Antalya-aftalen sætter energieffektive bygninger i centrum for COP31

Med kun fem dage til COP31 åbner i Antalya har det tyrkiske COP31-formandskab inviteret alle deltagende lande til at tilslutte sig Antalya-aftalen for energieffektive bygninger, en ny ramme, der sætter de hjem, skoler og arbejdspladser, hvor mennesker lever deres daglige liv, i centrum for klimaindsatsen. Aftalen lanceres formelt den 12. november 2026 under COP31, og den sætter to klare ambitioner for 2035: at reducere den operationelle energiintensitet i den globale bygningsmasse med mindst 25 procent i forhold til 2020 og at fremskynde effektiv elektrificering, så elektricitet når 35 procent af det globale endelige energiforbrug.

Aftalen er udviklet af det tyrkiske COP31-formandskab sammen med sekretariatet for den FN-miljøprogram-værtede Globale Alliance for Bygninger og Byggeri (GlobalABC). Den er åben for tilslutning fra alle deltagende lande, og den fastsætter bevidst en fælles global ambition frem for ensartede nationale mål, så hvert land kan følge sin egen vej efter sit udgangspunkt og sine nationale forhold.

Vigtige fakta

• Hvad: COP31 Antalya-aftalen for energieffektive bygninger, en formandskabsramme for energieffektive og elektrificerede bygninger.
• Lancering: 12. november 2026 ved det andet ministermøde i det mellemstatslige råd for bygninger og klima, på dagen for modstandsdygtige byer og det byggede miljø under COP31.
• Mål 1: Mindst 25 procent reduktion i den operationelle energiintensitet i den globale bygningsmasse senest i 2035 i forhold til 2020-niveauet.
• Mål 2: Effektiv elektrificering i bygninger, der støtter COP31-formandskabets mål om, at elektricitet skal udgøre 35 procent af det globale endelige energiforbrug senest i 2035.
• Udviklet af: Det tyrkiske COP31-formandskab og sekretariatet for den FN-miljøprogram-værtede GlobalABC.
• Topmødet: COP31 finder sted i Antalya, Tyrkiet, fra 9. til 20. november 2026.

Hvorfor bygninger er vigtige for bæredygtig levevis

Bygninger er dér, hvor bæredygtig levevis finder sted — og hvor en stor del af udledningerne kommer fra. Ifølge FN’s miljøprograms globale statusrapport for bygninger og byggeri 2025–2026 står bygninger for næsten 40 procent af de energirelaterede CO2-udledninger og energiforbruget. Alene i 2024 voksede verdens samlede bygningsareal med 1,7 procent til 272 milliarder kvadratmeter, og rapporten vurderer, at der er behov for yderligere 3,6 billioner amerikanske dollar i samlede investeringer i energieffektivitet senest i 2030 for at bringe investeringerne i overensstemmelse med netto-nul-vejen mod 2050.

Martin Krause, direktør for klimaforandringsafdelingen i FN’s miljøprogram, advarer i rapportens forord om, at “nybyggeri fortsat overhaler dekarboniseringen, mens renovering af eksisterende bygninger går alt for langsomt.” Han argumenterer for, at bygninger ikke kun bør ses som et problem, der skal løses, men som en platform for levering: en måde at opfylde boligbehov, reducere energiomkostninger, styrke modstandsdygtigheden over for klimaekstremer og støtte inklusiv økonomisk vækst på samme tid.

Seks indsatsområder

Aftalen beskriver seks indsatsområder, som regeringer, byer, finansielle institutioner og aktører i bygningssektoren kan fremme:

1. At integrere energieffektivitet og elektrificering i nationale strategier.
2. At styrke energi- og kulstofpræstationen i nye og eksisterende bygninger.
3. At fremskynde renovering af eksisterende bygninger.
4. At reducere energibehovet og elektrificere opvarmning, køling, madlavning og apparater.
5. At øge bygningers fleksibilitet til støtte for energisystemerne.
6. At mobilisere finansiering og kapacitet for at levere implementering i stor skala.

