Nordisk Råd i Helsinki: Sikkerhed i fokus og Norge overtager i 2027

Nordisk Råds 78. session samler i disse dage Nordens politiske ledere i Helsinki under temaet “Nordisk samlet sikkerhed”. Tirsdag den 27. oktober 2026 præsenterede Norges statsminister Jonas Gahr Støre programmet for det norske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2027, mens alle fem nordiske priser for første gang gik til Norge. Onsdag den 28. oktober mødtes Finlands udenrigsminister Elina Valtonen med Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i Helsinki.

FAKTA: Nordisk Råds session i Helsinki

• 78. session i Nordisk Råd, Finlands parlament i Helsinki, 26.-29. oktober 2026
• Tema: “Nordisk samlet sikkerhed”; 87 parlamentarikere deltager
• Norges formandskabsprogram 2027 præsenteret 27. oktober: “Standing together in the face of uncertainty”
• Alle fem nordiske priser gik for første gang til Norge; hver pris er på 300.000 danske kroner
• Filmprisen gik til Joachim Triers “Sentimental Value”; litteraturprisen til Sigbjørn Skådens “Lántdievvá/Planterhaug”
• Valtonen og Løkke Rasmussen mødtes den 28. oktober; Ukraine var blandt emnerne
• Grønlands repræsentant Múte B. Egede understregede ønsket om et ligeværdigt nordisk samarbejde

Norge overtager formandskabet i 2027

Norge overtager formandskabet for Nordisk Ministerråd fra Danmark og Færøerne ved årets udgang. Statsminister Jonas Gahr Støre præsenterede programmet for sessionen i det finske parlament under titlen “Standing together in the face of uncertainty” (At stå sammen i usikre tider).

I sin tale sagde Støre ifølge Nordisk Ministerråd: “Vores samfund er tæt forbundne. Det, der rammer ét nordisk land, kan hurtigt ramme os alle. Med det udgangspunkt bygger vi videre på formandskaberne i 2025 og 2026 og arbejder endnu tættere sammen om energi, sundhed, kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed. Fra 2027 får Nordisk Ministerråd et nyt program for samfundssikkerhed og beredskab.”

Norge får i 2027 desuden ansvaret for det uformelle nordiske (N5) og nordisk-baltiske (NB8) samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvilket ventes at give muligheder for at koordinere arbejdet i Arktis og det høje nord.

Alle fem priser til Norge

Ved prisuddelingen den 27. oktober gik alle fem nordiske priser for første gang til Norge. Hver pris er på 300.000 danske kroner. Litteraturprisen gik til Sigbjørn Skåden for den samisksprogede roman “Lántdievvá/Planterhaug”, børne- og ungdomslitteraturprisen til Hilde Hagerup, filmprisen til Joachim Triers “Sentimental Value”, musikprisen til Kristine Tjøgersen og Benedicte Maurseth for værket “Elja” og miljøprisen til den norske børneorganisation Miljøagentene.

Grønland: Ligeværdigt samarbejde og Helsingforsaftalen

Grønlands repræsentant for udenrigsanliggender, erhverv og råstoffer, Múte B. Egede, deltog i sessionen den 27.-28. oktober og bidrog til debatten om udenrigs- og forsvarspolitik. Han orienterede om forsvarsaftalen mellem Grønland, Kongeriget Danmark og USA, formandskabet i Arktisk Råd samt Grønlands holdning til EU’s arktiske strategi og NATO’s øgede tilstedeværelse i Arktis.

Egede understregede vigtigheden af et ligeværdigt samarbejde i Norden, særligt i den aktuelle geopolitiske situation. De nordiske samarbejdsministre besluttede i marts 2026 at nedsætte en kommission til revision af Helsingforsaftalen, som definerer rammerne for det formaliserede nordiske samarbejde. Grønlands ønske er, at revisionen skal gøre Grønland til en formelt ligeværdig part i samarbejdet.

Egede sagde ifølge Naalakkersuisut: “Den seneste tid har været præget af udenrigspolitiske udfordringer – men også muligheder og nye samarbejder. Tiden er ikke inde til interne diskussioner og splittelse. Tiden er til at stå sammen og forme ligeværdige partnerskaber.”

Danmark og Finland: Ukraine og sikkerhed

Onsdag den 28. oktober mødtes Finlands udenrigsminister Elina Valtonen med Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i Helsinki. Blandt emnerne var støtten til Ukraine. Efter mødet deltog ministrene i en høring for udenrigsministre under Nordisk Råds plenarforsamling, hvor Ukraines udenrigsminister Andrii Sybiha var gæstetaler.

Valtonen sagde forud for mødet ifølge det finske udenrigsministerium: “Danmark er en vigtig nordisk partner og allieret for Finland, og vores samarbejde er meget tæt og intensivt. Det er altid værdifuldt at udveksle synspunkter om aktuelle emner og drøfte den fortsatte stærke støtte til Ukraine.”

Finlands præsident Alexander Stubb, som var sessionens hovedtaler, understregede i sin åbningstale forbindelsen mellem krigen i Ukraine og sikkerheden i Norden og Europa: “Krigens udfald vil have en direkte indvirkning på vores og den bredere europæiske sikkerhed. At afslutte krigen kræver direkte drøftelser.”

Artiklen findes også på Watan News’ danske hoveddomæne: Nordisk Råd i Helsinki: Sikkerhed og norsk formandskab 2027.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Nordisk Råd?

Nordisk Råd er det parlamentariske samarbejdsorgan for de nordiske lande, mens Nordisk Ministerråd er regeringernes samarbejdsorgan. Sessionen er Nordens største politiske topmøde.

Hvad er temaet for sessionen i 2026?

“Nordisk samlet sikkerhed” – et begreb, der dækker både militær sikkerhed, beredskab, energi, sundhed, fødevareforsyning og demokrati.

Hvem overtager formandskabet i 2027?

Norge overtager formandskabet for Nordisk Ministerråd fra Danmark og Færøerne ved årets udgang.

Hvad er Helsingforsaftalen?

Helsingforsaftalen definerer rammerne for det formaliserede nordiske samarbejde i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. En kommission, nedsat i marts 2026, skal undersøge en revision af aftalen.