×
Moderne lejlighedsbygninger med oplyste vinduer i skumringen — COP31 boliger og bæredygtig livsstil

ANTALYA — COP31 har sat boliger i centrum for klimaforhandlingerne. Men mens konferencen går ind i sin sidste dag, hænger et simpelt spørgsmål over boligdagsordenen: følger pengene med?

På dagen for modstandsdygtige byer og det byggede miljø, som var en del af ledertopmødet, sagde COP31-præsident Murat Kurum, at klimaindsatsen “skal levere, hvor folk bor” — i “de hjem, folk bor i, den infrastruktur, de er afhængige af, og den energi, de bruger hver dag”. Kurum, der også er Tyrkiets minister for miljø og urbanisering, pegede på landets genopbygning efter jordskælvet som et eksempel på modstandsdygtig byudvikling.

Hvad COP31 lovede for boliger

Formandskabet annoncerede to initiativer for byer og bygninger. Antalya Compact for energieffektive bygninger, der blev lanceret den 29. oktober og forelagt ministrene på mødet i Det Mellemstatslige Råd for Bygninger og Klima den 12. november, er en frivillig ramme, der skal reducere driftsenergiintensiteten i verdens bygningsmasse med mindst 25 procent inden 2035 sammenlignet med 2020. Den blev udviklet under Tyrkiets COP31-formandskab med støtte fra sekretariatet for den FN-miljøprogram-værtede Globale Alliance for Bygninger og Byggeri.

Det andet initiativ er den bæredygtige finansieringsfacilitet for byresiliens, kendt som SURFF, som skal hjælpe byer med at omsætte deres klimaplaner til investeringsklare projekter. Der blev ikke annonceret noget budget eller nogen tidsplan for faciliteten.

Indsatsen er stor. Ifølge FN’s miljøprograms globale statusrapport for bygninger og byggeri 2025–2026 står bygninger for næsten 40 procent af de energirelaterede CO2-udledninger og energibehovet.

Finansieringskløften

Byer er nu en del af klimaplanerne, men pengene er ikke fulgt med. UN-Habitat fandt, at 80 procent af de nye nationale klimaplaner, der blev indsendt i 2025–2026, har veludviklede bykomponenter, op fra 49 procent i 2020–2021. Alligevel er det kun 47 ud af 128 planer, der peger på en konkret finansieringsmekanisme for byer.

Indien viser kløftens omfang. Verdensbanken anslår, at Indiens byer vil have brug for omkring 2,4 billioner dollar inden 2050, mens privat finansiering kun udgør omkring 5 procent af investeringerne i byinfrastruktur. WRI India anslår de årlige behov for tilpasning i byerne til 67 milliarder dollar. Indiens klimaplan for 2031–35 støtter modstandsdygtig byplanlægning og effektive bygninger, men den fastsætter ingen konkrete mål for byerne.

Arbejdere installerer isolering på et hus under en energieffektiv renovering

Aravind Unni, byplanlægger og policyforsker, hilste opmærksomheden på byerne velkommen, men advarede mod at forveksle erklæringer med resultater. “Erklæringer skal signalere den retning, vi kan bevæge os i,” sagde han. Han beskrev målet om 25 procent lavere energiintensitet i bygninger som noget, Indien “alligevel ville have tilsluttet sig”.

Unni var mindre overbevist om, at nye finansieringsmekanismer alene vil nå de byer, der har mest brug for dem. Meget af det nødvendige arbejde, argumenterede han, er “ikke rigtig bankbart”. “Tilpasning og forbedring af folks liv kan ikke være afhængig af privat finansiering. Det kan være en del af programmet, men den store del skal være geninvestering i byerne gennem offentlig finansiering.”

For Unni er penge alene ikke nok. “Decentralisering er nøglen. Reel overførsel af beføjelser til byerne,” sagde han og argumenterede for, at lokale myndigheder har brug for beføjelse til selv at planlægge og gennemføre klimaindsatsen.

Boliger indtager scenen i Antalya

Finansieringsspørgsmålet blev stillet direkte til COP31 onsdag den 19. november, da sessionen “Delivering Climate Action Through Housing: Financing Resilient, Low-Carbon Urban Futures” mødtes i Side Event Room Purple fra kl. 11.30 til 13.30. Sessionen, der blev arrangeret af Build Change, den franske regering, Habitat for Humanity International og Lincoln Institute of Land Policy, undersøgte finansieringsværktøjer til modstandsdygtige, kulstoffattige boliger, herunder offentlige tilskud, klimafinansiering til renoveringer, jordbaseret finansiering og metoder til at dekarbonisere ejendomme. Sessionen byggede på Belém-opfordringen til handling om bæredygtige og overkommelige boliger, som kobler klimaindsats direkte til boligers overkommelighed.

