Kerry til COP31: USA vender tilbage til klimakampen, mens køreplan for fossile brændstoffer tager form

USA’s tidligere klimasærudsending John Kerry sagde tirsdag til COP31 i Antalya, at USA vil vende tilbage til en ledende rolle i den globale klimakamp. Det skete, da Brasilien fremlagde en køreplan for at bevæge verden væk fra fossile brændstoffer, og en ny videnskabelig rapport viste, at udledningerne fra fossile brændstoffer falder i 2026. John Kerry COP31 fossile brændstoffer-køreplanen samlede FN’s generalsekretær, FN’s klimachef og tidligere COP-formænd i et af konferencens hidtil mest fulgte øjeblikke.

Brasilien, som havde COP30-formandskabet sidste år, fremlagde køreplanen ved en højniveausession tirsdag den 10. november. Dokumentet skal omsætte det globale løfte fra Dubai i 2023 — om at bevæge sig væk fra kul, olie og gas — til praktiske nationale planer.

En køreplan, ikke et påbud

Køreplanen blev først offentliggjort den 3. november og formelt præsenteret ved COP31 den 10. november, ifølge UN News. Den er frivillig og ikke en ny bindende klimaaftale. Den fungerer som en værktøjskasse: Hvert land vurderer sin egen afhængighed af kul, olie og gas og vælger blandt en række tiltag, herunder at afskaffe subsidier til fossile brændstoffer, stoppe nye fossile kraftværker og skære ned på afbrænding og udledning af gas ved olie- og gasanlæg.

Den ser på tre forbundne udfordringer: efterspørgslen efter fossile brændstoffer, produktionen og forsyningen af fossile brændstoffer samt de økonomiske konsekvenser af at bevæge sig væk fra dem. Landene bedes planlægge og vurdere deres energisystemer inden 2028 og derefter arbejde sammen om at reducere udbuddet af fossile brændstoffer fra 2031. Initiativet bygger på et tilsagn, som mere end 80 lande støttede ved COP30 i Belém sidste år.

Tyskland, Nederlandene og Frankrig har allerede offentliggjort nationale køreplaner, og Nederlandene har annonceret 600 millioner amerikanske dollar i ny finansiering til at støtte lande, der udvikler deres egne køreplaner gennem NDC-partnerskabet.

Højniveausessionen samlede FN’s generalsekretær António Guterres, FN’s klimachef Simon Stiell, COP30-formand André Corrêa do Lago, tidligere FN-klimachef Patricia Espinosa, John Kerry, Tuvalus klimaminister Maina Talia og Francesco La Camera, generaldirektør for Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA).

Kerry: “Vi har brug for planer, ikke løfter”

“Det er for længst på tide at holde op med at behandle overgangen væk fra fossile brændstoffer som et tabu eller som uløselig,” sagde Guterres ved lanceringen. “Nu, her ved COP31, må vi gå fra at diskutere overgangen til at organisere den, finansiere den og levere den.” Han opfordrede landene til at udarbejde nationale planer med klare tidsfrister og finansieringsbehov og til at vise målbare fremskridt inden 2028.

Kerry, der som udenrigsminister underskrev Parisaftalen for USA og senere var præsident Joe Bidens særlige klimasærudsending, advarede om, at investeringerne stadig strømmer til nye olie- og gasfelter trods mange års klimaløfter. “Den hårde sandhed er, at historien om fossile brændstoffer stadig bevæger sig i den forkerte retning,” sagde han. “Vi har ikke brug for flere løfter. Vi har brug for planer.”

“Vi skal sørge for, at vi virkelig laver en køreplan,” tilføjede Kerry, “og vi finder alle mulige måder at presse og trække de direktører til bordet, som er langsomme til at flytte deres virksomheder.” Han beskrev også ren energi som et sikkerhedsspørgsmål: “Intet land kan blokere solen fra at skinne. Ingen kan blokere vinden fra at blæse. Ren energi er ikke kun en klimastrategi; det er en national sikkerhedsstrategi, en økonomisk strategi og en måde at give landene langt større kontrol over deres egen fremtid.”

