- 0
- 1,520 word
Klimaforandringer er det emne, der mindst sandsynligt optræder i verdens skolers læseplaner, ifølge en ny global måling af klimauddannelse fra UNESCO. I 110 undersøgte lande er klimaforandringer det grønne emne, der indgår mindst — og i 78 af dem optræder det slet ikke i den nationale læseplan for 3. klasse.
Resultatet kommer fra UNESCOs nye indikator for grønne læseplaner, som FN’s uddannelsesorganisation beskrev i sin Global Education Monitoring Report den 12. november 2026. Det er første gang, at landenes læseplaner er blevet bedømt på en fælles skala for, hvor meget grønt indhold de faktisk rummer.
Hvad den nye måling fandt
Indikatoren dækker 110 lande og giver hvert land en score ud af 100. Det globale gennemsnit er 40, og scorerne spænder fra 9 til 66. Men hovedpointen er forskellen mellem de tre temaer, den måler.
Miljø og bæredygtighed er det bedst dækkede tema med en median på 55. Biodiversitet følger med 31. Klimaforandringer ligger sidst med en median på kun 21 — det mindst integrerede af alle tre temaer.
Forskellen er størst for de yngste elever. Klimaforandringer mangler i de nationale læseplaner i 78 lande i 3. klasse, i 50 lande i 6. klasse og i 28 lande i 9. klasse. Mere end 50 lande udelader klimaforandringer, biodiversitet eller begge dele helt fra deres nationale læseplaner.
Forskellene mellem landene skyldes først og fremmest, om et tema overhovedet er nævnt, snarere end hvor dybt det behandles, når det er med, ifølge UNESCO Institute for Statistics’ papir bag indikatoren.
FAKTA
- 110 lande blev bedømt i den første beregning af UNESCOs indikator for grønne læseplaner.
- 40 ud af 100 er det globale gennemsnit; de nationale scorer spænder fra 9 til 66.
- 21 er medianen for klimaforandringer, mod 55 for miljø og 31 for biodiversitet.
- 78 lande nævner ikke klimaforandringer i deres læseplaner for 3. klasse; 50 gør det ikke i 6. klasse og 28 ikke i 9. klasse.
- 53 procent af de nationale læseplaner nævnte overhovedet klimaforandringer i UNESCOs tidligere undersøgelse fra 2021 af 100 lande.
Sådan fungerer indikatoren
Indikatoren blev formelt vedtaget som en del af indikator 4.7.1 under FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling i den omfattende gennemgang af SDG-overvågningsrammen i 2025. UNESCOs forslag blev først fremsat i juli 2024, godkendt af Education Data and Statistics Commission og tilsluttet af den interinstitutionelle ekspertgruppe for SDG-indikatorer i oktober 2024.
Den følger tre temaer — miljø og bæredygtighed, klimaforandringer og biodiversitet — gennem 13 repræsentative nøgleord, herunder “klimaforandringer”, “global opvarmning”, “drivhusgas”, “biodiversitet” og “vedvarende energi”. Nøgleordene er oversat til 40 sprog og valideret af eksperter.
Dækningen måles i nationale læseplaner og i natur- og samfundsfaglige læseplaner for 3., 6. og 9. klasse. Metoden er i overensstemmelse med Greening Education Partnerships vejledning, som dækker seks begreber: klimavidenskab, økosystemer og biodiversitet, klimaretfærdighed, modstandsdygtighed, post-kulstoføkonomier og bæredygtige livsstile.
Sådan ser god klimauddannelse ud
I samme uge, som UNESCO offentliggjorde indikatoren, rapporterede organisationen også om et projekt, der viser, hvordan hullet kan lukkes. I kystregionen Tabasco i Mexico har mere end 700 folkeskoleelever på 13 skoler i det seneste år lært at genkende klimatrusler, beskytte deres lokalsamfund og forberede sig på naturkatastrofer.
Mellem maj 2025 og september 2026 arbejdede lærere og uddannelsesmyndigheder i Andrés Sánchez Magallanes sammen med UNESCOs kontor i Mexico City og Eni México om at bygge undervisning op om de risici, eleverne kan se fra deres egen dør: kysterosion, ekstremt vejr og skader på de økosystemer, deres familier lever af.

På Don Venustiano Carranza Primary School undersøgte elever i 2. klasse kysterosion på observationsgange og i samtaler med ældre beboere og tegnede derefter et risikokort over sårbare steder omkring deres skole. Nogle familier havde allerede mistet deres hjem til det fremrykkende hav, og skolen var selv tidligere blevet flyttet på grund af kysterosion.
Elever i 6. klasse på General Francisco Villa Primary School kortlagde risici for hjem, laguner og mangrover og lavede informationsfoldere, et fælles vægmaleri og forslag til katastrofeforebyggelse. De involverede lærere sagde, at vejledningen gjorde undervisningen mere relevant for elevernes liv — og bad om mere efteruddannelse og klarere vejledning, så klimauddannelse bliver en fast del af klasselivet og ikke et engangsprojekt.
Hvorfor hullet er vigtigt
Hullet i klasselokalet har konsekvenser også uden for skolen. Når den formelle undervisning ikke forklarer klimaforandringer, fylder andre kilder tomrummet — og ikke alle er pålidelige.
