FN opfordrer til fælles indsats for at beskytte klimainformation før COP31

FN har opfordret til en bred, fælles indsats for at beskytte klimainformationens integritet og advarer om, at erosionen af informationsmiljøet og klimakrisen nu smelter sammen. Budskabet kom fra sessionen “Klima og informationsintegritet” på Belgiens SDG Forum den 13. oktober 2026, rapporteret af FN’s Regionale Informationscenter (UNRIC) den 20. oktober.

Med COP31-klimakonferencen i Antalya mindre end en måned væk argumenterede forumets ekspertpanel for, at beskyttelsen af klimainformation kræver en altomfattende tilgang — der dækker sociale medier, nyhedsredaktioner, reklamebranchen og selv de historier, der aldrig bliver dækket.

Hvorfor FN mener, at informationsintegritet er vigtig for klimaindsatsen

Sherri Aldis fra FN’s Departement for Global Kommunikation fortalte forumet, at kunstig intelligens fremskynder indholdsproduktionen med få sikkerhedsregler. Hun nævnte taktikker mod klimaindsatsen, herunder chikane af forskere og journalister, målrettede angreb på beslutningstagere og algoritmer, der skubber folk ind i polariserede ekkokamre.

Panelet konkluderede, at beskyttelse af klimainformation kræver en altomfattende tilgang, og beskrev SDG Forummet som det største forum for interessenter om verdensmålene i Benelux-regionen. Sessionen blev arrangeret i fællesskab af UNRIC og den belgiske føderale tjeneste for folkesundhed, fødevaresikkerhed og miljø og modereret af Marian Blondeel, UNRIC’s kommunikationsmedarbejder for Benelux-landene.

Opfordringen hænger direkte sammen med journalistikken: Pålidelig rapportering er en af de vigtigste måder, hvorpå offentligheden lærer, hvad der sker med klimaet, og hvad regeringer og virksomheder gør ved det. Når den rapportering druknes, chikaneres eller sulter efter ressourcer, lider både offentlighedens forståelse og ansvarligheden. Derfor er beskyttelsen af journalister en del af denne desks bredere dækning, herunder den nylige opfordring til stærkere beskyttelse af Afrikas klimajournalister, dækket i IPI’s krav om stærkere beskyttelse af Afrikas klimajournalister.

FN’s fem indsatsområder

Sessionen trak på FN’s Globale Principper for Informationsintegritet, som fastlægger fem indsatsområder: samfundsmæssig tillid, medielæsning, offentlig styrkelse, uafhængige og pluralistiske medier samt gennemsigtighed og forskning. Principperne henvender sig til alle i informationssektoren — medier, sociale medieplatforme, teknologivirksomheder og annoncører samt civilsamfund, akademia, regeringer og FN selv.

Aldis fremhævede også FN’s arbejde med annoncører og gentog generalsekretærens opfordring til et forbud mod reklamer for fossile brændstoffer. FN’s klimaspecifikke værktøjer vokser også: Belgien er blandt medlemmerne af FN’s Globale Initiativ for Informationsintegritet om Klimaændringer, og Belém-erklæringen om informationsintegritet og klimaændringer, der blev lanceret ved sidste års COP30-konference, giver lande en måde at forpligte sig offentligt på.

Aldis opfordrede flere medlemsstater til at tilslutte sig og tilføjede, at “den voksende interesse for risiciene ved kunstig intelligens gør COP31 i Antalya til en reel chance for at bygge videre på momentummet.” COP31 finder sted i Antalya, Tyrkiet, fra den 9. til den 20. november 2026, som dækket i dækningen af COP31’s energidiplomati og implementering.

Sådan ser belgisk mediedækning faktisk ud

Amandine Sauvage fra QuotaClimat præsenterede resultater fra det belgiske barometer for miljøinformation, en undersøgelse af, hvordan belgiske medier dækker miljø- og klimaspørgsmål. Barometeret følger 26 fransk- og nederlandsksprogede nyhedskanaler.

Mellem februar og august 2026 udgjorde miljøemner 5,4 procent af sendetiden på nationale fransksprogede medier og 2,3 procent på nederlandsksprogede medier, hvilket omtrent fordobledes under sommerens hedebølger. Ifølge Eurobarometerets undersøgelse af sociale medier 2025, citeret af Sauvage, er to tredjedele af respondenterne afhængige af tv, radio og aviser for at holde sig orienteret om sociale og politiske aktuelle emner.

QuotaClimat analyserer også desinformationsfortællinger i forskellige lande. Sauvage advarede ikke kun om desinformation, men også om manglende dækning og polariseret framing, hvor forskere må forsvare videnskabelige fakta. Hendes anbefalinger var konkrete: Uddan journalister til at spotte nye former for klimaobstruktion, sikr daglig og konsekvent dækning, og indfør ansvarlighedsmekanismer. Hun pegede også på værdien af at præsentere et fuldstændigt overblik over klimaspørgsmålet, fra årsager til ansvarlighed og løsninger.

