nudging i kantiner samt personlige rapporter til husstande, nyhedsbreve og madlavningsworkshops for familier.

I skole- og arbejdspladskantiner omfattede de afprøvede tiltag mindre portioner som standard, mens gæsterne kunne bede om mere, oplysninger om retterne — for eksempel hvor krydrede de er — før folk valgte, og visning af, hvordan madspildet i kantinen udviklede sig over tid.

I en arbejdspladskantine i Frankrig blev grøntsager identificeret som den mest spildte fødevare, hvor dårlig opfattet smag blev fremhævet som en vigtig faktor. Tiltaget dér omfattede en kulinarisk workshop for kantinepersonalet og et tilsagn om at servere mindst ét frisklavet grøntsagsvalg til frokost hver dag.

Hvad der virkede i husholdninger

I husholdningerne fik deltagerne personlige rapporter, der viste deres madspildsniveau, de fødevarer, der oftest blev spildt, og de vigtigste årsager til spildet. Resultaterne blev derefter brugt til at finde relevante handlinger, støttet gennem nyhedsbreve og madlavningsworkshops.

Blandt de deltagende husstande reducerede tiltagene madspildet med gennemsnitligt 28 %, selvom resultaterne varierede betydeligt, oplyser projektet. Resultaterne på tværs af skole- og arbejdspladskantiner varierede også betydeligt, afhængigt af stedet, forsøgsperioden og kombinationen af tiltag.

Denne variation er i sig selv en af projektets lærdomme. Værktøjet anbefaler først at finde de vigtigste årsager til madspild på et bestemt sted, at holde tiltagene praktiske og gennemførlige og at kombinere forskellige tilgange for at nå forskellige grupper, i stedet for at gentage det samme generelle budskab overalt.

“Oplysning alene skærer ikke madspildet ned”

Stéphane Leroux, administrerende direktør for International Food Waste Coalition, som koordinerer COMBINE, sagde, at projektet viste, at oplysning alene ikke er nok.

“COMBINE viste, at oplysning alene ikke skærer madspildet ned,” sagde han. “Det, der virker, er at gøre det rigtige valg til det lette valg, hvad enten det er i kantinekøen, i skolens spisesal eller ved køkkenbordet derhjemme. Ved at arbejde på tværs af alle tre steder på én gang så vi, at vaner smittede af fra det ene sted til det andet, og det er den lærdom, vi gerne vil give videre.”

For husholdninger anbefaler værktøjet at tilpasse støtten efter folks indledende madspildsniveau og engagement, at prioritere et lille antal klart definerede handlinger og at fokusere på enkle, praktiske tiltag, der kan passe ind i en travl hverdag.

Sådan bruger du værktøjet derhjemme

Værktøjets råd til husstande kan omsættes til en kort rutine, som enhver familie kan prøve. Først skal man i en uge lægge mærke til, hvad der faktisk spildes: hvilke fødevarer, og hvorfor. Dernæst skal man vælge blot to eller tre handlinger, der passer til mønsteret, for eksempel at planlægge måltider ud fra det, der allerede er i køleskabet, at opbevare rester, så de er synlige, eller at lave en mindre portion først. Til sidst skal planen kobles til et prompt på valgtidspunktet, for eksempel en indkøbsliste skrevet før man forlader hjemmet.

Den samme logik gælder uden for hjemmet. Skoler og arbejdspladser kan begynde med én klar ændring, for eksempel mindre standardportioner eller en synlig oversigt over spildet over tid, og først tilføje flere tiltag, når det første virker. Projektet annoncerede et afsluttende onlinearrangement den 21. oktober 2026 for at dele værktøjet og resultaterne med forskere, praktikere, beslutningstagere og eksperter i madspild.

Læs mere om bæredygtige valg i Europa i vores tidligere reportage: 81 procent af europæerne stoler på EU’s miljømærke, viser ny undersøgelse.

FAKTA: Madspild i husholdninger i korte træk

  • Næsten 58 millioner ton madspild genereres hvert år i hele EU’s fødevarekæde, ifølge COMBINE-projektet.
  • Husholdninger står for 53 % af det samlede madspild i EU, ifølge Det Europæiske Informationsråd for Fødevarer.
  • COMBINE-forsøgene løb fra 2024 til 2026 i Frankrig, Finland, Italien og Portugal i skoler, arbejdspladskantiner og husholdninger.
  • Deltagende husstande reducerede madspildet med gennemsnitligt 28 %, selvom resultaterne varierede betydeligt.
  • Afprøvede tiltag omfattede mindre standardportioner, personlige rapporter til husstande, nyhedsbreve og madlavningsworkshops.

