Naboer skal hjælpe hinanden: Millionbevilling skal gøre danskerne bedre rustet til kriser

Når strømmen forsvinder, vandforsyningen svigter, eller en større krise rammer, er naboerne måske den vigtigste ressource, vi har. Det er udgangspunktet for et nyt forskningsprojekt ved Roskilde Universitet, der med en bevilling på to millioner kroner fra Landsbyggefonden skal undersøge, hvordan beboere i almene boligområder kan stå stærkere sammen i et fælles kriseberedskab, når hverdagen bliver sat ud af spil.

Danskerne bliver i dag opfordret til at kunne klare sig selv i tre døgn, hvis en større krise rammer. Men ikke alle kan opbygge et nødberedskab alene, og derfor skal forskerne undersøge, hvordan naboer, boligorganisationer og lokale myndigheder kan samarbejde om at hjælpe hinanden i krisesituationer.

FAKTA

• Projekt: “Alment beredt: Robuste beredskabsfællesskaber i almene boligområder”.
• Bevilling: To millioner kroner fra Landsbyggefonden.
• Sted: Roskilde Universitet, Center for Samfundssikkerhed og Resiliens (SECURE).
• Projektleder: Lektor Andreas Hagedorn Krogh, Roskilde Universitet.
• Ph.d.-stipendiat: Asbjørn Gjengedal Madsen skal undersøge, hvordan fælles beredskab kan organiseres og udvikles.
• Partnere: Udviklingsindsatsen “Robuste fællesskaber” med Boligselskabet Sjælland, Roskilde Brandvæsen, Corolab og Beredskabsforbundet med støtte fra Østifterne.
• Anbefaling til borgerne: Danskerne opfordres til at kunne klare sig selv i tre døgn ved en større krise.

Naboer som en del af beredskabet

Projektet skal undersøge, hvordan eksisterende fællesskaber i boligområder kan bruges aktivt, hvis en krise rammer. Det handler om mere end at have vand, mad og batterier på lager: Det handler om, hvem der tjekker til den ældre nabo, hvem der kan dele en generator, og hvordan boligorganisationer og lokale myndigheder kan spille sammen med beboerne, før krisen opstår.

“Det aktuelle trussels- og risikobillede tester samfundets evne til at håndtere kriser i fællesskab,” siger projektleder Andreas Hagedorn Krogh. Pointen er, at beredskab ikke kun er et individuelt ansvar, men også et fælles ansvar — og at de almene boligområder med deres tætte naboskab og organiserede fællesskaber kan være et godt sted at bygge det op.

Ikke alle kan klare sig alene

En vigtig del af projektet er erkendelsen af, at ikke alle borgere har de samme muligheder for at forberede sig. Nogle mangler økonomisk overskud til at købe nødforråd, andre mangler fysisk overskud eller netværk. Derfor undersøger ph.d.-stipendiat Asbjørn Gjengedal Madsen, hvordan kollektivt borgerberedskab kan organiseres, så det også dækker de beboere, der ikke kan klare sig selv i tre døgn.

Arbejdet gennemføres i tilknytning til Center for Samfundssikkerhed og Resiliens (SECURE) på Roskilde Universitet og knyttes til udviklingsindsatsen “Robuste fællesskaber”, som gennemføres af Boligselskabet Sjælland, Roskilde Brandvæsen, Corolab og Beredskabsforbundet med støtte fra Østifterne.

Konklusion

Med to millioner kroner i ryggen skal Roskilde Universitet nu finde ud af, hvordan naboskab kan blive en del af Danmarks beredskab. Hvis projektet lykkes, kan de almene boligområder blive et forbillede for, hvordan man i praksis hjælper hinanden, når krisen rammer — ikke kun med forråd, men med fællesskab.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er projektet “Alment beredt”?

Et ph.d.-projekt ved Roskilde Universitet, der undersøger, hvordan beboere, boligorganisationer og lokale myndigheder kan udvikle stærke lokale beredskabsfællesskaber i almene boligområder.

Hvor stor er bevillingen?

To millioner kroner fra Landsbyggefonden.

Hvem står bag projektet?

Projektleder er lektor Andreas Hagedorn Krogh, og ph.d.-stipendiat Asbjørn Gjengedal Madsen gennemfører undersøgelserne ved Center for Samfundssikkerhed og Resiliens (SECURE) på Roskilde Universitet.

Hvor længe skal danskerne kunne klare sig selv ved en krise?

Danskerne opfordres til at kunne klare sig selv i tre døgn, hvis en større krise rammer.

Hvorfor fokus på almene boligområder?

Fordi områderne har tætte naboskaber og organiserede fællesskaber, som kan bruges aktivt i en krise — og fordi ikke alle beboere kan opbygge et nødberedskab alene.

Læs også: Philippine Resilience Champions 2026.