COP31 nul affald: Afrika kan ikke brænde sig ud af affaldskrisen, advarer kampagnefolk

Afrika “kan ikke brænde sig ud af sin affaldskrise”, advarede nul-affaldsforkæmpere på COP31 i Antalya, da en ny rapport viste, at 15 affalds-til-energi-forbrændingsprojekter er på vej i ti afrikanske lande til en samlet pris på mere end 4 milliarder dollar — mens de mennesker, der allerede indsamler affald i hånden, kæmper for en brøkdel af de penge.

Rapporten fra Global Alliance for Incinerator Alternatives (GAIA), udgivet i oktober, identificerede 15 affalds-til-energi-forbrændingsprojekter og forslag i ti afrikanske lande med samlede anslåede kapitalomkostninger på over 4 milliarder dollar. Kun ét projekt — Reppie-anlægget i Etiopien — er i drift. To andre er under opførelse, mens de resterende 12 er i forskellige faser af godkendelse, finansiering, planlægning eller forslag, fandt rapporten.

Offentlig finansiering var den største identificerede finansieringskilde for projekterne, ifølge rapporten, citeret af Inter Press Service på COP31. Forkæmpere siger, at anlæggene risikerer at låse byer fast i dyr infrastruktur og at lede investeringer væk fra affaldsforebyggelse, kompostering og genbrug — de tiltag, der reducerer metan hurtigst.

Metan-argumentet mod at brænde affald

Affald er et klimaspørgsmål, ikke kun et kommunalt anliggende. Kommunalt fast affald og spildevand genererer næsten 20 procent af den menneskeskabte metan, ifølge Climate and Clean Air Coalition, og metan har omkring 80 gange så stor opvarmningseffekt som kuldioxid over en 20-årig periode. Madaffald alene står for op til 14 procent af de globale metanudledninger, ifølge en rapport fra 2026 fra FN’s Miljøprogram.

Når organisk affald rådner uden ilt på lossepladser og i deponier, frigiver det metan. At brænde det i stedet løser ikke problemet: Affald-til-energi er den mest kulstofintensive måde at håndtere affald på og frigiver 1,7 gange så meget drivhusgas som kulkraftværker, ifølge GAIA. Dens Burn Book-analyse af 20 forbrændingsanlæg og forslag viste, at de 11 anlæg med tilgængelige data tilsammen frigiver 5,5 millioner ton kuldioxidækvivalenter om året — det samme som 1,3 millioner personbiler.

Kun 55 procent af det kommunale faste affald indsamles i Afrika, og kun 4 procent genanvendes, ifølge Green Knowledge Foundation, citeret af IPS. Organisk materiale udgør op til 70 procent af det kommunale affald i nogle afrikanske byer, hvoraf meget ender på lossepladser og i deponier.

Hvor klimapengene faktisk går hen

Finansieringsbilledet er skarpt. I gennemsnit blev der sporet 4,1 milliarder dollar om året i klimafinansiering til metanreduktion i affaldssektoren i 2021–22, men 94 procent af dem — 3,86 milliarder dollar — gik til projekter med usorteret affaldsforbrænding, ifølge Climate Policy Initiative, citeret af IPS. Kun 223 millioner dollar gik til målrettede affaldstiltag som opsamling af lossepladsgas og anaerob nedbrydning af madaffald, og yderligere 22 millioner dollar til håndtering af organisk affald.

Den ubalance var centrum for en COP31-pressebriefing fra Green Africa Youth Organisation (GAYO) med titlen “Zero Waste COP – Incinerators Out. Zero Waste In.”, som appellerede til, at klimafinansieringen flyder direkte til uformelle affaldssamlernetværk og byer, der har taget nul-affaldsmodeller til sig. GAYO’s Zero Waste-direktør, Jacob Johnson Attakpah, advarede om, at de nuværende finansieringsstrømme i høj grad favoriserer store forbrændingsprojekter og tilsidesætter de mennesker, der allerede sorterer, indsamler, genbruger og komposterer affald.