Konklusion

COMBINE-resultaterne giver et håbefuldt, praktisk budskab om bæredygtig livsstil: Husstande behøver ikke en komplet livsstilsændring for at spilde mindre mad. Et par velvalgte, velplacerede ændringer — en plan, en mindre portion, en synlig rest — kan skære spildet med mere end en fjerdedel, og vaner opbygget ét sted kan smitte af på andre steder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er COMBINE-projektet?

COMBINE er et EU-finansieret projekt, der afprøvede kombinationer af tiltag for at reducere forbrugernes madspild i skoler, arbejdspladskantiner og husholdninger i Frankrig, Finland, Italien og Portugal mellem 2024 og 2026.

Hvor meget faldt madspildet i husholdningerne i forsøgene?

Blandt de deltagende husstande faldt madspildet med gennemsnitligt 28 %, ifølge projektet, selvom resultaterne varierede betydeligt mellem husstandene.

Hvorfor virkede oplysning alene ikke?

Ifølge projektet løser generel oplysning ikke de specifikke årsager til, at mad spildes et bestemt sted. Det, der virkede, var at kombinere kommunikation med praktiske ændringer på det tidspunkt, hvor madvalget træffes.

Hvad er de enkleste tiltag for husstande fra værktøjet?

Værktøjet anbefaler personlige rapporter om, hvad der spildes og hvorfor, et lille antal klart definerede handlinger og enkle tiltag, der passer ind i en travl hverdag, støttet af nyhedsbreve og madlavningsworkshops.

Hvor stort er madspildsproblemet i EU?

Næsten 58 millioner ton madspild genereres hvert år i hele EU’s fødevarekæde, ifølge COMBINE, og husholdninger står for 53 % af det samlede madspild i EU, ifølge Det Europæiske Informationsråd for Fødevarer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Author

usman2344913@gmail.com

Related Posts

Indonesisk klimajournalistik: journalister interviewer fiskere i Sulawesi

Ny Monash-rapport: Træning og ekspertkontakt kan styrke indonesisk klimajournalistik

Indonesiske journalister vil gerne dække klimaforandringer og energiomstillingen mere indgående, men begrænset videnskabelig viden, begrænset adgang til eksperter og stramme redaktionsressourcer holder...

Read out all
گھریلو خوراک کا ضیاع: خاندان تازہ خوراک دوبارہ قابل استعمال ڈبوں میں محفوظ کر رہا ہے

سادہ تبدیلیوں سے گھریلو خوراک کا ضیاع 28 فیصد کم ہوا، یورپی مطالعے کا نتیجہ

گھر میں سادہ اور عملی تبدیلیوں سے شریک گھرانوں میں خوراک کا ضیاع اوسطاً 28 فیصد کم ہوا، یہ نتیجہ یورپی یونین...

Read out all
انڈونیشیا میں موسمیاتی رپورٹنگ: سولاویسی میں ماہی گیروں سے بات کرتے صحافی

موناش کی نئی رپورٹ: تربیت اور ماہرین سے رابطہ انڈونیشیا میں موسمیاتی رپورٹنگ کو مضبوط بنا سکتا ہے

انڈونیشیا کے صحافی موسمیاتی تبدیلی اور توانائی کی منتقلی پر زیادہ گہرائی سے رپورٹنگ کرنا چاہتے ہیں، لیکن سائنسی علم کی کمی،...

Read out all
Household food waste: family storing fresh food in reusable containers

Simple Changes Cut Household Food Waste by 28%, EU COMBINE Study Finds

Simple, practical changes at home cut household food waste by an average of 28% among participating households in a European study, according...

Read out all
Indonesia climate reporting: journalists interview fishermen in Sulawesi

New Monash Report Shows How Training and Expert Links Can Strengthen Indonesia Climate Reporting

Indonesian journalists want to report more deeply on climate change and the energy transition, but limited scientific knowledge, restricted access to experts...

Read out all
NextEras vedvarende energi-backlog: solcellepark, vindmøller og batterilagringsenheder

NextEras vedvarende energi-backlog når 36,7 GW efter 3,7 GW nye projekter i tredje kvartal

NextEras vedvarende energi-backlog nåede cirka 36,7 gigawatt (GW), efter at NextEra Energy Resources tilføjede cirka 3,7 GW nye vedvarende energi- og lagringsprojekter...

Read out all