Kerry talte efter en stor demokratisk sejr ved sidste uges midtvejsvalg i USA og sagde, at amerikanerne er fast besluttede på at tage deres fremtid tilbage. “Vi vil bygge og genopbygge vores partnerskaber, mens vi gør det,” sagde han.

USA selv sendte ingen officiel delegation til COP31, for andet år i træk, efter formelt at have forladt Parisaftalen i januar. Ifølge Health Policy Watch ventes Washington i februar at blive det første land nogensinde, der trækker sig ud af selve FN’s klimakonvention.

Udledningerne falder — men krig, ikke politik, driver det

Køreplanssessionen kom, da det årlige Global Carbon Budget, udarbejdet af mere end 140 forskere og præsenteret ved COP31, viste, at de globale udledninger fra kul, olie og gas ventes at falde med 0,4 procent i år til 38,2 milliarder ton kuldioxid. Det er det første fald siden COVID-19-pandemien, anført af et fald på 1,9 procent i udledningerne fra olie, da stigende oliepriser og lukningen af Hormuzstrædet under krigen mod Iran dæmpede efterspørgslen.

Prognoser fra Det Internationale Energiagentur for 2026 er svinget fra en stigning på 281 millioner ton fossilt kuldioxid før krigen til et fald på 191 millioner ton, ifølge en analyse fra Carbon Brief.

Forskerne bag rapporten advarede om, at faldet muligvis ikke varer ved. De samlede udledninger af kuldioxid steg stadig, fra 42,8 milliarder til 43,3 milliarder ton, da tørvebrande og skovforringelse i Sydøstasien øgede udledningerne fra arealanvendelse. Sol, vind og elbiler dækkede omkring to tredjedele af årets stigning i energiforbruget, mens oliechokket stod for resten.

“Et fald i fossilt CO2 er opmuntrende,” sagde Pierre Friedlingstein fra University of Exeter, som ledede studiet. “Men en reduktion, der delvist skyldes geopolitiske chok, er ikke en bæredygtig klimaløsning.” Verden kan kun udlede 150 milliarder ton kuldioxid mere, før opvarmningen passerer 1,5 °C — mindre end fire års udledninger i det nuværende tempo.

Guterres presser på for en klimaretfærdighedspagt

Onsdag den 11. november, da verdens ledere ankom til det to dage lange topmøde, foreslog Guterres en ny klimaretfærdighedspagt, der skal hjælpe udviklingslandene med at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer, samtidig med at de beskyttes, som allerede lider under klimaforandringerne. Dens fire prioriteter er at fremskynde overgangen væk fra fossile brændstoffer, beskytte sårbare befolkningsgrupper, levere overkommelig klimafinansiering og styrke det internationale samarbejde. “Fossile brændstoffer må gå dinosaurernes vej,” sagde han.

Brasiliens præsident Lula meddelte, at Brasilien vil udvikle nationale køreplaner for at reducere sin afhængighed af fossile brændstoffer og stoppe skovrydning, som opfølgning på arbejdet ved COP30 i Amazonas sidste år.

Stemmen fra de mindst udviklede lande blev også hørt i Antalya. Deres formand, ambassadør Adão Soares Barbosa fra Timor-Leste, sagde, at gruppen støtter Tyrkiets flagskibsmål om at øge elektricitetens andel af det endelige energiforbrug til 35 procent i 2035, men ikke kan nå det uden penge, teknologi og uddannelse fra de udviklede lande. De største udledere må først bevæge sig væk fra fossile brændstoffer, sagde han, og støtten til de fattigste lande skal komme som tilskud, ikke som lån.

Værtslandet understregede selv spændingerne midt i topmødet: På åbningsdagen meddelte præsident Recep Tayyip Erdoğan to nye oliefelter i Tyrkiets sydøstlige Gabar-region med anslået 135 millioner tønder, og det statslige olieselskab TPAO ventes næsten at tredoble sin gasproduktion inden 2035, ifølge en analyse fra Global Witness. Kul leverede 34 procent af Tyrkiets egen elektricitet sidste år, ifølge energitænketanken Ember.

