COP30-køreplaner viser vejen væk fra fossile brændsler og skovrydning

Brasília, 3. november 2026 — Det brasilianske formandskab for COP30-klimaforhandlingerne har fremlagt to internationale køreplaner, der skal omsætte længe aftalte klimaløfter til national handling: én for udfasning af fossile brændsler og én for at standse og vende skovrydning inden 2030. COP30-køreplanerne kommer mindre end en uge før COP31 åbner i Antalya, og de bliver budt velkommen som en praktisk model for klimahandling af regeringer og forkæmpere.

COP30-præsident André Corrêa do Lago og administrerende direktør Ana Toni fremlagde køreplanerne i Brasília den 3. november. Tilsammen adresserer de de to største drivkræfter bag klimaforandringerne: energi står for omkring 75 procent af de globale drivhusgasemissioner, mens skovtab står for omkring 11 procent, ifølge COP30-formandskabet.

To køreplaner, ét mål: fra løfter til levering

Begge køreplaner bygger på den første globale statusopgørelse under Parisaftalen, som blev vedtaget ved konsensus på COP28 i Dubai i 2023. Statusopgørelsen opfordrede landene til at bidrage til udfasning af fossile brændsler og til at standse og vende skovrydning inden 2030 — men, som COP30-formandskabet bemærker, er forpligtelserne kun langsomt blevet omsat til national politik.

Køreplanerne blev annonceret på COP30’s afsluttende plenarmøde i Belém, inspireret af den brasilianske præsident Luiz Inácio Lula da Silvas opfordring til at bevæge sig ud over erklæringer og fremskynde klimaindsatsen. De er udarbejdet gennem brede internationale høringer: en åben indkaldelse på FN’s klimakonventions platform indbragte 267 bidrag, herunder 21 fra parter eller grupper af parter, der tilsammen repræsenterer 115 parter.

Begge dokumenter er frivillige og ikke-foreskrivende bidrag fra COP30-formandskabet. De er ikke genstand for forhandling — et punkt formandskabet gentagne gange har understreget. Deres formål er at give regeringer praktiske tilgange til at omsætte internationale aftaler til nationale politikker, investeringer og målbare resultater.

Køreplanen for fossile brændsler: Belém-beredskabsmetoden

I centrum af køreplanen for fossile brændsler står Belém-beredskabsmetoden, som undersøger hvert lands eksponering for fossile brændsler og dets kapacitet til at håndtere omstillingen på tværs af tre supplerende søjler: energibehov, energiforsyning og den bredere økonomi.

Køreplanen konkluderer, at udfasning af fossile brændsler er presserende, uundgåelig og alligevel mulig, og at hvert land kan begynde at handle uanset sit udgangspunkt. Den foreslår en fælles dagsorden, TAFF Mutirão, til at koordinere omstillingsindsatsen frem til 2033 — med nationale planer og subsidie reform på kort sigt frem til 2028, elektrificering og netprioriteringer i 2029–2030 og tiltag til at justere udbuddet af fossile brændsler i 2031–2033.

Daniel Högsta, WWF’s globale leder for omstilling væk fra fossile brændsler, sagde: “Verden er allerede blevet enig om at bevæge sig væk fra fossile brændsler. Nu skal vi omsætte det løfte til handling. Denne køreplan er en historisk mulighed for at gå fra globale ambitioner til reel levering, hvor hvert land fremlægger en klar og retfærdig plan for at udfase fossile brændsler og hurtigt opskalere vedvarende energi.”

Han tilføjede, at intet land kan gøre dette alene, og at stærkere internationalt samarbejde og finansiering er afgørende, hvor rigere lande bevæger sig hurtigere og støtter udviklingslande. “Retfærdighed, lighed og natur skal være i hjertet af omstillingen. Retningen er klar; nu skal regeringerne levere.”

Køreplanen havde allerede tiltrukket 24 underskrivere, før den blev færdiggjort, herunder ni europæiske lande: Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Spanien og Slovenien. Den vil blive drøftet på COP31 i Antalya den 10. november, selvom formandskabet understreger, at det er en opfordring til handling, ikke et dokument, der skal forhandles der.

Skovkøreplanen: penge og tempo

Skovkøreplanen opdeler handlingen i tre supplerende dele: national handling, international handling og finansielle mekanismer. Under nationale indsatser identificerer den 18 politikker eller implementeringstilgange, som lande kan bruge til at tackle skovtab og skovforringelse — fra etablering af beskyttede områder og anerkendelse af oprindelige folks territoriale rettigheder til at begrænse tilladelser til aktiviteter forbundet med skovomdannelse.

