COP31’s handlingsplan sætter 2035-mål: 35 % elektrificering og halveret affaldsvækst

Tre uger før COP31 åbner i Antalya, Tyrkiet, har topmødets formandskab lagt konkrete tal på bordet: COP31’s handlingsplan fastsætter seks globale implementeringsmål for 2035, herunder at hæve elektricitetens andel af det globale energiforbrug til 35 procent og halvere den forventede vækst i kommunalt fast affald.

Planen blev præsenteret af COP31-præsident og Tyrkiets miljøminister Murat Kurum ved et FN-arrangement i New York og er uddybet i formandskabets “Vejen til Antalya”-breve. Den bygger på ti prioriterede temaer under banneret “Driving Implementation Through Cooperation and Collective Action” — fremdrift i implementeringen gennem samarbejde og kollektiv handling. Budskabet er bevidst: Dette topmøde skal bedømmes på levering, ikke på nye løfter.

De seks 2035-mål i COP31’s handlingsplan

Ifølge formandskabet kan målene potentielt skære de globale udledninger med 8,5 til 10 gigaton CO2 frem mod 2035. Målene er:

• Elektrificering: hæv den globale elektrificeringsgrad — elektricitetens andel af det endelige energiforbrug — til 35 procent i 2035.
• Nul affald og metanreduktion: reducer den forventede vækst i kommunalt fast affald med 50 procent i 2035 og dermed metan fra affald.
• Modstandsdygtige byer og bygninger: skær energiintensiteten i byggeriet med mindst 25 procent i 2035.
• Grøn industrialisering: øg brugen af cirkulære materialer i fremstilling og produktion til mindst 15 procent i 2035.
• Klimarobust landbrug og uddannelse: sikr at klimarobuste landbrugsmetoder og klimaundervisning når alle samfundslag i 2035.
• Klimabro for implementering: udbyg den mekanisme, der kobler nationale klimaplaner (NDC’er) til investeringer, finansiering og udførelse.

Ti temaer, én retning: implementering

Ud over hovedtallene dækker handlingsplanen ti temaer: ren energi og elektrificering, nul affald og metanreduktion, klimarobuste byer, grøn industrialisering, unge og uddannelse, fødevaresikkerhed, oceaner, sundhedssystemer, biodiversitet og arealanvendelse samt implementering af nationale klimaplaner.

“For os handler implementering ikke blot om at annoncere flere forpligtelser, men om at omsætte eksisterende forpligtelser til målbare resultater på jorden,” sagde Kurum ved FN-præsentationen og tilføjede, at formandskabet vil arbejde for at bringe teknologi, investeringer og reelle behov sammen. Planen omfatter også en mekanisme for grøn industrialisering i de mindst udviklede lande (LDC-GIF), der skal koble deres industrialiseringsbehov med teknologi, ekspertise og finansiering.

Temadage: Nul affald indtager ledernes scene

Hver konferencedag har sit tema. Bemærkelsesværdigt er den 11. november — første dag af verdenstopmødet — dedikeret til nul affald, efterfulgt den 12. november af modstandsdygtige byer og det byggede miljø. De øvrige dage dækker fødevarer, landbrug og sundhed (9. november), energi og transport (10. november), finansiering og handel (13. november), børn, unge, uddannelse og kompetencer (14. november), videnskab, industri og teknologi (16. november) samt oceaner, have, natur og arealanvendelse med fokus på synergi mellem Rio-konventionerne (17. november).

Vejen til Antalya: konsensus og en finansiel brudflade

Tyrkiets faste repræsentant ved FN, ambassadør Ahmet Yildiz, sagde ved et FN-generalforsamlingsarrangement den 16. oktober — “A Planet Fit for the Future: Restoring Trust through Climate Action” — at Tyrkiet vil lede formandskabet på en “gennemsigtig, konsultativ og forudsigelig” måde og opfordrede landene til at sikre deltagelse på højt niveau. Under partnerskabet mellem Tyrkiet og Australien varetager Murat Kurum COP31-formandskabet, mens Australiens klimaminister Chris Bowen leder de formelle forhandlinger.

EU vedtog sit COP31-mandat den 12. oktober, hvor ministrene krævede et “gearskifte” i leveringen af Parisaftalen. Men ifølge rapportering om blokkens interne forhandlingsdokument er der “intet råderum” for nye EU-klimafinansieringstilsagn på topmødet — en position, der ventes at blive udfordret af udviklingslandene. Finansiering, tilpasning samt tab og skader forbliver derfor de brudflader, man skal holde øje med, når forhandlerne lander i Antalya den 9. november.

Læs mere om forberedelserne i Watan News’ COP31-dækning.

Konklusion

Handlingsplanen giver COP31 noget målbart at blive bedømt på: 35 procent elektrificering, halveret affaldsvækst og en fjerdedel lavere energiintensitet i bygninger i 2035. Om “implementerings-COP’en” lever op til sit navn, afgøres i Antalya — og i de nationale politikker, der følger.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er COP31’s handlingsplan?

Det er det tyrkiske COP31-formandskabs program for praktiske initiativer uden for de formelle forhandlinger, bygget på ti prioriterede temaer og seks kvantificerede 2035-mål under banneret “Driving Implementation Through Cooperation and Collective Action”.

Hvornår og hvor afholdes COP31?

COP31 afholdes den 9.–20. november 2026 i Expo Center i Antalya, Tyrkiet, med verdenstopmøde den 11.–12. november.

Hvad er de centrale 2035-mål?

At hæve elektricitetens andel af det globale energiforbrug til 35 procent, halvere den forventede vækst i kommunalt fast affald, skære energiintensiteten i bygninger med mindst 25 procent og øge brugen af cirkulære materialer i fremstilling til mindst 15 procent.

Hvem leder COP31?

Tyrkiets Murat Kurum er udpeget COP31-præsident, mens Australiens Chris Bowen leder de formelle forhandlinger under partnerskabet mellem Tyrkiet og Australien.

Hvad er LDC-GIF?

En planlagt COP31-mekanisme for grøn industrialisering i de mindst udviklede lande, der skal koble deres industrialiseringsbehov og projektmuligheder med teknologi, ekspertise og finansiering.