Regeringen vil erstatte loft over emballagegebyr med benchmark

Regeringen vil erstatte det midlertidige loft over producenternes betaling for emballageaffald med et benchmark. Formålet er at give virksomhederne større forudsigelighed om emballagegebyret, men forslaget møder kritik fra tre af aftalepartierne bag producentansvaret.

Med et nyt lovforslag vil regeringen ændre den model, der regulerer virksomhedernes betaling for kommunernes håndtering af emballageaffald. Det midlertidige loft, som har været gældende under det udvidede producentansvar for emballage, skal afløses af et benchmark, der tager udgangspunkt i de mest omkostningseffektive kommuner.

Udgifterne er steget til 1,6 milliarder

Baggrunden for ændringen er, at udgifterne til producentansvaret er steget fra de oprindeligt forventede 1,2 mia. kr. til omkring 1,6 mia. kr. Den midlertidige ordning har betydet, at kommunerne hidtil kun har fået dækket omkring 62,5 procent af deres udgifter til affaldshåndteringen.

Regeringen vil med den nye model bringe betalingen tættere på de 1,2 mia. kr., som virksomhederne oprindeligt blev stillet i udsigt. Samtidig skal virksomhederne over en fireårig periode betale det efterslæb, der er opstået som følge af det hidtidige loft.

Sådan beregnes det nye benchmark

I det lovforberedende arbejde anbefales det, at benchmarken fastsættes på baggrund af de 25 procent mest omkostningseffektive kommuner med udeladelse af de 10 procent laveste observationer. Det skønnes at give en besparelse i omegnen af 400 mio. kr.

Gebyrerne differentieres efter bykommuner, oplandskommuner samt land- og ø-kommuner. Der fastsættes en maksimal pris pr. ton for udvalgte affaldsfraktioner, som indsamles via henteordninger i de tre kommunale segmenter.

Kritik fra tre aftalepartier

Forslaget møder imidlertid kritik fra Enhedslisten, Alternativet og De Konservative, som alle var med i den politiske aftale om det udvidede producentansvar fra 2022. Partierne mener, at regeringens model ændrer centrale dele af aftalen, uden at aftalepartierne er blevet inddraget.

De kræver derfor, at regeringen indkalder aftalekredsen til forhandlinger. Enhedslisten frygter desuden, at den nye model kan føre til en skæv fordeling af omkostningerne mellem land og by og i sidste ende gøre affaldsregningen dyrere for borgere i landdistrikterne.

Midlertidig ordning udløber ved årsskiftet

Den midlertidige ordning udløber ved årsskiftet. Inden da skal der derfor enten vedtages en ny model eller opnås enighed om at forlænge den eksisterende ordning.

Ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa er det nye benchmark et første skridt mod at give virksomhederne større forudsigelighed og ro om deres udgifter til producentansvaret. Ministeren understreger samtidig, at lovforslaget ikke nødvendigvis løser alle problemer, og at regeringen også vil se på anbefalingerne fra det virksomhedsforum, som tidligere på året fremlagde forslag til at gøre producentansvaret mindre administrativt byrdefuldt.

Læs mere om klima og miljø på Watan News.

FAKTA

Konklusion

Regeringens benchmark-model skal bringe emballagegebyret ned mod de 1,2 mia. kr., virksomhederne oprindeligt blev stillet i udsigt, og give ro om regningen. Men uden aftalekredsens opbakning er den politiske kamp om producentansvaret langt fra slut – og tiden er knap, for den midlertidige ordning udløber ved årsskiftet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er emballagegebyret?
Det er den betaling, som virksomhederne betaler for kommunernes håndtering af emballageaffald under det udvidede producentansvar for emballage.

Hvad ændrer regeringen?
Det midlertidige loft over betalingen erstattes af et benchmark baseret på de mest omkostningseffektive kommuner, og efterslæbet betales over fire år.

Hvorfor kritiserer partierne forslaget?
Enhedslisten, Alternativet og De Konservative mener, at centrale dele af 2022-aftalen ændres uden at aftalepartierne er blevet inddraget, og Enhedslisten frygter en skæv fordeling mellem land og by.