×
havvind

Havvindmøller i Nordsøen – Zeevonk bliver en 2 GW havvindmøllepark

Boskalis har vundet kontrakten på at lægge kablerne mellem vindmøllerne i første fase af Zeevonk, en kommende havvindmøllepark i den hollandske Nordsø. Kontrakten blev tildelt den 1. oktober 2026 af Zeevonk, der er et fællesejet selskab mellem Vattenfall og danske Copenhagen Infrastructure Partners. Opgaven omfatter transport og installation af cirka 149 kilometer 66 kV-kabler, som skal forbinde 69 vindmøller.

FAKTA

  • Boskalis skal lægge cirka 149 km 66 kV-kabler mellem 69 vindmøller i fase 1 af Zeevonk havvindmøllepark.
  • Kontrakten er tildelt 1. oktober 2026 af Zeevonk, ejet af Vattenfall og danske Copenhagen Infrastructure Partners.
  • Kontraktværdien betegnes som »betydelig«, hvilket hos Boskalis svarer til 50–150 mio. euro.
  • Installationen på havet er planlagt til 2029, og fase 1 skal i kommerciel drift samme år.
  • Hele projektet får en kapacitet på cirka 2 GW fordelt på to faser og bliver et af Hollands største havvindprojekter.

149 kilometer kabler skal forbinde 69 havvindmøller

Kontrakten dækker både transport og offshore-installation af kabelsystemet mellem møllerne, de såkaldte samlekabler. Ud over selve kabellægningen omfatter opgaven test og terminering af kablerne, installation af kabelbeskyttelsessystemer samt opmåling og bundarbejde på havbunden.

Kablerne produceres på et anlæg i Eemshaven i Holland og transporteres til vindmølleparken med Boskalis’ kabelskib BOKA Ocean. Til bundarbejdet sætter selskabet et af sine specialskibe til undervandsarbejde ind.

Projekteringen begynder inden længe, mens selve installationen på havet er planlagt til 2029. Boskalis oplyser, at kontraktværdien falder i selskabets kategori for »betydelige« kontrakter, hvilket svarer til mellem 50 og 150 millioner euro.

Kabelskibet BOKA Ocean skal lægge kabler til havvindmøllerne i Zeevonk
Kabelskibet BOKA Ocean fra Boskalis skal transportere og lægge de cirka 149 kilometer kabler mellem de 69 møller i første fase af Zeevonk.

Hollandsk havvind i stor skala

Zeevonk ligger cirka 45 sømil nordvest for IJmuiden i den hollandske del af Nordsøen. Når projektet står færdigt, får det en samlet installeret kapacitet på cirka 2 gigawatt fordelt på to faser på hver cirka 1 gigawatt. Dermed bliver det en af de største havvindudviklinger i Holland.

Projektet er endnu et tegn på, at udbygningen af havvind i Nordsøen fortsætter med høj fart. Kablerne mellem møllerne er en kritisk del af infrastrukturen: de samler strømmen fra de enkelte møller og fører den videre til transformerstationer og derfra til land.

Zeevonk i tal Fase 1 Hele projektet
Kapacitet ca. 1 GW ca. 2 GW
Antal vindmøller 69 Ikke oplyst
Kabler mellem møllerne ca. 149 km Ikke oplyst
Planlagt drift 2029 Ikke oplyst
Vattenfall-havvindmølle – Vattenfall ejer Zeevonk-havvindparken sammen med CIP
Vattenfall ejer Zeevonk sammen med danske Copenhagen Infrastructure Partners. Parken bliver en af Hollands største havvindmølleparker.

Dansk medejerskab i havvindprojektet

Zeevonk ejes i fællesskab af svenske Vattenfall og danske Copenhagen Infrastructure Partners, en af verdens største investorer i vedvarende energi. Det danske islæt understreger Danmarks fortsatte rolle som en central aktør i den europæiske havvindudbygning.

Kabelkontrakten er den seneste i rækken af store tildelinger på projektet. I juli 2026 fik DEME kontrakten på at installere de 69 monopælfundamenter til første fase, med offshore-arbejde planlagt fra 2028.

Når fase 1 går i kommerciel drift i 2029, vil den levere grøn strøm til det hollandske elnet og bidrage til Hollands mål om en markant udbygning af havvind i Nordsøen frem mod 2030.

Konklusion

Med Boskalis-kontrakten på plads rykker Zeevonk et skridt nærmere realisering. De 149 kilometer kabler mellem de 69 møller er usynlig, men afgørende infrastruktur for den grønne omstilling i Nordsøen. Læs hele historien om Boskalis’ kabelkontrakt til Zeevonk-havvindparken.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Zeevonk?

Zeevonk er en kommende havvindmøllepark i den hollandske Nordsø med en samlet kapacitet på cirka 2 GW, ejet af Vattenfall og danske Copenhagen Infrastructure Partners.

Hvad skal Boskalis lave?

Boskalis skal transportere og installere cirka 149 km kabler, der forbinder de 69 vindmøller i første fase, samt udføre test, kabelbeskyttelse og bundarbejde.

Hvornår går parken i drift?

Første fase forventes at gå i kommerciel drift i 2029, efter at kablerne er installeret samme år.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Author

usman2344913@gmail.com

Related Posts

Delegerede ved et COP31-møde i Antalya, Tyrkiet, siddende omkring et konferencebord under et COP31-banner

COP31 dag 11: ‘AI for klimaet, ikke imod det’ i centrum i Ukraine-pavillonen

På COP31 i Antalya er Ukraine-pavillonen vært for 'AI for klimaet, ikke imod det' den 19. november, hvor kunstig intelligens' bidrag til...

Read out all
Elever i en klasseundervisning om klimaændringer på Tyrkiets klimaskole ved COP31 i Antalya

COP31: Tyrkiets klimaskole gør klimabevidsthed til praktisk læring

Tyrkiets klimaskole i den grønne zone ved COP31 i Antalya lærer børn og unge om klima gennem paneler, workshops og praktiske projekter.

Read out all
Unge klimaforhandlere ved et ungdomspanel under COP

COP31’s ungdomsforhandlere tager deres krav med ind i forhandlingernes sidste dage

Unge forhandlere fra Pakistan, Holland, Hongkong og 79 lande sidder med ved bordet i Antalya og bærer deres krav ind i COP31's...

Read out all
Containerskib sejler gennem en blå skibskorridor på åbent hav

COP31: Blå skibskorridorer skal skære skibes udledning og beskytte havet

Mere end 35 organisationer bakkede den 17. november op om COP31's erklæring om blå skibskorridorer i Antalya og opfordrer regeringer til at...

Read out all
Frivillige planter fyrretræer som led i Kasakhstans Halyk Ormany-program ved COP31

Kasakhstan bringer en plan om 9 millioner træer til COP31 for at genoprette brandskadede skove

Kasakhstan præsenterede sit Halyk Ormany-genopretningsprogram ved COP31 i Antalya: ni millioner træer over fem år til at genoprette skove, der blev skadet...

Read out all
COP31-præsident Murat Kurum og forhandlingspræsident Chris Bowen sammen med FN-repræsentanter ved et COP31-møde i Antalya

COP31-formandskabet bruger Tyrkiets Divan-tradition i det afsluttende pres for en aftale

COP31-præsident Murat Kurum og forhandlingspræsident Chris Bowen indkaldte til en Divan i Antalya for at hjælpe ministrene med at finde fælles grund...

Read out all