Krig i Europa: Ukraine kæmper videre, mens Rusland anklages for sabotage

Den seneste uges udvikling viser, at krig i Ukraine nu rammer Europas sikkerhed direkte. Onsdag den 7. oktober indledte Rusland et af krigens hidtil største angreb med droner og missiler mod ukrainske byer, hvor mindst 15 mennesker blev dræbt – heriblandt tre børn. Samtidig advarer den danske efterretningstjeneste PET om, at Rusland nu udfører deciderede sabotageaktioner mod danske forsvarsvirksomheder, der leverer til Ukraine.

Ruslands optrappede krig i Ukraine: masseangreb den 7. oktober

Rusland udsatte onsdag Ukraine for en af krigens hidtil mest voldsomme angrebsbølger. Ifølge den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj blev der affyret omkring 70 missiler – mange af dem ballistiske – og et stort antal droner, herunder 46 jetdrevne droner, som er langt sværere at nedskyde for luftforsvaret.

Angrebet ramte Kyiv, Pryluky, Poltava-regionen, Oleksandria og Kremenchuk samt regionerne Dnipropetrovsk, Kharkiv og Odesa. I den nordlige by Pryluky slog et missil ned i en femetagers boligblok, hvor ni mennesker – heriblandt tre børn – blev dræbt, og omkring 40 blev såret, oplyser den regionale guvernør Vjatjeslav Tjaus. I Kyiv søgte beboere ly i metroens undergrundsstationer, mens luftalarmerne lød, og eksplosioner rystede hovedstaden.

Zelenskyj betegnede angrebet som et af de mest nederdrægtige hidtil og oplyste, at energiforsyningen var blandt de centrale mål. Ruslands forsvarsministerium hævdede på sin side, at der var tale om et massivt angreb mod militærindustrielle mål, herunder faciliteter tilknyttet den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point. Det ukrainske luftforsvar nedskød ifølge landets luftvåben over 80 procent af de jetdrevne droner – en markant stigning i forhold til de seneste uger, hvor andelen lå på 50-60 procent. Ukraine har igen appelleret til Vesten om yderligere luftforsvarssystemer.

Kyivs broer under angreb – Merz på uanmeldt besøg

Allerede søndag den 4. oktober blev Kyiv ramt af en ny russisk taktik: droner mod byens broer over Dnipro-floden. En russisk drone ramte Pivnichnyi-broen (Den Nordlige Bro) søndag morgen – anden dag i træk, broen blev ramt, og fjerde dag med angreb på de store Dnipro-broer. Ifølge Kyiv-borgmester Vitalij Klitsjko blev to personer såret, og en fjernvarmeledning blev beskadiget, så varmtvandsforsyningen midlertidigt blev afbrudt i Desnyanskyj-distriktet.

Angrebet faldt sammen med et uanmeldt solidaritetsbesøg fra Tysklands forbundskansler Friedrich Merz, der ankom til Kyiv, mens luftalarmerne lød over byen. Ifølge Zelenskyj affyrede Rusland natten til søndag 135 angrebsdroner, hvoraf over 50 var jetdrevne. Ud over broen blev et farmaceutisk lager i Sumy ramt – én person blev dræbt – og en kommunikationsfacilitet i Dnipro, hvor seks blev såret. Tidligere på ugen blev også Pivdennyi-broen (Den Sydlige Bro), der både fører vej- og metrotrafik, ramt flere gange.

Ukrainske embedsmænd vurderer, at Rusland forsøger at lamme forbindelsen mellem Kyivs højre bred – hvor regeringsinstitutioner og erhvervsliv ligger – og den mere beboede venstre bred. Omkring en halv million køretøjer krydser byens broer dagligt, og skaderne har ført til delvise eller fulde lukninger af flere overgange. Allerede torsdag den 1. oktober ramte en drone en skole i Solomianskyj-distriktet, mens over 100 elever søgte ly i kælderen – ingen kom til skade. Samme nat blev mindst seks mennesker dræbt og 38 såret i angreb over hele landet.

Sabotage i Europa: Danmark i centrum

Mens krigen raser i Ukraine, vokser bekymringen for russisk sabotage på europæisk jord – og Danmark står nu i centrum for advarslerne. På en sikkerhedskonference i København onsdag den 7. oktober oplyste Politiets Efterretningstjeneste (PET), at Rusland er begyndt at udføre deciderede sabotageaktioner mod danske virksomheder, der leverer til Ukraine.

Ifølge PET’s ledende analytiker Josefine Christensen gik foråret med planlægning, mens forsommeren bød på langt flere gennemførte aktioner. Rusland har ifølge efterretningstjenesten konkluderet, at de hidtidige bredere forstyrrelsesforsøg ikke har afskrækket NATO fra at støtte Ukraine – og er nu blevet mere dristig. Målet er ifølge PET at ramme mål med direkte betydning for frontlinjen, det vil sige våbenproduktionen. Den russiske ambassade i København afviste samme dag anklagerne som ubegrundede.

