- 0
- 1,510 word
Antalya — Regeringer ved COP31 har bakket op om en fælles indsats mod ekstrem varme og bæredygtig køling og hilste Antalya-kommunikéet og en ny global køreplan for varmeresiliens og bæredygtig køling velkommen ved det tredje ministermøde om køleaftalen tirsdag den 17. november — med mere end 20 millioner dollars i ny støtte til at omsætte planerne til handling.
Ministre og højtstående repræsentanter mødtes i Antalya i Tyrkiet, mens de globale temperaturer fortsat stiger, og behovet for køling vokser. Mødet blev ledet i fællesskab af Singapore og FN’s miljøprogram (UNEP). Singapore, Brasilien, Japan og Storbritannien forpligtede sig til at tackle både ekstrem varme og bæredygtig køling gennem køreplanen, mens konferencen gik ind i sine sidste dage før den planlagte afslutning fredag den 20. november.
Hvad Antalya-kommunikéet fastlægger
Antalya-kommunikéet samler varmeresiliens og bæredygtig køling i én dagsorden. Det samler lande og partnere om fem prioriterede områder, hvor fælles handling, politik, finansiering og teknologi kan omsætte den globale køleaftale til resultater: udvikling af køreplanen; fremme af nationale og subnationale handlingsplaner for køling; opskalering af passive, naturbaserede, effektive og innovative køleløsninger; mobilisering af finansiering, herunder gennem artikel 6 i Parisaftalen; og styrkelse af den videnskab, politiske koordination og fortalervirksomhed, der skal til for at fremskynde gennemførelsen.
Det bygger på resultaterne fra den første forsamling under den globale køleaftale, der blev afholdt i Singapore i september 2026 med mere end 230 delegerede fra 60 lande, og på Belém-kommunikéet om ekstrem varme, der blev vedtaget ved COP30. Kommunikéet indleder også tilslutningen til Antalya-til-Addis-erklæringen om varmeresiliens, som skal konsolideres med lanceringen af den fælles udviklede globale køreplan for varmeresiliens ved COP32 i Addis Abeba.
“Næsten to milliarder mennesker mangler stadig tilstrækkelig køling på verdensplan,” sagde Inger Andersen, administrerende direktør for UNEP. “Samtidig lægger den voksende efterspørgsel efter køling et hidtil uset pres på elsystemerne og bidrager til drivhusgasemissionerne. Vi er nødt til at mindske varmeeksponeringen og kølebehovet gennem bedre planlægning, skygge, træer og bygningsdesign, samtidig med at vi sikrer adgang til effektiv, prisvenlig og bæredygtig køling og renere kølemidler.”
Mere end 20 millioner dollars i ny støtte
Lande og partnere annoncerede mere end 20 millioner dollars i ny finansiel støtte til den UNEP-ledede Cool Coalition for at fremskynde gennemførelsen af den globale køleaftale. Støtten omfatter udvidet finansiering gennem EPIC Deploy, et UNEP-initiativ støttet af Italiens miljø- og energisikkerhedsministerium, der hjælper lande med at omsætte køleforpligtelser til investeringsklare projekter og mobilisere finansiering til at opskalere bæredygtige køleløsninger.
Yderligere finansiering vil støtte udbredelsen af effektive køleteknologier med klimavenlige kølemidler på store markeder i det globale syd, herunder Brasilien, Kina, ASEAN og Sydasien, og forbinde stor samlet efterspørgsel med producenter gennem Cool Coalition Manufacturers Platform. Yderligere midler vil styrke den nationale og subnationale gennemførelse af køleaftalens forpligtelser i underskriverlande og byer og fremme varmeresiliens og bæredygtig køling på Afrikas Horn.
Blandt finansieringspartnerne er Children’s Investment Fund Foundation, ClimateWorks Foundation, Hewlett Foundation, Sequoia Climate Foundation, det schweiziske agentur for udvikling og samarbejde og FN’s udviklingskonto.
Hvorfor varme og køling betyder noget nu
Ekstrem varme er en af de hurtigst voksende klimarisici. Ifølge UNEP mangler næsten to milliarder mennesker stadig tilstrækkelig køling, og næsten tre milliarder mennesker kan mangle adgang i 2050. Køling tegner sig allerede for omkring 20 procent af det globale elforbrug, og hvis man udelukkende satser på aircondition, kan emissionerne stige til 7,2 milliarder ton CO2-ækvivalenter og belaste elnettene.

UNEP’s administrerende direktør Inger Andersen advarede på ministermødet om, at hvis den globale opvarmning når 2°C, kan omkring 40 procent af menneskeheden blive udsat for ekstrem varme i 2050. En bæredygtig kølevej kan levere næsten to tredjedele af de tilgængelige emissionsreduktioner, beskytte 3,5 milliarder flere mennesker mod varmerelaterede risici i 2050 og spare cirka 1 billion dollars om året i slutbrugerregninger i 2050, ifølge UNEP.
Arbejdet hænger direkte sammen med det bredere COP31-fokus på byer og energi. Regeringerne på konferencen har allerede bakket op om planer for mere modstandsdygtige byer og for at øge elektricitetens andel af det endelige energiforbrug, og køling er en voksende del af begge udfordringer — i hjem, hospitaler, skoler og arbejdspladser. Læs vores tidligere dækning af dagen for modstandsdygtige byer ved ledertopmødet og pakken for elektrificering, der blev lanceret i denne uge.