En undersøgelse offentliggjort den 19. november 2026 fandt, at misinformation om klimaforandringer på den kinesiske sociale medieplatform Weibo tiltrak mere online engagement end andet klimaindhold, og at konspirationsrelateret indhold trak den stærkeste respons. Undersøgelsen, offentliggjort i tidsskriftet Environmental Communication, identificerede tre brede rammer og ni typer misinformation i opslag indsamlet mellem juli og december 2024.
En europæisk litteraturgennemgang offentliggjort i oktober 2026 af LAB University of Applied Sciences som del af det EU-medfinansierede CLIMAware-projekt nåede en lignende konklusion: misforståelser om klimaforandringer skyldes sjældent kun mangel på viden. Den fandt, at videnskabeligt baserede svar virker bedst, når de kombinerer klar formidling af den videnskabelige konsensus, klimaforståelse, vaccination mod misinformation og budskaber tilpasset bestemte målgrupper.
Den offentlige bekymring er allerede til stede. En meningsmåling blandt omkring 2.000 voksne i Storbritannien, gennemført af Opinium mellem den 30. oktober og den 3. november 2026 og rapporteret af Newcastle University den 12. november, viste, at 39 procent føler sig magtesløse over for de globale udledninger og konsekvenserne af ekstremt vejr. Mere end halvdelen — 54 procent — støttede en regeringsledet national strategi for offentlig inddragelse i risiciene ved ekstremt vejr og fødevare- og vandusikkerhed.
UNESCOs egne tidligere data peger samme vej. I undersøgelsen fra 2021 af 100 lande nævnte kun 53 procent af de nationale læseplaner overhovedet klimaforandringer, færre end 40 procent af de 58.000 adspurgte lærere følte sig sikre på at undervise i alvoren, og kun omkring en tredjedel følte sig i stand til at forklare virkningerne for deres egen region.
Hvad der sker nu
COP31-formandskabet i Antalya satte et klart mål for at lukke hullet: klimaforandringer i de nationale læseplaner senest i 2030 og klimabevidsthed for alle senest i 2035 under Antalya-protokollen for handling, der blev aftalt med Greening Education Partnership, UNESCO, OECD og Tyrkiets undervisningsministerium. Protokollen var et centralt tema for COP31s uddannelsesarrangementer i Antalya, og det bevidsthedshul, den adresserer, blev dokumenteret i Watan News’ rapportering fra topmødets sidste dage.
UNESCO udvider nu målearbejdet gennem sit 3G MapEd-projekt, der kortlægger, hvordan grøn omstilling, globalt medborgerskab og ligestilling optræder i de nationale læseplaner, og organisationen har bedt landene om at dele læseplansdokumenter, så indikatoren kan opdateres. Mere end 110.000 skoler verden over har allerede tilsluttet sig UNESCOs standard for grønne skoler, ifølge organisationen — et tegn på, at forandringen i klasselokalerne er i gang, selv om læseplansdokumenterne endnu ikke har indhentet den.
For nu giver den nye indikator hvert land det samme: et tal på en fælles skala, der viser, hvor meget klimaforandringer dets børn faktisk bliver undervist i. Det første tal er 21 ud af 100 — og arbejdet med at hæve det begynder i klasselokalet.
Læs mere: COP31: Klimabevidsthedsgabet — de fleste er stadig ikke nået, mens topmødet lukker og COP31: Middelhavsuniversiteter sætter klimauddannelse i centrum for Antalya-forhandlingerne.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er indikatoren for grønne læseplaner?
Det er en ny UNESCO-måling, formelt vedtaget som del af indikator 4.7.1 under FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, som bedømmer, hvor meget grønt indhold — miljø, klimaforandringer og biodiversitet — der indgår i landenes nationale læseplaner. Den blev beskrevet af UNESCOs Global Education Monitoring Report den 12. november 2026.
Hvor mange lande blev undersøgt?
Den første beregning dækker 110 lande. Den måler dækningen af nøgleord i nationale læseplaner og i natur- og samfundsfaglige læseplaner for 3., 6. og 9. klasse. Niogtyve lande manglede et af de nødvendige dokumentsæt, hovedsageligt den nationale læseplan.
Hvorfor undervises der mindre i klimaforandringer end i andre grønne emner?
Data viser, at klimaforandringer simpelthen nævnes sjældnere end miljø eller biodiversitet. Det mangler i læseplanerne for 3. klasse i 78 af de 110 lande, mens miljøemner er langt mere almindelige. UNESCOs tidligere undersøgelse fra 2021 fandt samme mønster: kun 53 procent af læseplanerne nævnte overhovedet klimaforandringer, og mange lærere sagde, at de manglede efteruddannelse og egnede undervisningsmetoder.
Hvad gøres der for at lukke hullet?
Antalya-protokollen fra COP31 sigter mod at få klimaforandringer ind i de nationale læseplaner senest i 2030 og klimabevidsthed for alle senest i 2035. UNESCO udvider målingen gennem sit 3G MapEd-projekt, og mere end 110.000 skoler har tilsluttet sig UNESCOs standard for grønne skoler. Projekter som det UNESCO-støttede kystskoleprogram i Tabasco i Mexico viser, hvordan lokale lektioner kan forbinde læseplanen med reelle risici.
Hvad kan skoler gøre nu?
Ifølge UNESCO og lærerne i Mexico-projektet kan skoler forbinde eksisterende fag med de klimarisici, eleverne kan observere omkring sig — kysterosion, varme, oversvømmelser eller luftkvalitet — og bruge observationsgange, risikokort og interviews i lokalsamfundet til at gøre læringen praktisk. Læreruddannelse og klar vejledning er de oftest rapporterede behov.