Dagen før hørte sessionen “Building for All: Centering Informality in a Resilient Built Environment”, at 1,1 milliarder mennesker bor i uformelle bosættelser, og at de fleste boliger i det globale syd bygges trinvist af husejere og uformelle arbejdere. Budskabet var, at den billigste og mest skalerbare vej til sikre, kulstoffattige boliger er at støtte de mennesker, der allerede bygger, så de kan opgradere eksisterende hjem og bygge nye modstandsdygtigt.

Indiens flagskibsboligprogram, Pradhan Mantri Awas Yojana, blev fremhævet som en mulighed: boliger bygget med offentlige investeringer kunne indarbejde designs, der sænker indendørstemperaturen med tre eller fire grader om natten, så beboerne kan komme sig efter dagens varme. For Unni er det “mere et spørgsmål om retfærdighed og komfort end om effektivitet”. “Vi kan ikke bygge os ud af det her,” tilføjede han. Eksisterende boligprogrammer og byplaner skal indarbejde klimahensyn fra starten.

En lang vej op ad dagsordenen

Byer er klatret op ad COP-dagsordenen skridt for skridt. COP26 i Glasgow i 2021 understregede klimaindsats på flere niveauer og lancerede Race to Resilience. COP27 i 2022 afholdt det første ministermøde om byer nogensinde og lancerede SURGe-initiativet. COP28 i 2023 introducerede CHAMP, hvorigennem 64 lande blev enige om at inddrage byer i udarbejdelsen af nationale klimaplaner, og lancerede Buildings Breakthrough, et initiativ med 27 lande for næsten emissionsfrie og modstandsdygtige bygninger inden 2030. COP29 i 2024 etablerede Baku Continuity Coalition om byklimaindsats og MAP-erklæringen for modstandsdygtige og sunde byer. COP30 i 2025 afholdt det fjerde ministermøde om urbanisering og introducerede et initiativ for varmeresiliens koblet til det globale køleløfte.

Varme viser, hvad penge og planlægning kan gøre. Efter en hedebølge i 2010, der var forbundet med 1.344 ekstra dødsfald, indførte den indiske by Ahmedabad landets første handlingsplan mod varme. En undersøgelse støttet af Natural Resources Defense Council fandt, at planen bidrog til cirka 1.000 færre dødsfald årligt på varme dage efter den fulde gennemførelse i 2013. Ifølge den indiske regering er der nu udarbejdet handlingsplaner mod varme i 23 delstater, 195 distrikter og 64 byer, og hedebølger er føjet til landets liste over anmeldte naturkatastrofer, så midler til katastrofeforebyggelse nu kan støtte handlingsplaner mod varme.

Hvad man skal holde øje med på den sidste dag

COP31 afsluttes efter planen fredag den 20. november, hvor de forhandlede resultater om tilpasning og finansiering forventes. Om byerne får penge eller blot mere anerkendelse, bliver klarere dér.

Indtil videre har boligdagsordenen noget, den manglede ved tidligere COP’er: et mål, en foreslået finansieringsfacilitet og en hel dag med sessioner om, hvordan boliger finansieres og bygges. Hvad den endnu ikke har, er finansieringen, der matcher. Det er den test, den sidste dag skal bestå.

Læs mere: COP31: Haiers fem veje viser, at klimaindsats starter i hjemmet og COP31 dag to: Modstandsdygtige byer i centrum, når ledertopmødet slutter i Antalya.

Vigtigste fakta

  • Hvad: COP31’s boligdagsorden — Antalya Compact, finansieringsfaciliteten SURFF og sessioner om boligfinansiering i Antalya.
  • Antalya Compact-målet: at reducere driftsenergiintensiteten i verdens bygningsmasse med mindst 25 procent inden 2035 sammenlignet med 2020.
  • SURFF: en ny facilitet, der skal hjælpe byer med at omsætte klimaplaner til investeringsklare projekter — intet budget eller tidsplan annonceret.
  • Bygninger: næsten 40 procent af de energirelaterede CO2-udledninger og energibehovet, ifølge UNEP.
  • Uformelle bosættelser: 1,1 milliarder mennesker bor i dem, ifølge COP31-sessionen “Building for All”.
  • Den sidste test: forhandlede resultater om tilpasning og finansiering forventes, når COP31 slutter den 20. november 2026.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Antalya Compact?

