COP17 åbner i Yerevan med opfordring til at omsætte løfter til handling

YEREVAN: FN’s biodiversitetskonference 2026 — COP17 Yerevan — åbnede søndag aften den 18. oktober i Armeniens hovedstad, hvor værtslandets premierminister Nikol Pashinyan erklærede, at regeringerne har løbet tør for tid til løfter og nu må “gå fra ord til handling” for at stoppe ødelæggelsen af naturen.

Åbningsceremonien i Aragats Plenary Hall i Meridian Expo and Event Centre samlede regeringsdelegationer, forskere, oprindelige folk, ungdomsrepræsentanter og civilsamfundsgrupper, ifølge konferencedækningen. De formelle forhandlinger under Konventionen om Biologisk Diversitet (CBD) begynder mandag den 19. oktober og fortsætter til den 30. oktober under mottoet “Taking Action for Nature”.

Første globale evaluering afslører langsomme fremskridt

COP17 vil gennemføre den første globale evaluering af Kunming-Montreal-rammen for Global Biodiversitet, den skelsættende aftale fra december 2022, der satte 23 mål for 2030 — herunder beskyttelse af mindst 30 procent af verdens land, indre farvande og havområder, genopretning af ødelagte økosystemer, reduktion af miljøskadelige subsidier og mobilisering af 200 milliarder dollar om året til biodiversitet inden 2030 — samt fire langsigtede mål for 2050.

FN’s rapport “State of Biodiversity Action”, der blev lanceret op til konferencen, viste, at næsten 90 procent af landene nu har fastsat nationale biodiversitetsmål, men at færre end halvdelen af de mål, regeringerne har vurderet, er på rette spor. Vurderinger citeret i konferencedækningen peger på, at eksisterende tilsagn kun vil kunne beskytte omkring 27 procent af land og indre farvande og blot 12 procent af havområderne inden 2030 — begge dele under det aftalte mål på 30 procent.

COP17 Yerevan: finansiering bliver stridspunktet

Pengene ventes at blive det mest omstridte emne i Yerevan. En vurdering fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), offentliggjort den 1. oktober, viste, at den globale biodiversitetsfinansiering i gennemsnit lå på mellem 74,9 og 92,4 milliarder dollar om året i 2023–2025 — langt under målet om at mobilisere 200 milliarder dollar årligt inden 2030.

Udviklingslandene, især de mindst udviklede lande og små ø-udviklingsstater, ventes at presse på for forudsigelig, tilgængelig og retfærdig finansiel støtte til at gennemføre deres nationale biodiversitetsplaner.

Pashinyan: naturbeskyttelse er uadskillelig fra menneskelig trivsel

Ved åbningen af konferencen advarede premierminister Pashinyan om, at menneskehedens tilgang med at behandle naturressourcer som uudtømmelige var blevet uholdbar, og pegede på oversvømmelser, skovbrande, økosystemforringelse og arters uddøen som prisen for den holdning. Han understregede, at beskyttelse af biodiversiteten er uadskillelig fra menneskelig trivsel, økonomisk udvikling og kommende generationers fremtid, og opfordrede til meningsfuld inddragelse af kvinder, unge, oprindelige folk, forskere, virksomheder og civilsamfundet.

Udenrigsminister Ararat Mirzoyan understregede vigtigheden af multilateralt samarbejde i en tid med geopolitiske spændinger og sagde, at beskyttelse af biodiversiteten er tæt forbundet med klimaforandringer, fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling — hvilket kræver tættere koordinering på tværs af internationale processer. Watan News har fulgt de nationale forberedelser til konferencen, herunder Canadas delegationer til COP17 og COP31, som satte oprindelige folks lederskab i centrum for sin biodiversitets- og klimadagsorden.

Ny koalition for artsgenopretning og Yerevan-stien

Den kommende COP17-præsident Hambardzum Matevosyan, Armeniens miljøminister, opfordrede delegaterne til at overvinde uenigheder gennem dialog. Han fremhævede koalitionen CARES (Coalition of Action to Recover Endangered Species), et fælles initiativ lanceret af Armenien og Colombia, der samler 17 stiftende lande om at fremskynde genopretningen af truede arter — til støtte for mål 4 i Kunming-Montreal-rammen om at forhindre menneskeskabte uddøen.

