Strudsefjer er modebranchens nye pels: Ny rapport afslører grusom virkelighed bag luksusmode

Modebranchen har i vid udstrækning droppet pels – men samtidig bruger den stadig strudsefjer fra en industri præget af lidelse. En ny rapport med sjældne videooptagelser dokumenterer, hvordan strudse på farme i Sydafrika får fjerene revet ud med tænger uden smertelindring for at forsyne luksusmodehuse som Dior, Louis Vuitton og Chanel samt fast fashion-giganten Shein. Kritikken rammer nu strudsefjer i mode med fuld kraft – og Danmark er blandt de lande, der viser vejen væk.

FAKTA: Rapporten Blood Feathers

• Hvad: Rapporten »Blood Feathers« fra World Animal Protection og Collective Fashion Justice, udgivet 23. september 2026.
• Metode: Undersøgelse af strudsefarme og fjerforarbejdningsanlæg i Sydafrika, hvor ca. 75 procent af verdens strudseprodukter produceres.
• Afsløring: Strudse jages ind i et hjørne, får en pose over hovedet, og fjerene klippes og rives ud med tænger – uden smertelindring.
• Kunder: Farme og anlæg bekræftede leverancer til blandt andre YSL, Louis Vuitton, Dior og Chanel samt Shein.
• Dansk vinkel: Copenhagen Fashion Week har allerede forbudt alle materialer fra vilde dyr. H&M og Zalando har udfaset strudsefjer.

Rapporten afslører: Sådan foregår det på strudsefarmene

Undersøgelsen dokumenterer sjældne videooptagelser fra processen. En struds jages ind i et hjørne af arbejderne, hvorefter en pose sættes over fuglens hoved for at berolige den. Derefter klippes fjerene af og rives ud af huden med tænger – uden nogen form for smertelindring.

På en af de besøgte farme blev strudse levendeplukket hver sjette måned. Der findes ofte blod i skaftet på de plukkede fjer, hvilket har givet industrien begrebet »blood feathers« – blodfjer.

Fjerklipning er vildledende og skadelig

Når fjer lovligt indsamles, før strudse slagtes, klippes de af lige over fjerens blodlinje – altså mens fjeren stadig vokser og forsynes med blod. Undersøgelser har vist, at dette langt fra altid overholdes, hvilket medfører skarp, intens smerte. Værst af alt er fjerklipning i praksis blot levendeplukning med flere trin: Blot to uger efter at fjerene er klippet, rives den resterende fjerrest ud af huden med en tang, så nye fjer vokser hurtigere, og der kan tjenes flere penge hurtigere.

Ingen »naturlig fældning«

Virksomheder hævder at indsamle naturligt fældede strudsefjer, men der findes ingen sæson, hvor alle strudsefjer løsner sig og falder af på én gang. Det betyder, at fjer fra hver eneste fugl enten plukkes eller klippes af, mens de stadig vokser. »Naturligt fældede fjer« er ifølge Collective Fashion Justice blot et etik-vaskende begreb.

Undersøgelsen rapporterede også om skadede fugle – herunder strudse, der ikke kunne stå, og andre med sår fra at hakke hinandens øjne og fjer.

Kritikken rammer modegiganterne

Organisationerne bag rapporten mener, at modebranchen ikke har taget det samme opgør med strudsefjer, som den tidligere har gjort med pels. Emma Håkansson fra Collective Fashion Justice siger:

»Det hænger ganske enkelt ikke sammen, at modebranchen i vid udstrækning har droppet pels, men samtidig benytter strudsefjer, som også stammer fra en industri præget af lidelse. Mange brands, modeorganisationer og modeuger har forbudt strudseskind, men tillader samtidig fjer fra en lignende forsyningskæde, hvor dyrene udsættes for de samme uacceptable forhold.«

Strudsefjer har samtidig været synlige på den internationale røde løber. Chanel, Dior, Valentino, Balenciaga og Gucci er blandt de brands, hvis designs med strudsefjer ifølge rapporten blev båret af kendte ved internationale arrangementer i 2025 og 2026. Ved Met Gala 2026 bar både Anna Wintour og Nicole Kidman Chanel-designs med fjer.

Danmark viser vejen: Forbud mod strudsefjer på catwalken

Mens luksusgiganterne kritiseres, peger World Animal Protection Danmark på, at dele af branchen allerede har ændret kurs. Stephanie Kruuse Klausen fra World Animal Protection Danmark siger:

»H&M, Zalando og andre store aktører viser, at det kan lade sig gøre, og Copenhagen Fashion Week har allerede droppet alle materialer fra vilde dyr. Derfor bør brands og platforme som Shein, Dior, Louis Vuitton og Chanel få styr på deres hus, og indføre en klar politik, der udfaser strudsefjer, og i stedet vælge dyrevenlige alternativer.«

Copenhagen Fashion Week er dermed toneangivende i det internationale opgør med dyrematerialer i mode – efter tidligere at have fjernet pels fra catwalken.

Læs mere om mode på Watan News’ modesektion, og se hele baggrunden for rapporten hos Collective Fashion Justice.

Konklusion

Rapporten Blood Feathers sætter et ubehageligt spotlight på en glemt bagside af luksusmode: Mens pels er blevet politisk ukorrekt, lever strudsefjer videre som pynt – på bekostning af dyr, der lider. Om kritikken får Dior, Chanel og de andre giganter til at følge H&M, Zalando og Copenhagen Fashion Weeks eksempel, vil vise sig. Men én ting er sikkert: Strudsefjer er blevet modebranchens nye pels – og debatten er kun lige begyndt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad afslører rapporten Blood Feathers?

Rapporten fra World Animal Protection og Collective Fashion Justice dokumenterer med videooptagelser, at strudse på farme i Sydafrika får fjerene klippet og revet ud med tænger uden smertelindring for at forsyne modebranchen.

Hvilke brands bruger strudsefjer?

Ifølge rapporten leverer farme og forarbejdningsanlæg fjer til blandt andre YSL, Louis Vuitton, Dior og Chanel samt fast fashion-giganten Shein. Chanel-, Dior-, Valentino-, Balenciaga- og Gucci-designs med strudsefjer er set på den røde løber i 2025 og 2026.

Hvilke brands har sagt nej til strudsefjer?

Ifølge rapportens gennemgang har blandt andre H&M, Zalando, ASOS, Boohoo, Next, PrettyLittleThing, Forever New og Stella McCartney valgt strudsefjer fra. Copenhagen Fashion Week har forbudt alle materialer fra vilde dyr.

Hvorfor er »naturligt fældede« strudsefjer vildledende?

Der findes ingen sæson, hvor alle strudsefjer løsner sig og falder af på én gang. Derfor plukkes eller klippes fjer fra hver eneste fugl, mens de stadig vokser – »naturlig fældning« er ifølge Collective Fashion Justice et etik-vaskende begreb.