- 0
- 1,229 word
Torsdag den 19. november 2026 afgjorde Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag, at Myanmar begik folkedrab mod rohingyaerne i den nordlige del af delstaten Rakhine under de såkaldte ”rydningsoperationer” i 2017. Afgørelsen er historisk: Det er første gang i domstolens 80-årige historie, at den har fundet en stat ansvarlig for at have begået folkedrab.
FAKTA
- Afgørelsen: Torsdag den 19. november 2026 afgjorde ICJ i Haag, at Myanmar begik folkedrab mod rohingyaerne i det nordlige Rakhine under ”rydningsoperationerne” i 2017, i strid med Folkedrabskonventionen.
- Stemmerne: Afgørelsen blev truffet med 9 stemmer mod 6.
- Historisk første gang: Det er første gang i ICJ’s 80-årige historie, at domstolen har fundet en stat ansvarlig for at have begået folkedrab, og kun tredje gang, at den har afgjort en folkedrabssag på realiteterne.
- Sagen: Gambia anlagde sagen den 11. november 2019 på vegne af de 57 medlemmer af Organisationen for Islamisk Samarbejde. 11 stater intervenerede, herunder Canada, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Maldiverne.
- Forløbet: Domstolen pålagde foreløbige foranstaltninger den 23. januar 2020, bekræftede sin kompetence i juli 2022, og der blev afholdt offentlige høringer om realiteterne den 12.–29. januar 2026.
- Ofrene: Mindst 10.000 rohingyaer blev bevidst dræbt. Den relevante gruppe var de omkring 815.000 rohingyaer, der boede i det nordlige Rakhine før operationerne.
- Dommer: ICJ’s præsident, Yuji Iwasawa, fremlagde dommen i Retfærdighedens Store Sal.
En historisk afgørelse
Med 9 stemmer mod 6 slog Den Internationale Domstol fast, at Myanmars sikkerhedsstyrker begik handlinger, der falder under artikel II i Folkedrabskonventionen: drab, alvorlig fysisk og psykisk skade samt foranstaltninger, der skulle forhindre fødsler i gruppen – alt sammen med den hensigt at udslette en væsentlig del af rohingyaerne.
Domstolens præsident, Yuji Iwasawa, fremlagde dommen i Retfærdighedens Store Sal i Haag. Afgørelsen er bindende og kan ikke appelleres, men domstolen har ingen håndhævelsesmekanisme, så det er op til det internationale samfund at følge op på den.
Sagen fra Gambia
Sagen blev anlagt af Gambia den 11. november 2019 på vegne af de 57 medlemmer af Organisationen for Islamisk Samarbejde. Det er en af de mest omfattende folkedrabssager, domstolen nogensinde har behandlet, og 11 stater intervenerede i sagen, herunder Canada, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Maldiverne.
Allerede den 23. januar 2020 pålagde domstolen Myanmar foreløbige foranstaltninger, blandt andet at beskytte rohingyaerne og bevare bevismateriale. I juli 2022 bekræftede domstolen, at den havde kompetence til at behandle sagen, og i januar 2026 blev der afholdt offentlige høringer om realiteterne over tre uger, fra den 12. til den 29. januar.

Hvad domstolen fandt bevist
Domstolen fandt, at Myanmars sikkerhedsstyrker begik drab, forvoldte alvorlig fysisk og psykisk skade og indførte foranstaltninger for at forhindre fødsler – de handlinger, der er omfattet af artikel II, litra a, b og d, i Folkedrabskonventionen. Hensigten var at udslette en væsentlig del af rohingyaerne, og mindst 10.000 rohingyaer blev bevidst dræbt. Den relevante gruppe var de omkring 815.000 rohingyaer, der boede i det nordlige Rakhine, før operationerne begyndte.
Domstolen fandt derimod ikke, at artikel II, litra c – at påføre gruppen levevilkår, der skulle føre til dens fysiske udslettelse – var bevist.
Ud over selve folkedrabet fandt domstolen, at Myanmar undlod at forebygge og straffe folkedrab, undlod at efterforske og stille gerningsmændene til ansvar, forhindrede og blandede sig i internationale efterforskninger og ødelagde bevismateriale. Myanmar overtrådte desuden domstolens påbud fra 2020 om at bevare beviser.
Beviserne bag dommen
Bevisførelsen byggede i høj grad på rapporter fra FN’s undersøgelsesmission og den uafhængige undersøgelsesmekanisme for Myanmar (IIMM), på vidneudsagn og på satellitbilleder. Det er dermed et omfattende bevismateriale fra FN-systemet, der ligger til grund for den historiske afgørelse.