Samme budskab løb gennem GAIA’s officielle COP31-sidearrangement lørdag den 14. november, “From commitment to implementation: Scaling zero waste for climate and clean air”, som samlede Global Methane Hub, Climate and Clean Air Coalition, International Alliance of Waste Pickers, GAIA, Instituto Polis fra Brasilien, Zero Waste Europe, Nipe Fagio fra Tanzania, GAYO fra Ghana og ESDO fra Bangladesh. Arrangementet præsenterede nul-affaldsløsninger, der hurtigt reducerer metan og sort kulstof, og undersøgte, hvordan klimafinansiering kan støtte lokalt ledet implementering i udviklingslande. Det fulgte efter UNEP’s lancering af Critical Middle-koalitionen på COP31, som retter sig mod fødevaresystemets midte — opbevaring, forarbejdning, emballage og distribution — hvor meget madspild og -tab sker.

En ministererklæring — og et underskud

Ministrene handlede også på affaldsmetan ved COP31. En ministererklæring udstedt ved topmødet af lande, der deltager i Global Methane Pledge, opfordrede regeringerne til at forhindre, at organisk affald sendes til deponi, udvide ressourcegenvinding og opsamle metan, hvor undgåelse endnu ikke er mulig. Den bekræftede løftets mål om at reducere de globale metanudledninger med mindst 30 procent under 2020-niveauerne i 2030 og blev støttet af syv lande: Belgien, Canada, Tyskland, Indonesien, Norge, Storbritannien og Mikronesien.

Men deltagerne advarede om, at de eksisterende forpligtelser forventes kun at levere 10 til 11 procent af de emissionsreduktioner, der er behov for i 2030, og opfordrede til stærkere politikker, bedre overvågning af emissioner og mere offentlig og privat investering på tværs af energi, landbrug og affald.

Indsatsen stiger hurtigt. Det globale kommunale faste affald forventes at stige fra 2,1 milliarder ton i 2023 til 3,8 milliarder ton i 2050, ifølge UNEP, og de årlige omkostninger ved at håndtere affald — herunder virkningerne af forurening, dårligt helbred og klimaændringer — kan nå 640,3 milliarder dollar til den tid, hvis de nuværende tendenser fortsætter. Et skift mod en cirkulær økonomi kan i stedet generere netto årlige økonomiske gevinster på 108,5 milliarder dollar i 2050, vurderer UNEP. COP31-præsidentskabet har opfordret landene til at halvere den forventede vækst i den globale årlige affaldsproduktion i 2035.

FAKTA

• GAIA’s rapport fra oktober identificerede 15 affalds-til-energi-forbrændingsprojekter i 10 afrikanske lande til over 4 milliarder dollar; kun ét, Etiopiens Reppie-anlæg, er i drift.
• Kommunalt fast affald og spildevand genererer næsten 20 procent af den menneskeskabte metan; madaffald står for op til 14 procent af de globale metanudledninger.
• 94 procent af den klimafinansiering, der blev sporet til metanreduktion i fast affald i 2021–22 — 3,86 milliarder dollar af 4,1 milliarder — gik til forbrændingsprojekter.
• En COP31-ministererklæring fra Global Methane Pledge-landene bekræftede at reducere den globale metan med mindst 30 procent under 2020-niveauerne i 2030.
• De eksisterende metanforpligtelser forventes kun at levere 10 til 11 procent af de reduktioner, der er behov for i 2030.
• Det globale kommunale faste affald forventes at stige fra 2,1 milliarder ton i 2023 til 3,8 milliarder ton i 2050.

Hvad der virker i stedet: samlere, kompost og byer

I hele Afrika udfører lokale affaldsarbejdere allerede det arbejde, som forbrændingsanlæg lover. I Accra modtog GAYO’s Zero Waste Accra-program — en Earthshot Prize-vinder fra 2024 — 1 million pund til at støtte 500 affaldssamlere, lede affald væk fra lossepladser og åben afbrænding og omdirigere 4.000 ton affald i 2030. Sammen med GAIA og C40 Cities hjalp GAYO også med at lancere Accras LOW-Methane-portefølje i juli 2026 med mål om en 30 procents reduktion af metan fra affaldsbortskaffelse og en 50 procents kildesorteringsrate for organisk affald i 2030.