Vigtige fakta
- Hvad skete der: Det tredje ministermøde om køleaftalen mødtes ved COP31 i Antalya tirsdag den 17. november 2026 under fælles ledelse af Singapore og UNEP.
- Vedtaget: Regeringerne hilste Antalya-kommunikéet og den globale køreplan for varmeresiliens og bæredygtig køling velkommen; Singapore, Brasilien, Japan og Storbritannien forpligtede sig gennem køreplanen.
- Nye penge: Mere end 20 millioner dollars i ny støtte til den UNEP-ledede Cool Coalition til gennemførelse af den globale køleaftale.
- Hullet: Næsten to milliarder mennesker mangler tilstrækkelig køling i dag; næsten tre milliarder kan mangle adgang i 2050, ifølge UNEP.
- Risikoen: Køling bruger omkring 20 procent af den globale elektricitet; aircondition alene kan drive emissionerne op på 7,2 milliarder ton CO2-ækvivalenter.
- Aftalen: Den globale køleaftale, der blev lanceret i 2023, sigter mod at reducere kølerelaterede emissioner med 68 procent i 2050 og samtidig udvide adgangen til bæredygtig køling.
- Fremskridt indtil nu: Mere end 55 nationale handlingsplaner for køling er under udvikling eller gennemførelse, og køling indgår i næsten 60 nationalt fastsatte bidrag.
- Næste skridt: Japan er vært for GlobalABC’s årsmøde og forsamlingen under den globale køleaftale i Tokyo i 2028 som et fælles “COOL + BUILD”-arrangement; køreplanen lanceres ved COP32 i Addis Abeba.
Hvad sker der nu
Køreplanen er en landeledet og frivillig proces. Den vil hjælpe lande med at identificere de mennesker, steder og systemer, der er mest udsat for ekstrem varme, vurdere institutioner og politiske huller, prioritere løsninger, der passer til nationale forhold, og finde veje til at finansiere og gennemføre dem.
Singapores minister for bæredygtighed og miljø, Grace Fu, sagde, at hendes land vil bygge videre på momentummet fra forsamlingen under den globale køleaftale i Singapore og samarbejde med Cool Coalition og mere end 200 internationale partnere om at forme køreplanen. “Intet land kan tackle stigende varme alene,” sagde hun. Japans meddelelse om, at landet vil være vært for forsamlingerne i Tokyo i 2028, giver arbejdet et næste milepæl og samler bygnings- og kølesamfundene under “COOL + BUILD”-banneret.
Ministrene ved COP31 opfordrede også til, at varmeresiliens og bæredygtig køling indarbejdes i eksisterende klimaprocesser, herunder den anden globale statusopgørelse, det globale mål for tilpasning og nationale klimaplaner. Med COP31 planlagt til at slutte fredag den 20. november er testen nu, om kommunikéet, køreplanen og den nye finansiering bliver til køligere hjem, skoler og hospitaler i de lande, hvor varmen stiger hurtigst.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Antalya-kommunikéet?
Det er resultatdokumentet, der blev hilst velkommen ved det tredje ministermøde om køleaftalen ved COP31 den 17. november 2026. Det fastlægger fem prioriterede områder for at samle varmeresiliens og bæredygtig køling: køreplanen, nationale og subnationale handlingsplaner for køling, opskalering af køleløsninger, mobilisering af finansiering herunder gennem artikel 6 i Parisaftalen, samt styrkelse af videnskab og fortalervirksomhed.
Hvad er den globale køleaftale?
Det er verdens første kollektive forpligtelse til at reducere kølerelaterede emissioner med 68 procent i 2050 og samtidig hurtigt udvide adgangen til bæredygtig køling. Den blev lanceret i 2023 af UNEP Cool Coalition og COP28-formandskabet i Dubai. Cool Coalition, der blev lanceret i 2019, samler mere end 400 regeringer, virksomheder, byer og finansielle institutioner.
Hvorfor er køling et klimaproblem?
Næsten to milliarder mennesker mangler tilstrækkelig køling, og efterspørgslen stiger hurtigt, efterhånden som temperaturerne stiger. Køling bruger allerede omkring 20 procent af den globale elektricitet, og UNEP advarer om, at udelukkende at satse på aircondition kan drive emissionerne op på 7,2 milliarder ton CO2-ækvivalenter og belaste elnettene.
Hvor mange nye penge blev annonceret?
Mere end 20 millioner dollars i ny finansiel støtte til den UNEP-ledede Cool Coalition, annonceret på ministermødet. Det omfatter udvidet støtte gennem EPIC Deploy, finansiering af effektive køleteknologier med klimavenlige kølemidler i det globale syd samt støtte til national gennemførelse og til varmeresiliens på Afrikas Horn.
Hvad sker der nu med køreplanen?
Den globale køreplan for varmeresiliens og bæredygtig køling udvikles gennem en landeledet, frivillig proces og lanceres sammen med Antalya-til-Addis-erklæringen om varmeresiliens ved COP32 i Addis Abeba. Japan er vært for GlobalABC’s årsmøde og forsamlingen under den globale køleaftale i Tokyo i 2028 som et fælles “COOL + BUILD”-arrangement.