Regeringen genfremsætter lov om havvind: Baner vejen for Energiø Bornholm og aftale med Tyskland

Den 6. oktober 2026 offentliggjorde regeringen sit lovprogram for folketingsåret 2026-2027, og havvinden står helt centralt i de energipolitiske planer. Regeringen vil genfremsætte lovforslag L 122 om havvind med tilslutning til udlandet og søge Folketingets samtykke til en juridisk bindende aftale med Tyskland om Energiø Bornholm med 3 GW havvind. Hvis planerne gennemføres, kan dansk havvindmøllestrøm for første gang eksporteres direkte til nabolandene via udenlandske transmissionsanlæg på dansk jord.

Lovforslag L 122: Dansk havvind skal kunne tilsluttes udlandet

Regeringen vil genfremsætte lovforslag L 122 fra folketingsåret 2025-2026. Lovforslaget faldt bort efter folketingsvalget i marts, men er nu tilbage på bordet i regeringens lovprogram for 2026-2027.

Formålet er at fjerne barrierer, så dansk havvindmøllestrøm kan eksporteres til vores nabolande. Samtidig skal udenlandske transmissionsselskaber kunne eje og drive visse transmissionsanlæg og forbindelser i Danmark, herunder anlæg, der er tilknyttet udenlandske budområder.

Forslaget følger op på aftalen om Energiø Bornholm og forventes genfremsat i første halvdel af oktober 2026. Det er et led i et tættere dansk-tysk samarbejde om at forbinde dansk havvind direkte til det tyske elnet – og også i Tyskland er der lovgivning på vej, der skal muliggøre samarbejdet.

Bindende aftale med Tyskland om Energiø Bornholm

Den største enkeltstående nyhed i lovprogrammets energidel er, at regeringen vil anmode Folketinget om samtykke til, at regeringen kan indgå en juridisk bindende mellemstatslig aftale med Tyskland om Energiø Bornholm. Under aftalen skal de to lande forpligte sig til at realisere projektet, herunder udbuddet af 3 GW havvind med et nettostøtteloft på 139 mia. kr. i 2026-priser – og samtidig sikre tysk medfinansiering af støtteomkostningerne til havvinden.

Beslutningsforslaget forventes fremsat i anden halvdel af februar 2027.

Aftalen bygger videre på den politiske aftale, Danmark og Tyskland indgik på Nordsøtopmødet i Hamborg om fordelingen af omkostningerne ved Energiø Bornholm. Projektet bliver verdens første energiø med en elhandelsforbindelse mellem Danmark og Tyskland og en samlet havvindkapacitet på 3 GW. Klima-, energi- og forsyningsministeren har tidligere kaldt aftalen med Tyskland en stor milepæl for et mere energiuafhængigt Europa med lavere energipriser.

Danmark og Tyskland har aftalt at dele omkostningerne til støttebehovet til havvinden, og aftalen indebærer et samarbejde mellem det danske Energinet og den tyske pendant 50Hertz. Europa-Kommissionen har udpeget Energiø Bornholm som en af otte centrale Energy Highways og har støttet projektet med 4,8 mia. kroner. De danske og tyske ministre skal i de kommende måneder arbejde tæt sammen for at sikre et konkurrencedygtigt udbud af havvind knyttet til energiøen – et udbud, der beskrives som den næste milepæl for projektet.

Salgsoption for naboer til solcelleanlæg udvides

Lovprogrammet rummer også nyt for landets solcelleudbygning. Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der udvider salgsoptionsordningen for naboer til store solcelleanlæg. Afstandsgrænsen for retten til salgsoption udvides fra 200 til 275 meter for anlæg fra 2027.

Samtidig justeres rammerne for VE-ordningerne for naboer til vedvarende energi på baggrund af den gennemførte evaluering af ordningerne. Lovforslaget forventes fremsat i anden halvdel af januar 2027.

Tidsplan for de vigtigste initiativer

FAKTA: Hovedpunkterne i lovprogrammets energiinitiativer

• Lovforslag L 122 genfremsættes og skal fjerne barrierer for eksport af dansk havvindmøllestrøm til nabolandene samt give udenlandske transmissionsselskaber mulighed for at eje og drive anlæg i Danmark.
• Energiø Bornholm skal sikres gennem en juridisk bindende mellemstatslig aftale med Tyskland: 3 GW havvind med et nettostøtteloft på 139 mia. kr. (2026-priser) og tysk medfinansiering af støtteomkostningerne.
• Elhandelsforbindelse mellem Danmark og Tyskland etableres sammen med energiøen, og EU-Kommissionen har støttet projektet med 4,8 mia. kroner.
• Salgsoptionen for naboer til store solcelleanlæg udvides fra 200 til 275 meter fra 2027, og VE-ordningerne justeres.
• Læs også: EU giver tre vedvarende energiprojekter grænseoverskridende status og Polens første havvindmøllepark Baltic Power har installeret alle 76 møller.

Konklusion

Med lovprogrammet for 2026-2027 rykker regeringen nu for alvor på de store energipolitiske projekter, der gik i stå ved folketingsvalget i marts. Genfremsættelsen af lovforslag L 122 og den bindende aftale med Tyskland om Energiø Bornholm kan blive afgørende for, om Danmark fastholder sin rolle som foregangsland inden for havvind – og om den grønne strøm fra Nordsøen i fremtiden kan flyde direkte til det tyske elnet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Energiø Bornholm?

Energiø Bornholm bliver verdens første energiø med en elhandelsforbindelse mellem Danmark og Tyskland og en samlet havvindkapacitet på 3 GW. Projektet skal styrke forsyningssikkerheden og give grøn strøm til millioner af husstande og virksomheder.

Hvad betyder lovforslag L 122?

Lovforslaget skal fjerne barrierer, så dansk havvindmøllestrøm kan eksporteres til nabolandene, og give udenlandske transmissionsselskaber mulighed for at eje og drive visse transmissionsanlæg i Danmark.

Hvornår træder aftalen med Tyskland i kraft?

Regeringen skal først have Folketingets samtykke til at indgå den juridisk bindende mellemstatslige aftale. Beslutningsforslaget forventes fremsat i anden halvdel af februar 2027.

Hvad koster Energiø Bornholm?

Udbuddet af 3 GW havvind får et nettostøtteloft på 139 mia. kr. i 2026-priser. Danmark og Tyskland har aftalt at dele omkostningerne til støttebehovet, og Tyskland medfinansierer støtteomkostningerne.