Cyberangreb mod kølesystemer rammer Europa: Fem danske virksomheder ramt

En bølge af cyberangreb mod kølesystemer har den 2. november 2026 ramt fødevarevirksomheder og supermarkeder i en række europæiske lande, herunder Danmark. Angriberne har fjernstyret køleanlæg, så temperaturen steg, og varer måtte kasseres — og tirsdag den 3. november advarede statsminister Mette Frederiksen om, at alle i Danmark skal forberede sig på cyberangreb, hybridangreb og andre kriser.

Styrelsen for Samfundssikkerhed havde mandag aften kendskab til fem ramte danske virksomheder, oplyste kontorchef Morten Bro til TV 2. Virksomhederne fik hurtigt hackerne ud, og styrelsen havde ikke set større nedbrud. Dansk Industri havde tidligere på dagen oplyst, at tre danske virksomheder var ramt, og opfordrede butikker og fødevarevirksomheder til straks at sikre deres køleanlæg.

FAKTA

• Hændelse: Cyberangreb mod netværksforbundne køle- og frysesystemer, 2. november 2026.
• Danmark: Fem virksomheder kendt af Styrelsen for Samfundssikkerhed; ingen større nedbrud konstateret.
• Metode: Angriberne skiftede fjernstyret fordamperne til afrimningstilstand, så temperaturen steg hurtigt — i nogle tilfælde til op mod 50 grader.
• Berørte lande: Belgien, Luxembourg, Sverige, Irland, Nederlandene, Estland, Finland, Danmark og Portugal.
• Tidligere angreb: Den 12. oktober 2026 blev hundredvis af franske supermarkeder ramt af samme metode.
• Systemer: Angrebene ramte kølestyring forbundet med den danske producent Danfoss’ systemer.

Hvordan foregik angrebene?

Ifølge den belgiske kølevirksomhed Sabcobel, hvis direktør Stephan Moelans har bekræftet, at der var tale om et cyberangreb, skiftede angriberne fjernstyret fordamperne til afrimningstilstand. Dermed steg temperaturen i køle- og fryseenhederne hurtigt, og opbevaret gods blev ødelagt. Sabcobels teknikere arbejdede døgnet rundt med at koble de berørte enheder fra nettet.

DR’s research peger på, at betjeningspanelerne for kølemontre var beskyttet af en relativt enkel adgangskode, der skiftede dagligt, men som kunne knækkes. Den danske virksomhed Danfoss, hvis kølestyringssystemer var berørt, har oplyst, at man for nogen tid siden opdagede sårbarhederne med hjælp fra såkaldte “venlige hackere” og har opfordret kunderne til at udskifte eller opdatere systemerne og undgå, at udstyret er direkte eksponeret mod internettet.

Supermarkeder i ni lande ramt

I Belgien og Luxembourg blev omkring 40 Delhaize-butikker ramt, Carrefour meldte om 15 ramte belgiske butikker, og Colruyt oplyste om angreb på fem franchisetagede Spar-butikker. En Delhaize-butik i Hoeilaart meldte om tab på 100.000 euro i ødelagte varer, uden tab fra midlertidige lukninger. I Sverige bekræftede Coop syv ramte butikker, og en ICA-butik i Sjöbo meldte om køle- og fryseenheder sat til 50 grader. I Irland blev 13 SuperValu-butikker ramt, og i Nederlandene bekræftede Danfoss angreb mod kølesystemer hos mindst 17 virksomheder, herunder slagtere og mindre butikker.

EU’s kommissær for landbrug og fødevarer, Christophe Hansen, har kaldt angrebene et bevidst forsøg på at forstyrre den europæiske fødevaresikkerhed og har sagt, at EU tager hændelserne “meget alvorligt”. I Belgien er der indledt en politiefterforskning, og Coop Denmark og Salling Group har oplyst, at de ikke har oplevet tilsvarende forstyrrelser.

Statsministeren: Alle skal forberede sig

Under spørgetimen i Folketinget tirsdag den 3. november kaldte statsminister Mette Frederiksen den seneste tids eksempler på cyberangreb “dybt bekymrende” og understregede behovet for at styrke Danmarks digitale sikkerhed: “Som jeg har sagt tidligere, og jeg vil gerne gentage det i dag, så skal alle i Danmark forberede sig på forskellige typer af cyberangreb, hybridangreb og andre kriser, som kan ramme vores samfund, desværre.”

Dansk Industris cybersikkerhedsekspert Jeppe Engell vurderer, at danske butikker og fødevarevirksomheder er i reel risiko i de kommende dage, og opfordrer virksomheder, der bruger køle- og fryseteknologi i produktionen og til opbevaring af varer, til at være særligt opmærksomme på situationen. Gerningsmændene bag angrebene er endnu ikke identificeret.

Konklusion

Angrebene mod Europas kølesystemer viser, hvordan hverdagsinfrastruktur, som de fleste tager for givet, kan blive et mål for cyberangreb med direkte konsekvenser for fødevareforsyningen. Danmark slap indtil videre uden større nedbrud, men myndighedernes budskab er entydigt: Både virksomheder og borgere skal tage den digitale beredskabsopgave alvorligt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad skete der ved cyberangrebene den 2. november 2026?

Angribere fik fjernadgang til netværksforbundne kølesystemer i supermarkeder og fødevarevirksomheder i flere europæiske lande og skiftede køleenhederne til afrimning, så temperaturen steg, og varer blev ødelagt.

Hvor mange danske virksomheder blev ramt?

Styrelsen for Samfundssikkerhed havde mandag aften kendskab til fem ramte danske virksomheder. Virksomhederne fik hurtigt hackerne ud, og der blev ikke set større nedbrud.

Hvilke lande blev ramt?

Belgien, Luxembourg, Sverige, Irland, Nederlandene, Estland, Finland, Danmark og Portugal meldte om hændelser eller forstyrrelser.

Er det sket før?

Ja. Den 12. oktober 2026 blev hundredvis af franske supermarkeder ramt af samme metode, og der blev meldt om temperaturer op til 50 grader, madspild og brande enkelte steder.

Hvem står bag angrebene?

Gerningsmændene er endnu ikke identificeret, og efterforskningen fortsætter blandt andet i Belgien.

Læs også: Danmark ramt af cyberangreb mod myndigheder.