Radikale: Højtlønnede kan betale mere for boliglån

Radikale Venstre tager regeringens nye boligpolitik i forsvar og mener, at velhavende boligejere med store lån sagtens kan betale en større del af deres renteudgifter selv. Udmeldingen kommer i debatten om et loft over rentefradraget, som Venstre har kaldt »forargeligt«. Ifølge Radikales bolig- og skatteordfører Magnus Georg Jensen er der tale om en bevidst og aktiv politik, der skal omfordele byrderne mere retfærdigt.

FAKTA: Debatten om rentefradraget

• Striden: Regeringens boligpolitiske udspil indeholder et loft over, hvor meget af deres renteudgifter boligejere kan trække fra i skat.
• Radikales linje: Højtlønnede boligejere med store lån kan bære en større del af renteudgifterne selv. Partiet kalder loftet en bevidst omfordelingspolitik.
• Venstres linje: Partiet kalder forslaget »forargeligt«, mener det straffer succesfulde boligejere uretfærdigt og frygter skadelige effekter på boligmarkedet.
• Ordføreren: Magnus Georg Jensen (R) er Radikale Venstres bolig- og skatteordfører. Han blev valgt til Folketinget ved valget i 2026 med 4.491 personlige stemmer i København.
• Rentefradraget i dag: Renteudgifter op til 50.000 kr. om året – 100.000 kr. for ægtepar – fradrages med en skatteværdi på ca. 33,6 pct. Udgifter herover fradrages med en lavere værdi.

Radikale forsvarer loft over rentefradraget

Radikale Venstre, der efter folketingsvalget i 2026 sidder i regering, går i rette med Venstre i debatten om regeringens nye boligpolitik. Partiet afviser kritikken af forslaget om at lægge loft over rentefradraget og insisterer på, at det er en aktiv boligpolitik – helt med vilje designet til at omfordele byrden.

Budskabet er, at de mest velhavende boligejere med store lån sagtens kan bidrage mere til statskassen ved at betale en større del af deres renteudgifter selv. Det har bolig- og skatteordfører Magnus Georg Jensen (R) fremlagt som partiets linje. Han understreger, at intentionen bag politikken er at skabe en mere retfærdig fordeling af byrderne og samtidig fremme en mere bæredygtig boligøkonomi. Se hans officielle ordførerskaber på Radikale Venstres hjemmeside.

Venstre: Forslaget er forargeligt

Venstre har udtrykt stærk utilfredshed med forslaget om at begrænse rentefradraget for boligejere. Partiet argumenterer for, at det vil ramme vellønnede boligejere uretfærdigt og potentielt skade boligmarkedet. Venstre forsvarer retten til fuldt rentefradrag for alle boligejere og ser forslaget som en straf af succesfulde boligejere.

Modstanderne af et loft peger på, at rentefradraget historisk har været et vigtigt incitament for boligkøb og en måde at reducere den reelle omkostning ved at eje bolig på. Et loft vil ifølge kritikerne gøre det dyrere at være boligejer – især i de store byer, hvor lånene er størst.

Hvad er rentefradraget?

Rentefradraget er en skattemæssig fordel, der giver boligejere mulighed for at trække en del af deres renteudgifter fra i skat. Ordningen er motiveret af en symmetri i skattesystemet: Eftersom renteindtægter beskattes, anses det for rimeligt, at der tilsvarende gives fradrag for renteudgifter.

Fradragets værdi er blevet beskåret markant gennem årtierne. I 1987 var rentefradraget 73 pct., i 1993 var det 50 pct., og omkring årtusindskiftet lå det på godt 32 pct. I dag fradrages renteudgifter op til 50.000 kr. om året – 100.000 kr. for ægtepar – med en skatteværdi på ca. 33,6 pct., mens renteudgifter herover fradrages med en lavere skatteværdi. Det betyder i praksis, at et fuldt rentefradrag især kommer boligejere med de største lån til gode – og det er oftest de højtlønnede.

Boligbeskatning splitter vandene

Diskussionen om rentefradraget er en del af en bredere og årelang debat om fremtidens boligbeskatning i Danmark. Radikale Venstre har længe presset på for en reform: I partiets valgprogram »Plan B« fra marts 2026 foreslås en kommission, der skal udarbejde en ny og enkel ejendomsbeskatning, som stiller generationerne – og by og land – mere lige og giver unge bedre adgang til boligmarkedet.

Magnus Georg Jensen har som nyvalgt boligordfører allerede markeret sig på området. Den 21. september 2026 deltog han som Radikale Venstres boligordfører i Realkredittens Topmøde sammen med blandt andre Venstres Marie Brixtofte og Socialdemokratiets Trine Bramsen – et tegn på, at boligpolitikken er rykket helt frem i den politiske dagsorden.

Læs også: Radikale: Højtlønnede kan betale mere for boliglån på Watan News’ danske hovedside.

Konklusion

Radikale Venstres udmelding understreger den politiske splittelse omkring regeringens nye boligpolitik. Mens Venstre ser et loft over rentefradraget som en urimelig byrde for højtlønnede boligejere, anser Radikale Venstre det som en nødvendig og bevidst strategi for en mere retfærdig fordeling af de økonomiske goder og byrder i samfundet. Debatten om boligbeskatning berører mange danskere direkte – og den er næppe slut.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad indebærer et loft over rentefradraget?

Et loft betyder, at der sættes en grænse for, hvor meget af sine renteudgifter en boligejer kan trække fra i skat. Boligejere med renteudgifter over loftet vil dermed betale en større del af deres renteudgifter selv – uden det fulde skattefradrag.

Hvorfor forsvarer Radikale Venstre forslaget?

Radikale mener, at de mest velhavende boligejere med store lån sagtens kan bære en større del af renteudgifterne selv. Partiet ser loftet som en bevidst omfordelingspolitik, der skal skabe en mere retfærdig fordeling af byrderne og en mere bæredygtig boligøkonomi.

Hvorfor er Venstre imod?

Venstre kalder forslaget »forargeligt« og mener, det rammer højtlønnede boligejere uretfærdigt. Partiet forsvarer retten til fuldt rentefradrag for alle og frygter negative konsekvenser for boligmarkedet.

Hvad er et rentefradrag?

Et rentefradrag er en skattemæssig fordel, der giver boligejere mulighed for at trække en del af deres renteudgifter fra i skat. I dag fradrages renteudgifter op til 50.000 kr. om året – 100.000 kr. for ægtepar – med en skatteværdi på ca. 33,6 pct.

Hvem er Magnus Georg Jensen?

Magnus Georg Jensen er Radikale Venstres bolig- og skatteordfører i Folketinget. Han blev valgt ved folketingsvalget i 2026 med 4.491 personlige stemmer i Københavns Storkreds.