Det er en frivillig ramme, som COP31-formandskabet lancerede den 29. oktober 2026 og forelagde ministrene den 12. november. Den skal reducere driftsenergiintensiteten i verdens bygningsmasse med mindst 25 procent inden 2035 sammenlignet med 2020 og fremskynde effektiv elektrificering i bygninger. Den blev udviklet med støtte fra den FN-miljøprogram-værtede Globale Alliance for Bygninger og Byggeri.

Hvad er SURFF?

SURFF er den bæredygtige finansieringsfacilitet for byresiliens, som COP31-formandskabet annoncerede på dagen for modstandsdygtige byer og det byggede miljø. Den skal hjælpe byer med at omsætte deres klimaplaner til investeringsklare projekter. Der er ikke annonceret noget budget eller nogen tidsplan for den.

Hvorfor er boliger et klimaspørgsmål?

Bygninger står for næsten 40 procent af de energirelaterede CO2-udledninger og energibehovet, ifølge UNEP. Samtidig er hjemmene dér, hvor folk først mærker hedebølger, oversvømmelser og stigende energiomkostninger — så hvordan boliger bygges, opvarmes, køles og finansieres, former både udledningerne og folks sikkerhed.

Hvad skete der på boligsessionen den 19. november?

Sessionen “Delivering Climate Action Through Housing: Financing Resilient, Low-Carbon Urban Futures” mødtes i Side Event Room Purple fra kl. 11.30 til 13.30. Arrangeret af Build Change, den franske regering, Habitat for Humanity International og Lincoln Institute of Land Policy undersøgte den offentlige tilskud, klimafinansiering til renoveringer, jordbaseret finansiering og metoder til at dekarbonisere ejendomme, med udgangspunkt i Belém-opfordringen til handling om bæredygtige og overkommelige boliger.

Hvad afgør, om COP31 leverer for byerne?

De forhandlede resultater om tilpasning og finansiering, der forventes, når COP31 slutter den 20. november. Indtil finansiering — og beføjelser til bystyre — følger løfterne, forbliver boligforpligtelserne frivillige erklæringer snarere end leveret forandring.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Author

usmanch0013@gmail.com

Related Posts

Trump Xi Putin Shenzhen topmøde

Trump, Xi og Putin holder historisk topmøde i Shenzhen og udsender fælles fredserklæring

Trump, Xi og Putin holdt torsdag den 19. november 2026 deres første trepartstopmøde nogensinde i Shenzhen. Efter omkring halvanden times samtaler udsendte...

Read out all
Pakistan benzinpris 2026

Pakistan sænker benzin- og dieselpriserne igen: Benzin koster nu 322 rupees pr. liter

Pakistan har igen sænket benzin- og dieselpriserne med 3 rupees pr. liter. Benzin koster nu 322 rupees pr. liter, og det er...

Read out all
Myanmar folkedrab rohingya ICJ

FN-domstolen: Myanmar begik folkedrab mod rohingyaerne

Den Internationale Domstol afgjorde torsdag den 19. november 2026, at Myanmar begik folkedrab mod rohingyaerne i 2017. Det er første gang i...

Read out all
Folketinget Grønland forsvarsaftale USA

Folketinget godkender Grønland-forsvarsaftale med USA med 109 stemmer mod ingen

Folketinget godkendte torsdag den 19. november 2026 forsvarsaftalen mellem Danmark, Grønland og USA med 109 stemmer for og ingen imod. Aftalen åbner...

Read out all
Danish Crown regnskab 2026

Danish Crown: Omsætningen falder med næsten tre milliarder — driftsresultatet næsten halveret i kerneforretningen

Danish Crown har offentliggjort årsregnskabet for 2025/26. Omsætningen faldt med næsten tre milliarder kroner til 62,5 mia. kr., og driftsresultatet i kerneforretningen...

Read out all
COP31-pressekonference i Antalya med journalister, der dækker klimaforhandlingerne

COP31’s stille pressekorps: Klimajournalistikken skrumper, mens nye fortællere træder frem

Den globale klimadækning faldt 14 % i 2025 og falder fortsat i 2026, viser MeCCO-tal – men COP31's filmfestival og unge reportere...

Read out all