Hvad det betyder for hverdagen

For husholdninger betyder aftalens dagsorden hjem, der er billigere at opvarme om vinteren og køle om sommeren, med lavere energiregninger og større komfort. Yves-Laurent Sapoval, medformand for GlobalABC, udtrykker det sådan: “Overgangen til energieffektive bygninger handler om meget mere end at reducere udledninger. Det handler om hjem, som folk har råd til at opvarme og køle, skoler, hvor børn kan lære behageligt, og hospitaler, der kan levere vigtige ydelser uden at spilde energi.”

Elektrificering — at erstatte fossil opvarmning, madlavning og apparater med effektive elektriske alternativer, drevet af stadig renere elektricitet — er den anden søjle. Bedre isolering, effektive vinduer, varmepumper og intelligent styring reducerer den energi, et hjem overhovedet har brug for, så den elektricitet, det bruger, rækker længere. Den kombination af at bruge mindre energi og elektrificere resten er det, der ifølge formandskabet gør målet om 25 procent lavere intensitet og målet om 35 procent elandel gensidigt forstærkende.

Bygger på Chaillot-erklæringen

Aftalen bygger på Chaillot-erklæringen, som 70 lande underskrev i 2024 ved det første globale forum for bygninger og klima, og som sigter mod en hurtig, retfærdig og effektiv overgang til næsten nulemissions- og modstandsdygtige bygninger. Antalya-aftalen fører den dagsorden videre ind i COP31-forhandlingerne, hvor ministre og forhandlere afgør, hvor langt og hvor hurtigt landene forpligter sig.

Hvad sker der nu

Aftalen lanceres den 12. november 2026 under COP31 i Antalya, hvor regeringer inviteres til at tilslutte sig den. Fordi det er en formandskabsramme snarere end en forhandlet traktattekst, vil dens styrke afhænge af, hvor mange lande der tilslutter sig, og hvor fast de væver dens seks indsatsområder ind i nationale strategier, bygningsreglementer, renoveringsprogrammer og finansieringsplaner. For dagsordenen om bæredygtig levevis bliver testen praktisk: varmere, sundere og mere økonomisk overkommelige hjem — og bygninger, der hjælper, snarere end hindrer, vejen mod netto-nul.

Læs mere af Watan News Internationals klimadækning på klima-nyhedssiden.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Antalya-aftalen for energieffektive bygninger?

Det er en ramme udviklet af det tyrkiske COP31-formandskab og sekretariatet for den FN-miljøprogram-værtede GlobalABC, der inviterer lande til at satse på energieffektive, elektrificerede bygninger, med formel lancering den 12. november 2026 under COP31 i Antalya.

Hvad er dens to hovedmål?

Mindst 25 procent reduktion i den operationelle energiintensitet i den globale bygningsmasse senest i 2035 i forhold til 2020 og fremskyndet effektiv elektrificering til støtte for, at elektricitet når 35 procent af det globale endelige energiforbrug senest i 2035.

Hvorfor betyder bygninger så meget for udledningerne?

Ifølge FN’s miljøprograms globale statusrapport for bygninger og byggeri 2025–2026 står bygninger for næsten 40 procent af de energirelaterede CO2-udledninger og energiforbruget, og det globale bygningsareal nåede 272 milliarder kvadratmeter i 2024.

Pålægger aftalen bindende mål for de enkelte lande?

Nej. Aftalen fastsætter en fælles global ambition og fastslår, at landenes veje vil variere efter deres udgangspunkter, nationale forhold og kapaciteter, uden at fastsætte ensartede nationale mål.

Hvordan påvirker det almindelige husholdninger?

Gennem bedre isolering, renovering, effektiv opvarmning og køling samt elektrificerede apparater bliver hjem billigere at opvarme og køle, mere behagelige og mere modstandsdygtige — samtidig med at det samlede energiforbrug falder.