Flere hundrede franske gymnasier lukker ned efter omfattende elevprotester

Op mod 500 franske gymnasier vil mandag den 5. oktober have undervisningen helt eller delvist indstillet, mens omfattende elevprotester over overfyldte klasseværelser og lærermangel eskalerer over hele Frankrig. Bevægelsen, der begyndte i Paris-området i slutningen af september, har spredt sig til hele landet med skoleblokader, hærværk og sammenstød med politiet. Omkring 5.000 personer – de fleste teenagere – er blevet anholdt, mens mindst 170 elever og op mod 78 ansatte er kommet til skade.

FAKTA

• Lukkede skoler: Undervisningen er helt eller delvist indstillet på 400-500 af Frankrigs 3.700 gymnasier. Fredag meldte 560 gymnasier om protester eller forstyrrelser.
• Mandag den 5. oktober: Op til 500 skoler forbliver lukket, meddelte undervisningsminister Édouard Geffray søndag.
• Elevernes krav: Færre elever pr. klasse, flere lærere og vikarer, kortere skoledage og bedre faciliteter.
• Anholdelser: Omkring 5.000 siden mandag – de fleste teenagere. Alene onsdag blev 625 personer anholdt.
• Sårede: Mindst 170 elever og mellem 65 og 78 ansatte, herunder omkring 40 skoleledere. Over 600 politifolk er ligeledes såret.
• Hærværk: 24 skoler er brændt eller hærget, og over 100 skoler har fået alvorlige skader.

Elevprotesterne begyndte i Paris’ forstæder

Demonstrationerne startede i sidste uge på gymnasier i Paris-området og har siden bredt sig til hele landet. De 15-18-årige elever blokerer deres skoler i protest mod overfyldte klasseværelser, lærermangel, lange skoledage og nedslidte bygninger.

I forstaden Pantin fortalte 15-årige Kesia til Reuters, at eleverne kæmper med overfyldte klasser og utilstrækkelige faciliteter: »Vi er 35 pr. klasse, vi har ikke stole nok i klasselokalerne,« sagde hun, inden politiet satte tåregas ind. Demonstranterne har båret skilte med teksten »Vi har en fremtid at bygge, ikke at udholde«.

Voldelige episoder spreder sig over landet

Protesterne er flere steder udviklet sig til voldelige sammenstød. Brandvæsenet blev tilkaldt, efter at brande havde beskadiget indgangene til to gymnasier i Paris – Leonard de Vinci og Gaston-Bachelard. I Marseille blev lærere utilsigtet oversprøjtet med benzin, i Strasbourg blev mindst én bil stukket i brand, og i Toulouse er uropoliti stødt sammen med unge.

Politiet har brugt tåregas mod demonstranter i blandt andet Aubervilliers, Lille og Brest. Ifølge ministeren er 24 skoler blevet »brændt eller hærget«, siden bevægelsen begyndte, og over 100 gymnasier har fået alvorlige skader.

Ministrene svarer: Forældre skal betale for skaderne

Undervisningsminister Édouard Geffray oplyste torsdag aften, at »lidt over 400 skoler og andre uddannelsesinstitutioner« ville forblive lukket fredag, og søndag meddelte han, at op til 500 skoler holder lukket mandag. Han har opfordret forældrene til at »sige til deres børn, at de ikke skal gå« til demonstrationerne.

Justitsminister Gérald Darmanin sagde til RTL, at der findes »en aktiv og voldelig minoritet« blandt demonstranterne, og at man »ikke er helt sikre på, at det overhovedet er gymnasieelever«. Han oplyste, at omkring 2.000 personer var blevet anholdt, og krævede, at forældre gøres økonomisk ansvarlige for deres børns hærværk og »betaler for reparationerne«.

Premierminister Sébastien Lecornu holdt krisemøde torsdag. Ifølge en kilde tæt på Lecornu oplyste efterretningstjenesterne på mødet, at bevægelsen skulle være sat i gang af politikere fra det yderste venstre, herunder medlemmer af partiet La France Insoumise. LFI-parlamentarikeren Louis Boyard har afvist påstanden og understreget, at partiet »altid har talt for ikke-voldelige demonstrationer«.

Sammenfald med strejke mod regeringens budget

Skoleprotesterne falder sammen med en bredere strejke i den offentlige sektor mod regeringens budgetplaner, hvilket øger det politiske pres på præsident Emmanuel Macron frem mod valget næste år. Torsdag talte politiet omkring 340 demonstrationer uden for gymnasier, og mere end 160 skoler var lukket. Også universitetsstuderende har sluttet sig til bevægelsen og blokeret adgangen til omkring 30 campusser.

Konklusion

Frankrig står over for den alvorligste skolekrise i årevis, hvor legitime krav om bedre undervisningsvilkår er blandet sammen med eskalerende vold og hærværk. Mens regeringen forsøger at genoprette roen med lukninger, anholdelser og krav om forældreansvar, peger elevernes oprindelige klager på dybere strukturelle problemer i det franske uddannelsessystem. Følg den videre udvikling på Watan News’ verdensside.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor protesterer de franske elever?

Eleverne demonstrerer mod overfyldte klasseværelser – op til 35 elever pr. klasse – samt lærermangel, mangel på vikarer, lange skoledage og nedslidte skolebygninger. Bevægelsen begyndte på gymnasier i Paris-området i slutningen af september.

Hvor mange gymnasier er lukket?

Undervisningen er helt eller delvist indstillet på 400-500 af Frankrigs 3.700 gymnasier. Fredag meldte 560 gymnasier om protester eller forstyrrelser, og mandag den 5. oktober forbliver op til 500 skoler lukket.

Hvor mange er blevet anholdt og såret?

Omkring 5.000 personer – de fleste teenagere – er anholdt siden mandag. Mindst 170 elever og mellem 65 og 78 ansatte er kommet til skade, ligesom over 600 politifolk er såret under urolighederne.

Hvad siger den franske regering?

Undervisningsminister Édouard Geffray har opfordret forældre til at holde deres børn væk fra demonstrationerne, mens justitsminister Gérald Darmanin kræver, at forældre gøres økonomisk ansvarlige for hærværk og betaler for reparationerne.

Hvem står bag volden ifølge myndighederne?

Efterretningstjenesterne har ifølge en kilde tæt på premierministeren peget på politikere fra det yderste venstre, herunder La France Insoumise, som igangsættere. Partiet afviser påstanden og fastholder, at det kun støtter ikke-voldelige demonstrationer.