Om køreplanen nævnes i COP31’s endelige beslutning, er stadig åbent. Der blev ikke annonceret nye støtter ved lanceringen, og nogle producenter af fossile brændstoffer ventes at modsætte sig enhver omtale af den. Organisationer fra 88 lande har også krævet en ny Belém-Antalya-mekanisme, der skal omsætte løfter om en retfærdig omstilling til handling og dække anstændige job, arbejdstagerrettigheder, ligestilling, menneskerettigheder og beskyttelse af oprindelige folk.

FAKTA

• Hvad: Brasiliens COP30-formandskab fremlagde en køreplan for overgangen væk fra fossile brændstoffer ved COP31 i Antalya.
• Hvornår: Først offentliggjort den 3. november, formelt præsenteret tirsdag den 10. november 2026.
• Hvem talte: FN’s generalsekretær António Guterres, FN’s klimachef Simon Stiell, COP30-formand André Corrêa do Lago, tidligere FN-klimachef Patricia Espinosa, tidligere USA’s klimasærudsending John Kerry, Tuvalus klimaminister Maina Talia og IRENA-chef Francesco La Camera.
• Status: Frivillig og ikke-bindende — en værktøjskasse, ikke en plan med frister eller mål.
• Milepæle: Landene skal planlægge og vurdere energisystemer inden 2028 og derefter arbejde sammen om at reducere udbuddet af fossile brændstoffer fra 2031.
• Udledninger: Fossilt CO2 falder 0,4 procent i 2026 til 38,2 milliarder ton — det første fald siden COVID-19 — ifølge Global Carbon Budget 2026.

Konklusion

Køreplanssessionen viste, at spørgsmålet om fossile brændstoffer — som ikke stod på COP31’s formelle dagsorden — er tilbage i centrum af konferencen, båret dertil af Brasilien, FN’s generalsekretær og en af USA’s mest erfarne klimastemmer. Om det bliver en del af topmødets endelige beslutning, bliver en af prøverne i den anden uge i Antalya.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er køreplanen for overgangen væk fra fossile brændstoffer?
Det er en frivillig ramme udarbejdet af Brasiliens COP30-formandskab, som skal hjælpe landene med at omsætte det globale tilsagn om at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer til praktiske nationale planer. Den dækker energieffterspørgsel, udbud af fossile brændstoffer og de økonomiske konsekvenser af overgangen.

Er køreplanen bindende for landene?
Nej. Den fastsætter ingen frister eller mål og skaber ingen ny bindende aftale. Hvert land vurderer sin egen afhængighed af kul, olie og gas og vælger tiltag fra en menu, herunder at afslutte subsidier til fossile brændstoffer og stoppe nye fossile kraftværker.

Hvad sagde John Kerry ved COP31?
Kerry, tidligere USA’s udenrigsminister og tidligere særlige klimasærudsending, sagde, at verden ikke har brug for flere løfter, men for planer, og at USA vil vende tilbage til en ledende rolle i klimakampen og genopbygge sine klimapartnerskaber.

Hvorfor faldt udledningerne fra fossile brændstoffer i 2026?
Ifølge Global Carbon Budget 2026 falder udledningerne fra kul, olie og gas med 0,4 procent til 38,2 milliarder ton, hovedsageligt drevet af høje oliepriser og lukningen af Hormuzstrædet under krigen mod Iran samt vækst i sol, vind og elbiler. Forskerne advarer om, at faldet muligvis ikke varer ved, fordi det delvist skyldes et geopolitisk chok snarere end politik.

Hvad sker der nu ved COP31?
Verdens ledere mødes i Antalya den 11. og 12. november til topmødet, og forhandlingerne fortsætter til den 20. november. Det mangler at blive afgjort, om køreplanen for fossile brændstoffer nævnes i topmødets endelige beslutning.