Efter COP29 går aserbajdsjanske journalister dybere med klimaundersøgelser i EaP-netværk

BAKU / DET ØSTLIGE PARTNERSKAB — Mens Aserbajdsjan ser tilbage på året som vært for COP29, omsætter journalister fra Baku og andre østpartnerskabslande konferencens mediekapacitet til længere undersøgelser af energi, skove og klimaretfærdighed. Arbejdet støttes af et grænseoverskridende journalistikprogram, der kobler redaktioner i EaP-landene med europæiske kolleger.

Fra topmødedækning til undersøgende opfølgning

COP29 i Baku, der blev afholdt 11.–22. november 2024, satte aserbajdsjanske medier under intenst internationalt søgelys. I optakten afholdt COP29-formandskabet og FN-partnere workshops i Baku om kommunikationsstrategi, akkreditering og mediefaciliteter i Blue- og Green Zone. Målet var at gøre den lokale dækning af drøftelser om reduktioner, tilpasning og klimafinansiering mere præcis.

Behovet for klimajournalistik forsvandt ikke, da topmødet sluttede. I 2025–2026 gennemførte det Berlin-baserede netværk n-ost med støtte fra Journalismfund Europes Earth Investigations-program projektet »Digging more deeply: Climate investigations in EaP countries«. Journalister fra Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Moldova og Ukraine deltog sammen med EU-kolleger i træning, mentorforløb og et publiceringsspor om energiuafhængighed, skove, den grønne omstilling og klimaretfærdighed.

Hvad programmet leverede

Ifølge n-osts projektsammenfatning samlede en fysisk workshop i Moldova udvalgte deltagere — beskrevet som 11 fra EaP-landene og fem fra EU-landene, 16 i alt — for at styrke datahåndtering og undersøgende vinkler. Et efterfølgende opslag, begrænset til workshopdeltagere, fik en intern jury til at udvælge otte forslag: to grænseoverskridende teamprojekter og fire individuelle projekter. De færdige historier vises i projektets sektion med fremhævede artikler.

For Baku-baserede og Aserbajdsjan-fokuserede journalister er rækkefølgen vigtig. COP29 opbyggede færdigheder til den korte topmødecyklus; EaP-sporet presser på for langsommere, dokumenttunge opfølgninger, der kan overleve konferencens nyhedscyklus. Det omfatter emner, som kan være politisk følsomme, når de berører energiafhængighed, arealanvendelse eller industriel forurening.

Hvorfor grøn journalistik stadig behøver støtte

Klimaredaktioner på mindre medier mangler ofte tid, datakompetencer og juridisk støtte til undersøgelser, der varer måneder. Mentorarbejde på tværs af grænser hjælper journalister med at sammenligne metoder, dele datasæt og publicere sammen for målgrupper, der sjældent ser Aserbajdsjans klimahistorie beskrevet ud over olie- og gasoverskrifter. n-ost fremstiller derfor arbejdet som opbygning af et fagligt netværk såvel som produktion af enkeltstående historier.

Forbehold og det næste at følge

n-osts offentlige sammenfatning opregner ikke alle aserbajdsjanske bylines i de otte støttede pakker. De enkelte historier og deres krediteringer bør derfor vurderes særskilt, når de publiceres. De ældre medieworkshops om COP29 er nyttig baggrund for, hvordan Baku forberedte journalister på topmødets logistik, men de er ikke det samme som undersøgelsesbevillingerne for 2025–2026.

Når COP31 nærmer sig i Antalya, minder Bakus erfaring om, at et COP-værtskab kan så frø til mediefaglige færdigheder. Vedvarende grøn journalistik afhænger dog af finansiering, træning og redaktionelt råderum, også efter at bannerne er taget ned.

Kilder

• n-ost: Digging more deeply (projektside)
• APA: medieworkshop før COP29 (2024)
• IDD Azerbaijan: COP29 (2024)
• UNFCCC: COP29-mediefaciliteter (kontekst)