Advarslen fra Danmark kommer i kølvandet på en række sager i andre europæiske lande. Estlands sikkerhedstjeneste KAPO betegner Ruslands sabotage og cyberangreb i Europa som klart systematiske og oplyser, at våbenindustrien i stigende grad er målet. Estland har anklaget Rusland for en ildspåsættelse mod forsvarsvirksomheden Milrem Robotics i Tallinn i august – tre lettiske statsborgere mistænkt for branden er udleveret til Estland til retsforfølgning. I Tyskland har myndighederne forbundet en sprængstofdrone, der blev fundet ved Leipzig/Halle-lufthavnen i august, med Rusland. I Polen har anklagere oplyst, at de har rimelig grund til at mistænke russisk efterretning for at have bestilt en ildspåsættelse mod en Starlink-jordstation i landsbyen Wola Krobowska. I Litauen er 13 personer tiltalt i en internationalt koordineret operation mod et sabotagenetværk, og den tyske efterretningstjeneste advarer om, at Ruslands såkaldte skyggekrig mod Europa er trådt ind i en farligere fase – blandt andet med rekruttering af utrænede hjælpere via sociale medier.

EU og NATO reagerer på eskaleringen

Den Europæiske Union har fordømt de russiske angreb og fastholder sanktionerne mod Rusland, mens medlemslandene drøfter intensiveret samarbejde om efterretningsdeling og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Estlands udenrigsminister Margus Tsahkna har opfordret EU-landene til åbent at tilskrive Rusland sabotagehandlingerne, forbedre efterretningssamarbejdet og afskrække betalte hjælpere med hårde straffe – han betegner mønsteret som en form for krig mod Europa.

Ukraine presser samtidig på for mere luftforsvar og strengere sanktioner. Zelenskyj har gentagne gange opfordret det internationale samfund til at øge støtten, og humanitære organisationer arbejder under vanskelige forhold for at hjælpe de civile, der er fanget i konfliktzonerne. Debatten om yderligere militær bistand fortsætter, mens behovet for våben og ammunition er fortsat stort.

Konklusion

Krigen i Ukraine er trådt ind i en ny og farligere fase. De seneste dages massive russiske angreb – med broer, energiinfrastruktur og civile boligblokke som mål – viser en bevidst optrapning, samtidig med at Ruslands sabotagekampagne i Europa ifølge danske og europæiske efterretningstjenester bliver mere dristig og mere målrettet mod våbenindustrien. Europas evne til at stå samlet, beskytte kritisk infrastruktur og opretholde støtten til Ukraine bliver afgørende for både krigens udfald og kontinentets sikkerhed i årene fremover. Følg den løbende dækning af krigen i Ukraine på Watan News.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad skete der i det russiske angreb den 7. oktober?

Rusland affyrede ifølge præsident Zelenskyj omkring 70 missiler – mange ballistiske – samt et stort antal droner mod Ukraine. Mindst 15 mennesker blev dræbt, heriblandt tre børn i Pryluky, hvor et missil ramte en boligblok. Kyiv, Poltava, Dnipropetrovsk, Kharkiv og Odesa-regionerne blev også ramt.

Hvorfor angriber Rusland Kyivs broer?

Ukrainske embedsmænd vurderer, at Rusland forsøger at lamme forbindelsen mellem Kyivs højre bred, hvor regeringsinstitutioner og erhvervsliv ligger, og den mere beboede venstre bred. Omkring en halv million køretøjer krydser dagligt byens broer, og gentagne angreb har ført til delvise lukninger og trafikkaos.

Hvad siger Danmark om russisk sabotage?

Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyste den 7. oktober, at Rusland er begyndt at udføre sabotageaktioner mod danske virksomheder, der leverer til Ukraine. Ifølge PET er målet at ramme våbenproduktionen direkte, fordi bredere forstyrrelsesforsøg ikke har afskrækket NATO. Rusland afviser anklagerne.

Hvilke andre sabotagehændelser er Rusland blevet anklaget for i Europa?

Estland anklager Rusland for ildspåsættelse mod forsvarsvirksomheden Milrem Robotics i Tallinn, Tyskland forbinder en sprængstofdrone ved Leipzig/Halle-lufthavnen med Rusland, Polen mistænker russisk efterretning for ildspåsættelse mod en Starlink-jordstation, og i Litauen er 13 personer tiltalt i et sabotagenetværk.

Hvordan reagerer EU og NATO på situationen?

EU har fordømt angrebene og fastholder sanktionerne mod Rusland, mens medlemslandene drøfter øget efterretningssamarbejde og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Estlands udenrigsminister har opfordret til åben tilskrivning af sabotagen til Rusland og hårdere straffe for betalte hjælpere.