COP31’s Zero Waste-dag: Bæredygtig livsstil præsenteres som billigere liv i Antalya

Antalya, 11. november 2026: Zero Waste-dagen stod i centrum på COP31 i Antalya tirsdag, da verdens ledere åbnede et to-dages topmøde med et nyt budskab: at bæredygtig livsstil ikke kun er bedre for klimaet, men også billigere for husholdningerne.

Dagen faldt sammen med den første dag af COP31’s ledertopmøde og satte affald, cirkulær økonomi og metan øverst på dagsordenen. FN’s miljøprogram (UNEP) og Zero Waste Foundation åbnede dagen med et arrangement om Food Waste Breakthrough, mens pavilloner i hele Blue Zone holdt arrangementer om cirkulære byer, sunde affaldssystemer og klimaløsninger for restaffald og plast.

Samtidig formulerede lederne, der ankom til Antalya, klimaindsatsen i økonomiske termer. “Tre fjerdedele af menneskeheden lever i lande, der importerer fossile brændstoffer, og er gidsler for prischok, som de ikke selv har skabt og ikke kan kontrollere,” sagde FN’s generalsekretær António Guterres til verdens lederne og tilføjede, at skiftet til vedvarende energi er den klare løsning. FN’s klimachef Simon Stiell sagde, at kaos på energimarkederne og klimakatastrofer “pisker inflationen op, presser statsbudgetterne, skubber husholdningernes regninger op og levestandarden ned” — og at klimaindsats kan lette presset.

Et nyt budskab: klimaindsats som billigere liv

COP31’s præsident Murat Kurum har sagt, at konferencen skal kunne mærkes i hverdagen. “Vi ønsker, at folk skal mærke resultaterne af klimaforhandlingerne i hverdagen: i bygninger, der bruger mindre energi, i ren offentlig transport, i energi, de har råd til, og i nye job,” sagde han, da topmødet åbnede.

Den tidligere amerikanske udenrigsminister John Kerry hilste den nye indramning velkommen. “Jeg tror, at alle, der arbejder med klima, er nødt til at ændre den måde, de taler om det på,” sagde han til journalister på sidelinjen af topmødet og pegede på sikkerhed, sundhed, job, stabile lokalsamfund og fødevareforsyning som de emner, folk bekymrer sig mest om. EU’s energikommissær Dan Jørgensen sagde, at tilgangen kan skabe konsensus om handling, og tilføjede, at det er “ekstremt klogt af sikkerhedsmæssige årsager” at komme væk fra afhængigheden af fossile brændstoffer, selv for dem, der tvivler på klimaforandringerne.

Budskabet afspejler COP31-formandskabets fokus på gennemførelse: at omsætte løfter til resultater, som husholdningerne kan mærke, fra lavere energiregninger til renere luft i byerne.

Hvad skete der på Zero Waste-dagen

Dagens program viste, hvordan zero waste-dagsordenen skal fungere i praksis. UNEP’s og Zero Waste Foundation’s arrangement om Food Waste Breakthrough samlede tre landemestre, som delte fremskridt fra det første år med at forebygge madspild og holde organisk affald ude af lossepladser, efterfulgt af drøftelser om madspild i byer, fødevarevirksomhedernes rolle og begrænsning af klimaoverskridelse.

Andre steder i Blue Zone afholdt Zero Waste Europe og Global Alliance for Incinerator Alternatives (GAIA) en række arrangementer: I den italienske pavillon delte italienske og europæiske byer erfaringer med zero waste og vedvarende energi; den tyske klimapavillon var vært for et arrangement om at åbne den cirkulære by gennem samarbejde mellem by og erhvervsliv med eksempler fra Mannheim og Barcelona-området; WHO-pavillonen undersøgte zero waste som et sundhedsspørgsmål; og den tyrkiske pavillon afsluttede dagen med klimaløsninger for restaffald og plast, herunder sortering af blandet affald og mekanisk-biologisk behandling.

Green Zone, topmødets offentlige ansigt, var lukket for besøgende den 11. og 12. november på grund af ledertopmødet. Dens Zero Waste-hub, der er formet sammen med Zero Waste Foundation, tilbyder normalt praktiske workshops om pantsystemer, havbeskyttelse, metanreduktion og cirkulær økonomi.

Målene: halvér affaldsvæksten, løft cirkulariteten til 15 procent i 2035

COP31-formandskabet har sat to affaldsmål for 2035: at halvere væksten i den globale affaldsproduktion og at hæve den globale cirkulære materialeudnyttelse i produktion og fremstilling til mindst 15 procent i samme periode. Målene indgår i formandskabets handlingsdagsorden, som ser zero waste som en praktisk vej til at reducere udledningerne.

Civilsamfundsgrupper ved topmødet mener, at arbejdet skal starte opstrøms. GAIA, som i Antalya kæmper for zero waste som en klimaløsning, siger, at beslutningstagere bør prioritere forebyggelse af affald, genbrug, reparation, kildesortering og kompostering og holde forbrænding ude af klimaløsningerne. Zero Waste Europe bemærker, at cirkulære økonomitilgange stadig ikke systematisk er integreret i landenes klimaplaner, de såkaldte nationalt bestemte bidrag, og at byerne vil afgøre, om nationale strategier bliver til reel forandring.