Hvordan folk kan forberedes på falske påstande

Miriam Remshard, ph.d.-studerende i psykologi og laboratorieleder ved University of Cambridge, fokuserede på klimakommunikation og offentlighedens opfattelser. Hun fandt, at virkningen af handlinger med lav effekt, såsom genbrug, ofte blev overvurderet, mens virkningen af løsninger med høj effekt, såsom elbiler, vegansk kost eller langdistanceflyvningers påvirkning, generelt blev undervurderet.

For at imødegå forkerte oplysninger peger hendes forskning på afkræftelse og forhåndsimmunisering. “Afkræftelse er ikke altid lige så effektiv, da rettelser ofte ikke bliver virale, og noget af den falske information bliver hængende,” sagde Remshard. Som afkræftelsesmetode analyserede hendes forskning, hvordan forskellige store sprogmodeller med kunstig intelligens reagerer på folks klimaspørgsmål, og trænede dem til at give korrekte oplysninger om folks personlige valg. Som forhåndsimmunisering diskuterede hun immuniseringsspil, såsom Bad News Game.

I spørgsmål-og-svar-runden foreslog paneldeltagerne løsningsfokuseret historiefortælling, personlige vidnesbyrd, borgeres henvendelser til medieregulatorer og FN’s journalistbriefinger som praktiske veje frem. De delte hver konkrete handlinger, som enhver kan tage: Hold pause, før du deler, tjek dine kilder, støt uafhængige medier, og bak op om de forskere og journalister, der deler faktabaserede oplysninger.

FAKTA

• Sessionen “Klima og informationsintegritet” fandt sted på Belgiens SDG Forum den 13. oktober 2026, arrangeret i fællesskab af UNRIC og den belgiske føderale tjeneste for folkesundhed, fødevaresikkerhed og miljø.
• FN’s Globale Principper for Informationsintegritet fastlægger fem indsatsområder: samfundsmæssig tillid, medielæsning, offentlig styrkelse, uafhængige og pluralistiske medier samt gennemsigtighed og forskning.
• Belgiske medier gav miljøemner 5,4 procent af sendetiden på nationale fransksprogede kanaler og 2,3 procent på nederlandsksprogede kanaler mellem februar og august 2026, hvilket omtrent fordobledes under sommerens hedebølger.
• FN gentog generalsekretærens opfordring til et forbud mod reklamer for fossile brændstoffer og opfordrede flere lande til at tilslutte sig Belém-erklæringen om informationsintegritet og klimaændringer.
• COP31 finder sted i Antalya, Tyrkiet, fra den 9. til den 20. november 2026, hvilket FN ser som en chance for at bygge momentum på informationsintegritet.

Konklusion

FN’s budskab er, at klimaindsats og troværdig information nu står eller falder sammen. Uden uafhængig journalistik, gennemsigtige data og en offentlighed, der kan skelne fakta fra manipulation, kæmper selv de bedste klimapolitikker for at vinde opbakning — og derfor er opfordringen få uger før COP31, at regeringer, platforme, annoncører, nyhedsredaktioner og læsere handler sammen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er klimainformationens integritet?

Det betyder, at de oplysninger, folk modtager om klimaændringer, er nøjagtige, gennemsigtige og troværdige — fri for desinformation, manipulation og skjult påvirkning — så offentligheden, journalister og beslutningstagere kan træffe informerede beslutninger.

Hvad er FN’s Globale Principper for Informationsintegritet?

Det er fem indsatsområder fastlagt af FN: samfundsmæssig tillid, medielæsning, offentlig styrkelse, uafhængige og pluralistiske medier samt gennemsigtighed og forskning, henvendt til regeringer, teknologivirksomheder, annoncører, medier og civilsamfundet.

Hvorfor forbinder FN informationsintegritet med COP31?

Ifølge UNRIC’s rapport gør den voksende interesse for risiciene ved kunstig intelligens COP31 i Antalya, fra den 9. til den 20. november 2026, til en reel chance for at bygge momentum, herunder ved at opfordre flere lande til at tilslutte sig Belém-erklæringen om informationsintegritet og klimaændringer.

Hvor meget dækker belgiske medier miljøspørgsmål?

Ifølge det belgiske barometer for miljøinformation, der blev præsenteret på forumet, udgjorde miljøemner 5,4 procent af sendetiden på nationale fransksprogede medier og 2,3 procent på nederlandsksprogede medier mellem februar og august 2026, hvilket omtrent fordobledes under sommerens hedebølger.

Hvad kan almindelige læsere gøre ved klimadesinformation?

Paneldeltagernes praktiske råd var: Hold pause, før du deler, tjek dine kilder, støt uafhængige medier, og bak op om de forskere og journalister, der deler faktabaserede oplysninger.