Krav til Myanmar
Domstolen pålagde Myanmar at bringe de igangværende overtrædelser til ophør, blandt andet ved at vedtage lovgivning, der giver Folkedrabskonventionen fuld virkning i landet. Myanmar skal efterforske og, hvor det er berettiget, retsforfølge og straffe mistænkte gerningsmænd samt give garantier for, at overtrædelserne ikke gentager sig.
Derudover skal Myanmar vedtage erstatningsforanstaltninger, herunder en sikker, frivillig og værdig tilbagevenden for de fordrevne rohingyaer og familiesammenføring. Inden for to år skal Myanmar rapportere om de erstatningsforanstaltninger, der er truffet. Beløb og nærmere vilkår for erstatning skal afgøres i en senere fase af sagen.
Reaktioner på dommen
Amnesty Internationals generalsekretær, Agnes Callamard, kaldte dommen historisk og en sjælden sejr for de overlevende. Organisationen Fortify Rights sagde, at dommen giver momentum til at stille de enkelte gerningsmænd – herunder juntachefen Min Aung Hlaing, der nu er Myanmars præsident efter de iscenesatte valg – strafferetligt til ansvar.
For de hundredtusinder af rohingyaer, der flygtede til Bangladesh i 2017 og stadig lever i flygtningelejre, er dommen først og fremmest en anerkendelse af, hvad de blev udsat for. Om den også fører til en sikker tilbagevenden og til erstatning, afhænger af, hvad der sker i de kommende år.
Konklusion
Med dommen den 19. november 2026 har Den Internationale Domstol for første gang i sin 80-årige historie fundet en stat ansvarlig for at have begået folkedrab. Afgørelsen slår fast, at Myanmar overtrådte Folkedrabskonventionen mod rohingyaerne i 2017, og den pålægger landet at efterforske, straffe, give garantier mod gentagelse og sikre de fordrevnes tilbagevenden. Dommen er bindende, men uden håndhævelse – så nu er det op til staterne og FN-systemet at sikre, at den fører til handling. Læs artiklen her: FN-domstolen: Myanmar begik folkedrab mod rohingyaerne.
Relaterede artikler
- Gambia om kvinder og klimafinansiering på COP31
- ASEAN-topmødet i Manila i 2026
- Quad-topmødet i Manila om AI og maritimt samarbejde
Ofte stillede spørgsmål
Hvad afgjorde ICJ den 19. november 2026?
Den Internationale Domstol afgjorde, at Myanmar begik folkedrab mod rohingyaerne i det nordlige Rakhine under ”rydningsoperationerne” i 2017, i strid med Folkedrabskonventionen. Afgørelsen blev truffet med 9 stemmer mod 6.
Hvorfor er dommen historisk?
Det er første gang i ICJ’s 80-årige historie, at domstolen har fundet en stat ansvarlig for at have begået folkedrab. Det er kun tredje gang, at den har afgjort en folkedrabssag på realiteterne.
Hvem anlagde sagen mod Myanmar?
Gambia anlagde sagen den 11. november 2019 på vegne af de 57 medlemmer af Organisationen for Islamisk Samarbejde. 11 stater intervenerede i sagen, herunder Canada, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Maldiverne.
Hvad fandt domstolen bevist?
Domstolen fandt, at Myanmars sikkerhedsstyrker begik drab, forvoldte alvorlig fysisk og psykisk skade og indførte foranstaltninger for at forhindre fødsler, med den hensigt at udslette en væsentlig del af rohingyaerne. Mindst 10.000 rohingyaer blev bevidst dræbt. Domstolen fandt derimod ikke artikel II, litra c, bevist.
Hvad skal Myanmar gøre nu?
Myanmar skal vedtage lovgivning, der giver Folkedrabskonventionen fuld virkning, efterforske og retsforfølge mistænkte, give garantier mod gentagelse og sikre de fordrevne rohingyaers sikre, frivillige og værdige tilbagevenden samt familiesammenføring. Myanmar skal rapportere om erstatningsforanstaltningerne inden for to år.
Kan dommen appelleres eller håndhæves?
ICJ’s afgørelser er bindende og kan ikke appelleres, men domstolen har ingen håndhævelsesmekanisme. Opfølgningen afhænger derfor af staterne og FN-systemet.
Hvad sagde Amnesty International om dommen?
Amnesty Internationals generalsekretær, Agnes Callamard, kaldte dommen historisk og en sjælden sejr for de overlevende. Fortify Rights sagde, at dommen giver momentum til at stille de enkelte gerningsmænd strafferetligt til ansvar.