Rentefradrag: Unge kan få sværere ved boligkøb

Et loft over rentefradraget kan gøre det markant sværere for unge og førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet – især i hovedstadsområdet. Regeringens plan om at sætte en grænse på 150.000 kr. for enlige og 300.000 kr. for par vækker bekymring blandt boligøkonomer, fordi det især rammer købere med høj belåning og dyre boliger.

FAKTA: Loftet over rentefradraget

Regeringens skatteplan skal finansieres

Loftet over rentefradraget er en del af firkløverregeringens regeringsgrundlag, hvor det optræder som ét af de tiltag, der skal finansiere de planlagte skattelettelser – herunder afskaffelse af mellemskatten, lempelse af aktiebeskatningen og lavere selskabsskat. Det fremgår af regeringens politiske grundlag.

Ifølge Børsen bliver hovedparten af regeringens skatteinitiativer først fremlagt i efteråret 2026, og her vil loftet over rentefradraget stå ved siden af blandt andet en fastholdelse af chokolade- og sukkerafgiften og en ny model for beskatning af hovedaktionærer. Forslaget er altså endnu ikke fremlagt som et konkret lovforslag, men boligøkonomer og brancheaktører forbereder sig allerede på konsekvenserne.

Unge i hovedstaden rammes hårdest

Det er især unge og førstegangskøbere i de dyre boligområder, der vil mærke loftet. Boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit peger på, at det er her, de høje boligpriser tvinger køberne op på en høj belåningsgrad – og dermed også høje renteudgifter.

Beregninger fra Nordea Kredit viser, at en ung enlig køber med 95 pct. belåning rammer loftet allerede ved en boligpris på godt 3,2 mio. kr. Det er et prisniveau, der i dag er almindeligt for ejerlejligheder i København og omegn. Par rammes først ved højere priser, fordi deres loft er dobbelt så højt, men også her bliver regningen betydelig i de dyre områder.

Boligmarkedet under pres i forvejen

Boligmarkedet har allerede været svært for førstegangskøbere i flere år. Ifølge Nykredit er ejerlejlighedspriserne i København steget med ca. 20 pct. over det seneste år og ligger nu 40 pct. over bunden fra begyndelsen af 2023, hvor renterne steg for alvor. Og regeringen forventer fortsat stigende priser: I den seneste Økonomisk Redegørelse fra august er prognosen for husprisstigninger justeret op til 6,5 pct. i år.

Den høje renteudgift er en del af forklaringen. Førstegangskøbere finansierer typisk med et stort realkreditlån plus et dyrere banklån oveni, og det er netop de samlede renteudgifter, der vil blive beskåret af et loft. Fjernes en del af fradraget, stiger den reelle omkostning ved lånet – og den månedlige økonomi bliver strammere.

Loft over rentefradraget: Så meget kan det koste om året

Nordea Kredit har beregnet, hvor stor ekstraregningen bliver ved 95 pct. belåning – 80 pct. realkreditlån og 15 pct. banklån. For enlige bliver regningen mærkbar langt tidligere end for par:

Kilde: Finanshuset Fredensborg på baggrund af Nordea Kredit. Beregningen tager udgangspunkt i et 30-årigt fastforrentet lån ved 95 pct. belåning.

Privatøkonom Jeanette Kølbek fra Nykredit og Spar Nord advarer om, at et loft vil reducere den disponible indkomst for boligejere med høj gæld – typisk netop førstegangskøbere, der ikke har haft årene til at afdrage. For mange kan det betyde, at drømmeboligen i hovedstaden rykker uden for rækkevidde, eller at købet må udskydes.

Kritik: Rammer også iværksættere og uligheden

Loftet møder kritik fra flere sider. En analyse fra CEPOS viser, at selvstændige er kraftigt overrepræsenterede blandt de ca. 29.100 skatteydere, der forventes at blive berørt. Mange små virksomheder finansieres af ejerens egne lån og personlige sikkerheder, og beskæres rentefradraget, bliver den type ejerfinansiering mindre attraktiv.

Derudover er der bekymring for, at loftet forværrer uligheden på boligmarkedet. For mange unge er en udbetaling eller økonomisk hjælp hjemmefra allerede en forudsætning for at købe bolig i hovedstaden, og et loft kan tvinge endnu flere til at udskyde boligkøbet – eller opgive det helt. Nogle politikere og eksperter opfordrer derfor regeringen til at genoverveje forslaget eller finde alternative finansieringsveje til skattelettelserne.

Konklusion

Regeringens bebudede loft over rentefradraget er et af efterårets mest omdiskuterede skatteforslag. Med 150.000 kr. for enlige og 300.000 kr. for par vil det først og fremmest ramme unge førstegangskøbere med høj belåning i de dyre boligområder – et segment, der i forvejen er presset af høje priser og høje renteudgifter. Forslaget er endnu ikke fremlagt eller vedtaget, men beregningerne fra Nordea Kredit og advarslerne fra både CEPOS og boligøkonomerne lægger pres på regeringen for at genoverveje udformningen. Læs den fortsatte dækning på Watan News’ danske hovedside.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er loftet over rentefradraget?

Regeringen planlægger at begrænse rentefradraget til 150.000 kr. om året for enlige og 300.000 kr. for par. Renteudgifter over grænsen vil ikke kunne fratrækkes i skatten.

Hvem bliver ramt af loftet?

Især boligejere med store lån og høje renteudgifter: unge førstegangskøbere med høj belåning i dyre områder som hovedstaden, enlige, samt selvstændige, der finansierer virksomhed gennem personlige lån. Ifølge CEPOS vil ca. 29.100 skatteydere blive berørt.

Hvornår træder loftet i kraft?

Forslaget er bebudet i regeringens regeringsgrundlag, men endnu ikke fremlagt eller vedtaget. Størstedelen af regeringens skatteinitiativer fremlægges i efteråret 2026, og loftet kræver politisk flertal, før det kan blive til lov.

Hvor meget kan det koste mig?

Det afhænger af lånets størrelse. Ved 95 pct. belåning og en boligpris på 7,5 mio. kr. viser beregninger fra Nordea Kredit en årlig ekstraregning på ca. 51.800 kr. for en enlig og 13.200 kr. for et par.

Kan jeg undgå at blive ramt?

Nogle kan mindske effekten ved at afdrage hurtigere på gælden eller omlægge lån, men førstegangskøbere med høj belåning har ofte få muligheder. Det er netop derfor, økonomerne advarer om, at unge i hovedstaden rammes hårdest.