Dokumentet er åbenhjertigt om finansieringskløften. Landene har brug for anslået 300 milliarder amerikanske dollars om året inden 2030 for at standse og vende skovrydning, men den nuværende finansiering når mindre end en tredjedel af det tal — omkring 84,5 milliarder dollars blev investeret i 2023. Næsten 90 procent af den nuværende finansiering kommer fra indenlandsk offentlig finansiering, da skovlande allerede yder en betydelig indsats for at beskytte deres skove. Køreplanen fremlægger 10 forslag til handling om skovfinansiering, herunder at tilpasse indenlandske finansieringsstrømme, vedtage effektive fordelingsforanstaltninger og styrke skovenes position på kulstofmarkederne.

Vigtige fakta

• Lanceret: 3. november 2026, Brasília, af COP30-præsident André Corrêa do Lago og administrerende direktør Ana Toni.
• To dokumenter: en køreplan for udfasning af fossile brændsler (netto-nul i 2050) og en køreplan for at standse og vende skovrydning og skovforringelse inden 2030.
• Emissionsandele: energi står for omkring 75 procent af de globale drivhusgasemissioner; skovtab for omkring 11 procent.
• Høring: 267 bidrag; 21 fra parter eller grupper af parter, der repræsenterer 115 parter.
• Skovfinansieringskløft: omkring 300 milliarder dollars om året er nødvendige inden 2030; den nuværende finansiering er mindre end en tredjedel.
• Status: frivillig, ikke-foreskrivende, ikke genstand for forhandling; drøftes på COP31 den 10. november.

Damian Fleming, senior direktør for skove i WWF International, sagde, at skovkøreplanen “får mange af de grundlæggende ting rigtigt: styring, håndhævelse, rettigheder, finansiering og behovet for at tackle forringelse såvel som skovrydning. Udfordringen nu er tempoet. Med 2030 kun få år væk kan implementeringen ikke forblive frivillig i ånden og fragmenteret i praksis.”

Han tilføjede, at lande skal bruge køreplanen til at sætte turbo på handlingen for resultater på stedet, med skovrydnings- og omdannelsesfrie forsyningskæder og styring i centrum for handlingen og med inddragelse af oprindelige folks og lokalsamfundenes rettigheder, stemmer og levebrød.

Hvorfor det betyder noget før COP31

Køreplanerne betyder noget, fordi COP30-konferencen i Belém sluttede med en endelig aftale, der ikke eksplicit nævnte fossile brændsler, efter modstand fra store olieproducerende lande. I stedet for at lade begge emner gå i stå lovede de brasilianske værter separate planer — og har nu leveret dem.

WWF bød begge køreplaner velkommen som en supplerende model for internationalt klimasamarbejde: formelle forhandlinger sætter retningen, mens nye værktøjer, koalitioner og strategier støtter implementeringen. Med en midlertidig overskridelse af 1,5°C nu forventet siger organisationen, at landene skal bevæge sig meget hurtigere for at levere konkrete fremskridt på eksisterende forpligtelser.

Mauricio Voivodic, administrerende direktør for WWF-Brasilien, sagde, at de to køreplaner “viser, at det er muligt at omsætte kollektive ambitioner til fælles rammer, der kan vejlede landenes handlinger, og samle dagsordener, der historisk er blevet behandlet separat.” Han tilføjede, at den sande arv fra en klimakonference ikke kun ligger i de aftaler, den producerer, men i den ambition, den inspirerer, og den forandring, den sætter i gang.

COP31 åbner i Antalya den 9. november, hvor forhandlerne står over for vanskelige samtaler om klimafinansiering, tilpasning og havindsats. Køreplanerne giver dem en afprøvet ramme at arbejde ud fra — og en påmindelse om, at testen af enhver klimaplan er målbare fremskridt på stedet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er COP30-køreplanerne?

De er to frivillige vejledende dokumenter, som det brasilianske COP30-formandskab fremlagde den 3. november 2026: ét for udfasning af fossile brændsler i energisystemer og ét for at standse og vende skovrydning og skovforringelse inden 2030.

Er køreplanerne juridisk bindende?

Nej. Begge køreplaner er frivillige, ikke-foreskrivende bidrag fra COP30-formandskabet og er ikke genstand for forhandling. Lande kan vedtage dem på frivillig basis.

Hvad er Belém-beredskabsmetoden?

Det er rammen i centrum af køreplanen for fossile brændsler. Den undersøger hvert lands eksponering for fossile brændsler og dets kapacitet til at håndtere omstillingen på tværs af tre søjler: energibehov, energiforsyning og den bredere økonomi.

Hvor mange penge er der brug for til at stoppe skovrydning inden 2030?

Ifølge skovkøreplanen har landene brug for anslået 300 milliarder amerikanske dollars om året inden 2030, mens den nuværende finansiering er mindre end en tredjedel af det tal.

Vil køreplanerne blive drøftet på COP31?

Ja. Køreplanen for fossile brændsler vil blive drøftet på COP31 i Antalya den 10. november 2026, men den vil ikke blive forhandlet der — formandskabet beskriver den som en opfordring til handling.