Affaldsudfordringen er stor. Fødevaresystemer står for omkring en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger, og mere end 40 procent af den producerede mad går tabt eller spildes. Forskning offentliggjort for UNEP og partnere fandt, at mad udgør 51 til 84 procent af livsstilens påvirkning af biodiversiteten, med kød som det største hotspot.

Spørgsmålet derhjemme: leverer Türkiye?

Dagen satte også fokus på værtslandet. Climate Change News rapporterede tirsdag, at Türkiye fremmer zero waste på COP31 — med dagen ledet af landets førstedame — mens landets egen affaldsproduktion fortsat stiger, og plastimporten fra Europa ser ud til at vokse.

Rapporten beskriver en briefing ved miljøministeriets zero waste-chef, Ekrem Yıldırım, for besøgende journalister i Ankara, holdt i et undervisningslokale om genbrug, indrettet til skolebørn, med mannequiner klædt i kasserede mobiltelefoner, aviser og flaskelåg. Ved selve briefingen blev teen serveret med individuelt indpakkede sukkerknalder og vand i engangsplastbægre, hvilket en journalist spurgte til efter præsentationen.

Zero Waste-bevægelsen blev lanceret i Türkiye i 2017 og blev et globalt opråb, da FN’s Generalforsamling på Türkiye’s initiativ erklærede den 30. marts for International Zero Waste-dag.

Sådan ser bæredygtig livsstil ud derhjemme

Uden for topmødets sale handler Zero Waste-dagen også om daglige vaner. Reparationscaféer, hvor frivillige hjælper naboer med at reparere ødelagte apparater i stedet for at smide dem ud, er et eksempel: Reparation forlænger produkternes levetid, holder materialer i omløb og sparer husholdningerne for udgiften til erstatning. Pantsystemer, kompostering af madrester, køb af brugte varer og valg af genanvendelig emballage følger samme logik — brug mindre, hold tingene i brug længere, og spar både penge og materialer.

Den logik er tråden gennem COP31’s affaldsdagsorden: bæredygtig livsstil, præsenteret i Antalya ikke som et offer, men som en måde at gøre hverdagen mere overkommelig på.

Vigtige fakta

• Den 11. november 2026 er Zero Waste-dagen på COP31 i Antalya, samtidig med den første dag af det to-dages ledertopmøde.
• COP31-formandskabet sigter mod at halvere væksten i den globale affaldsproduktion i 2035 og at hæve den cirkulære materialeudnyttelse til mindst 15 procent i 2035.
• UNEP og Zero Waste Foundation holdt den 11. november et arrangement om Food Waste Breakthrough om at omsætte løfter om madspild til målbare resultater.
• Fødevaresystemer står for omkring en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger, og mere end 40 procent af den producerede mad går tabt eller spildes.
• Zero Waste-bevægelsen blev lanceret i Türkiye i 2017; den 30. marts er FN’s Internationale Zero Waste-dag.

Læs mere om bæredygtig livsstil på COP31: COP31’s Green Zone sætter bæredygtig livsstil i centrum i Antalya og COP31’s Food Waste Breakthrough sætter metan og cirkularitet i centrum på Zero Waste-dagen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Zero Waste-dagen på COP31?

Zero Waste-dagen er COP31’s temadag den 11. november 2026 i Antalya, dedikeret til affald, ressourceeffektivitet, metan og cirkulær økonomi. Den falder sammen med den første dag af ledertopmødet og byder på arrangementer i hele Blue Zone, herunder UNEP’s og Zero Waste Foundation’s arrangement om Food Waste Breakthrough.

Hvad er COP31-formandskabets affaldsmål?

Formandskabet sigter mod at halvere væksten i den globale affaldsproduktion i 2035 og at hæve den globale cirkulære materialeudnyttelse i produktion og fremstilling til mindst 15 procent i 2035.

Hvordan kan bæredygtig livsstil sænke husholdningernes regninger?

Lederne på COP31 argumenterer for, at mindre energiforbrug, reparation i stedet for udskiftning, genbrug af materialer og mindre madspild alt sammen reducerer husholdningernes udgifter, mens vedvarende energi beskytter familier mod prischok på fossile brændstoffer. FN’s klimachef Simon Stiell sagde, at klimaindsats kan lette det pres, som energikaos og klimakatastrofer lægger på husholdningernes regninger.

Hvad er cirkulær økonomi?

Cirkulær økonomi holder produkter og materialer i brug så længe som muligt gennem forebyggelse, genbrug, reparation, renovering og genanvendelse i stedet for mønsteret med at tage, fremstille og smide væk. COP31-formandskabet ser det som en praktisk måde at reducere udledninger og affald på samme tid.

Hvad kan husholdninger gøre for at leve mere bæredygtigt?

Husholdninger kan reparere ødelagte ting, købe brugt, bruge pant- og genopfyldningssystemer, kompostere madrester, planlægge måltider for at reducere madspild og vælge genanvendelig emballage. Disse skridt reducerer affald, sænker omkostninger og mindsker udledningerne fra produktion og bortskaffelse af varer.