Delegaterne skal også overveje den foreslåede “Yerevan-sti”, der skal omsætte resultaterne af den første globale biodiversitetsevaluering til hurtigere gennemførelse af naturbeskyttelsestilsagn med stærkere nationale strategier, bedre overvågning og dybere samarbejde mellem regeringer, virksomheder og civilsamfundet.

Konferencen følger efter Leaders for Nature-topmødet i Yerevan den 16. oktober, hvor verdens ledere vedtog Yerevan-erklæringen om “Taking Action for Nature” og bekræftede løftet om at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030 og leve i harmoni med naturen inden 2050 — sammen med opfordringer til mere finansiering, genopretning af økosystemer og inddragelse af kvinder, unge og marginaliserede samfund.

Hvad sker der nu

COP17’s højniveausegment finder sted den 27.–28. oktober, hvor EU’s forhandlingshold — ledet af kommissær Jessika Roswall — ventes at lancere et nyt initiativ, “Friends of Credits for Nature and Biodiversity”. Konferencen afholdes sideløbende med det 12. partsmøde under Cartagena-protokollen om biosikkerhed og det sjette partsmøde under Nagoya-protokollen om adgang og fordeling af udbytte.

Med kun fire år tilbage til 2030-fristen vil beslutningerne i Yerevan være med til at afgøre, om regeringerne kan vende tilbagegangen i den naturlige verden — eller om kløften mellem løfte og levering fortsætter med at vokse.

FAKTA

• Begivenhed: 17. partskonference (COP17) under FN’s Konvention om Biologisk Diversitet
• Sted og datoer: Yerevan, Armenien, 19.–30. oktober 2026 (åbningsceremoni 18. oktober)
• Motto: “Taking Action for Nature”
• Hovedopgave: den første globale evaluering af Kunming-Montreal-rammen for Global Biodiversitet (vedtaget december 2022)
• Mål på spil: 23 mål for 2030, herunder 30 procent beskyttet land og hav samt 200 milliarder dollar om året i biodiversitetsfinansiering
• Fremskridt indtil nu: næsten 90 procent af landene har sat nationale mål, men færre end halvdelen er på rette spor, ifølge FN’s State of Biodiversity Action-rapport
• Finansieringskløft: 74,9–92,4 milliarder dollar om året i 2023–2025 mod målet på 200 milliarder dollar (OECD)

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er COP17?

COP17 er det 17. partsmøde under FN’s Konvention om Biologisk Diversitet. Det afholdes i Yerevan, Armenien, fra den 19. til den 30. oktober 2026 med åbningsceremoni den 18. oktober.

Hvad er Kunming-Montreal-rammen for Global Biodiversitet?

Den blev vedtaget i december 2022 og er verdens biodiversitetsplan: 23 mål for 2030 — herunder beskyttelse af 30 procent af land og hav samt mobilisering af 200 milliarder dollar om året — og fire mål for at leve i harmoni med naturen inden 2050.

Hvorfor kaldes COP17 en midtvejsevaluering?

Det er den første globale evaluering af rammen, afholdt med kun fire år tilbage til 2030. FN’s State of Biodiversity Action-rapport viste, at selvom næsten 90 procent af landene har sat nationale mål, er færre end halvdelen på rette spor.

Hvad ventes at blive det sværeste emne?

Finansiering. Udviklingslandene ønsker forudsigelig og retfærdig finansiering; en OECD-vurdering satte den seneste biodiversitetsfinansiering til 74,9–92,4 milliarder dollar om året — langt under det årlige mål på 200 milliarder dollar.

Hvad sker der efter åbningen?

De formelle forhandlinger løber til den 30. oktober med et højniveausegment den 27.–28. oktober. Delegaterne skal overveje den foreslåede “Yerevan-sti” for at fremskynde gennemførelsen af 2030-målene.