I Pune i Indien betjener SWaCH-kooperativets 4.000 dør-til-dør-affaldssamlere en million husstande og omdirigerer 25 ton organisk affald om dagen. I Valparaíso i Chile begyndte affaldssamlere at håndtere organisk affald i september 2026 i en region, hvor omkring 70 procent af det kommunale affald er organisk. I Nairobi leverer indsamlere madaffald til sort soldaterflue-projekter, der omdanner det til gødning, og i Dar es Salaam arbejder Nipe Fagio sammen med affaldssamlere om at kompostere organisk affald — og med byen Zanzibar om planer for en nul-affaldsø.

FN’s generalsekretær António Guterres opfordrede regeringerne til at bevæge sig ud over løfter og øge investeringerne i affaldsindsamling, kompostering og cirkulær infrastruktur og henviste til projekter i Durban, Dhaka og Kampala, der omdanner organisk affald til kompost, gødning og dyrefoder. Kenyas lov om bæredygtig affaldshåndtering, vedtaget i 2022, kræver allerede, at affald sorteres ved kilden, og gør producenter ansvarlige for deres produkter, med regler om udvidet producentansvar, der blev offentliggjort i november 2024.

Nul affald vender tilbage til COP31-dagsordenen onsdag den 18. november, når Zero Waste Cities-arrangementet i det finske pavillon viser, hvordan Turku, Barcelona-regionen og andre omsætter lokale cirkulære økonomiske omstillinger til klimaindsats — og til materiale for nationale klimaplaner. Det bygger videre på COP31’s lancering af Global Zero Waste Alliance, som sigter mod at bringe bæredygtig livsstil ind i hverdagen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor er forkæmpere imod affalds-til-energi-forbrænding?

De hævder, at forbrændingsanlæg er den mest kulstofintensive måde at håndtere affald på — de frigiver 1,7 gange så meget drivhusgas som kulkraft — og har brug for en konstant forsyning af affald for at fungere, hvilket låser byer fast i at producere affald i stedet for at forebygge det. GAIA’s rapport fandt 15 sådanne projekter på vej i ti afrikanske lande til over 4 milliarder dollar, hvoraf kun ét anlæg er i drift.

Hvor stor er affaldets andel af metanudledningerne?

Kommunalt fast affald og spildevand genererer næsten 20 procent af den menneskeskabte metan, ifølge Climate and Clean Air Coalition. Madaffald alene står for op til 14 procent af de globale metanudledninger, ifølge en UNEP-rapport fra 2026. Metan har omkring 80 gange så stor opvarmningseffekt som kuldioxid over 20 år.

Hvad sagde COP31-ministererklæringen om metan?

Lande, der deltager i Global Methane Pledge, opfordrede regeringerne til at forhindre, at organisk affald går til deponi, udvide ressourcegenvinding og opsamle metan, hvor undgåelse endnu ikke er mulig. Erklæringen bekræftede målet om at reducere de globale metanudledninger med mindst 30 procent under 2020-niveauerne i 2030, støttet af Belgien, Canada, Tyskland, Indonesien, Norge, Storbritannien og Mikronesien.

Hvor går klimafinansieringen til metanreduktion hen?

Ifølge Climate Policy Initiative gik 94 procent af de 4,1 milliarder dollar om året, der blev sporet til metanreduktion i affaldssektoren i 2021–22, til usorteret affaldsforbrænding. Kun 223 millioner dollar gik til målrettede tiltag som opsamling af lossepladsgas og nedbrydning af madaffald, og 22 millioner dollar til håndtering af organisk affald.

Hvilke nul-affaldsløsninger virker allerede?

Affaldssamlere og lokale programmer sorterer, komposterer og genanvender i stor skala: Accras Zero Waste-program støtter 500 samlere og sigter mod at omdirigere 4.000 ton affald i 2030; Pune’s SWaCH-kooperativ betjener en million husstande; og sort soldaterflue-, biogas- og komposteringsprojekter i Nairobi, Dar es Salaam og Durban omdanner organisk affald til gødning og dyrefoder i stedet for metan.