Vejen til COP31 går gennem Stillehavet: Pre-COP i Fiji og Tuvalu er begyndt

NADI/FUNAFUTI – Mere end 50 lande er i denne uge samlet i Stillehavet til COP31 Pre-COP, den officielle forberedende samling forud for verdens årlige klimatopmøde. Ministermødet finder sted i Nadi i Fiji fra den 5. til den 8. oktober med en særlig lederbegivenhed i Tuvalu, og det er første gang nogensinde, at et Pre-COP-møde afholdes i Stillehavet.

Samlingen er den sidste store mødeplads før de formelle forhandlinger begynder ved COP31 i Antalya i Tyrkiet i november. Formålet er at opbygge konsensus, lægge grunden til forhandlingerne og løfte Stillehavets prioriteter – tilpasning, modstandskraft og klimafinansiering – ind i årets klimakonference.

FAKTA

• Hvad: COP31 Pre-COP – det officielle forberedende ministermøde til klimatopmødet
• Hvornår: 5.-8. oktober 2026 (lederbegivenhed i Tuvalu 5.-6. oktober)
• Hvor: Nadi, Fiji og Tuvalu – første gang i Stillehavet
• Værter: Australien sammen med Fiji og Tuvalu
• Deltagere: Mere end 50 lande og tusindvis af beslutningstagere, eksperter og fortalere
• Hovedpunkter: 1,5-gradersmålet og klimafinansiering
• Næste skridt: COP31 i Antalya, Tyrkiet, 9.-20. november 2026

Første gang Stillehavet er vært

Aftalen om, at Stillehavet skal være vært for Pre-COP, blev annonceret i februar af Formanden for Stillehavsøernes Forum, Salomonøernes premierminister Jeremiah Manele. Det skete som led i den usædvanlige delte værtskabsaftale, som Tyrkiet og Australien indgik efter en længerevarende kamp om at få COP31.

Modellen bryder med traditionen: Tyrkiet er vært for selve klimatopmødet og varetager formandskabet, mens Australien leder selve forhandlingerne, og Stillehavet huser det forberedende møde. Hensigten er, at verdens beslutningstagere skal opleve klimaforandringerne konsekvenser og de lokalt ledede løsninger på nærmeste hold, før de sætter sig til forhandlingsbordet i Antalya.

Albanese rejser til Fiji og Tuvalu

Australiens premierminister Anthony Albanese rejser fra den 5. til den 7. oktober til Fiji og Tuvalu for at deltage i lederbegivenheden. Det er hans fjerde officielle besøg i Fiji og hans første officielle besøg i Tuvalu.

Han ledsages af klima- og energiminister Chris Bowen og klimaudsendingen Kate Thwaites. Ifølge den australske premierminister er mødet en mulighed for, at verden hører direkte fra dem, der står på klimaforandringernes frontlinje, og ser de løsninger, som Stillehavsnationerne selv står i spidsen for.

Dagsordenen: 1,5 grader og klimafinansiering

Miljøministrene skal drøfte nogle af de mest omstridte emner i klimaforhandlingerne. Øverst på dagsordenen står spørgsmålet om at holde den globale opvarmning inden for 1,5-gradersmålet samt kravet om styrket klimafinansiering.

Finansiering er et tilbagevendende krav fra Stillehavsnationerne. FNs udviklingsprogram UNDP har offentliggjort en statusrapport om klimafinansiering, mens Vanuatus internationale juridiske pres på landene nu skal omsættes til penge, der når frem til lokalsamfundene. Stillehavslederne har samtidig understreget sammenholdet: Salomonøernes miljøminister Wayne Ghemu har kaldt regional solidaritet en strategisk nødvendighed, og Stillehavsminister Pat Conroy har peget på, at Stillehavsnationerne bærer klimaforandringernes byrder på trods af at bidrage mindst til dem.

Antalya venter: usædvanligt delt formandskab

Når Pre-COP er slut, går vejen videre til Antalya, hvor COP31 afholdes den 9.-20. november 2026 med et topmøde for statsledere den 11.-12. november. Her gælder den delte model fuldt ud: Tyrkiets miljøminister Murat Kurum er COP31’s formand, mens Australiens Chris Bowen er udnævnt til formand for forhandlingerne.

Tyrkiet har i september skruet op for forberedelserne. Den 21. september lancerede Kurum COP31’s handlingsdagsorden ved et FN-arrangement i New York: ti temaer, seks globale 2035-mål, elleve initiativer og tretten understøttende resultater. Målene omfatter blandt andet at øge elforbrugets andel af det samlede energiforbrug fra godt 20 procent i dag til 35 procent i 2035, at reducere bygningers energiintensitet med mindst 25 procent og at halvere væksten i det globale affald. Ifølge formandskabet kan målene tilsammen reducere de årlige globale CO₂-udledninger med 8,5-10 gigaton i 2035. Der skal desuden lanceres en mekanisme for grøn industrialisering i de mindst udviklede lande, som skal koble deres behov sammen med eksisterende teknologi, ekspertise og finansiering.

Den 26. september redegjorde vice-miljøminister Burak Demiralp for de praktiske forberedelser: Formandskabet arbejder ud fra principperne dialog, konsensus og handling, og detaljeret planlægning skal sikre deltagernes sikkerhed, komfort og tilgængelighed fra ankomst til afrejse i Antalya. Følg Watan News’ dækning af årets klimatopmøder her.

Konklusion

Pre-COP i Fiji og Tuvalu er mere end et rutinemæssigt forberedelsesmøde: Det er første gang, at verdens klimabeslutningstagere samles i Stillehavet for at finde fælles fodslag. Det, der kommer ud af ugen i Nadi og Tuvalu – om 1,5-gradersmålet, klimafinansiering og Stillehavets prioriteter – skal stå sin prøve i Antalya, hvor verdens øjne i november rettes mod, om løfterne kan omsættes til målbare resultater.

Relateret: COP31’s todelte formandskab forklaret

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et Pre-COP?

Pre-COP er det officielle forberedende ministermøde, der afholdes i ugerne før det årlige klimatopmøde. Formålet er at opbygge konsensus om de sværeste emner, så de formelle forhandlinger kan komme hurtigere i gang.

Hvorfor afholdes Pre-COP i Stillehavet?

Det er led i den delte værtskabsaftale mellem Tyrkiet og Australien. Stillehavsnationerne er blandt de mest sårbare over for klimaforandringerne, og mødet skal give beslutningstagerne mulighed for at opleve konsekvenserne og de lokale løsninger på nærmeste hold.

Hvem leder forhandlingerne ved COP31?

Tyrkiet varetager formandskabet med miljøminister Murat Kurum som COP31-formand, mens Australiens klima- og energiminister Chris Bowen er udnævnt til formand for selve forhandlingerne.

Hvad er COP31’s handlingsdagsorden?

Det er formandskabets frivillige program ved siden af de formelle forhandlinger med ti temaer – blandt andet ren energi, nul affald, klimatilpassede byer og grøn industrialisering – samt seks globale mål for 2035, der skal omsætte eksisterende løfter til målbare resultater.

Hvad betyder det delte formandskab?

Det er første gang, ansvaret er delt på denne måde: Tyrkiet står for værtskab og handlingsdagsorden, Australien styrer forhandlingsprocessen, og Stillehavet har haft ansvaret for det forberedende møde.