Kurum til rige lande: Brug meget mere på COP31 klimaudgifter end på forsvar

COP31’s udpegede formand Murat Kurum har opfordret velstående lande til at bruge “meget mere” på COP31 klimaudgifter end på forsvar og advarer om, at regeringer, der forpligter sig til 5 procent af BNP på militærbudgetter, underfinansierer en endnu større sikkerhedstrussel: selve klimakrisen.

Kurum talte ved pre-COP-mødet på Fiji (5.–8. oktober, Nadi), hvor omkring 4.000 deltagere — herunder 13 nationale ledere og cirka 30 ministre — samledes forud for COP31 i Antalya, Türkiye. Australien, som leder COP31-forhandlingerne, organiserede mødet; Türkiye har formandskabet og handlingsdagsordenen.

NATO’s medlemslande forpligtede sig i 2026 til at hæve forsvarsudgifterne til 5 procent af BNP i 2035. Kurum hævdede, at de samme lande forpligtede sig langt mindre til klimakrisen. Da han blev spurgt, om der burde bruges lige så meget på klima som på forsvar, svarede han gennem en tolk: “Meget mere.”

Forebyggelse koster mindre end genopbygning

“Klimaspørgsmålet er selve sikkerhedsspørgsmålet,” sagde Kurum til Guardian. “Hvis du ikke bruger én enhed penge før katastroferne, så står du tilbage i en position, hvor du er nødt til at bruge 10 enheder penge efter katastrofen. Det er billigere før katastrofen.”

Til Reuters i Nadi den 8. oktober sagde han: “Hvad betyder det at bruge 5 % på forsvar, hvis du ikke har et land at leve i? Hvad betyder det at forsvare det?” Og om Stillehavet: “$1,5 milliarder for 1,5 grader vil redde Stillehavet. Det er så enkelt” — en henvisning til delegeretternes besøg i Tuvalu og til Stillehavsledernes krav om at holde 1,5°C-målet i live.

COP31 klimaudgifter: 5 %-forslaget

Det bygger på Kurums Istanbul-forslag fra september 2026: mindst 5 procent af BNP til klimasikkerhed, muligvis stigende til 7–10 procent. Hvis regeringer kan finde 5 procent af BNP til forsvar, fortjener klimanødsituationen lige så meget eller mere, argumenterede han.

Baggrunden er barsk for Stillehavet: Australiens klimaminister Chris Bowen sagde, at kun 0,2 procent af den globale klimafinansiering når små ø-udviklingslande. Stillehavslederne krævede tilgængelig finansiering, havbeskyttelse og en fast 1,5°C-forpligtelse — trods en FN-miljøanalyse, der forudsiger mindst 1,8°C opvarmning selv i optimistiske scenarier.

Vejen til Antalya

Kurum og Bowen støttede en fælleserklæring fra flere lande om en global “udfasning af fossile brændstoffer” — sprogbrugen fra COP28 — og et mål om 35 procent elektricitet i 2035 (fra cirka 21 % i dag). Kurum advarede om, at yderligere eksplicit udfasningssprog muligvis ikke kan opnås i Antalya; både Türkiye og Australien står over for kritik for nye kul- og gasprojekter.

Fiji var det sidste større forberedende møde, før COP31 åbner i Antalya den 9. november (verdensledernes topmøde den 11.–12. november; cirka 100.000 forventet). Følg Watan News Internationals klimadækning frem mod Antalya.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er COP31?

Den 31. FN-klimakonference, den 9.–20. november 2026 i Antalya, Türkiye; Türkiye har formandskabet, Australien leder forhandlingerne.

Hvorfor sammenligne klimaudgifter med forsvarsudgifter?

NATO-lande forpligtede sig til 5 % af BNP til forsvar, men langt mindre til klimakrisen — en større trussel, billigere at forebygge end at reparere.

Hvad skete der på pre-COP-mødet på Fiji?

Cirka 4.000 deltagere, herunder 13 ledere og cirka 30 ministre, mødtes i Nadi (5.–8. okt.); delegeretterne besøgte Tuvalu, og Stillehavslederne pressede på for 1,5°C, finansiering og havets sundhed.

Hvad betyder “$1,5 milliarder for 1,5 grader”?

Kurums påstand ved mødet i Nadi: en sådan finansiering ville “redde Stillehavet” — en henvisning til lavtliggende nationer som Tuvalu.