Grønt laserlys over Paris fejrer dansk astronom 350 år efter

Fredag aften sendte Observatoire de Paris en kraftig grøn laserstråle 8,5 kilometer over Paris’ tage. Det spektakulære eksperiment markerer 150-året for observatoriet i Meudon – og 350-året for, at den danske astronom Ole Rømer i netop Paris beviste, at lyset har en endelig hastighed.

En stråle på tværs af himlen

Da mørket faldt på fredag aften, kunne beboere i Paris-området se et usædvanligt syn: En kraftig grøn laserstråle, der krydsede himlen mellem Meudon og hovedstaden. Strålen afgik fra den store kuppel i Meudon i Hauts-de-Seine og nåede frem til Arago-kuplen ved Observatoire de Paris i 14. arrondissement – hvorefter den vendte tilbage igen.

Næsten 17 kilometer frem og tilbage blev tilbagelagt på bare 57 milliontedele af et sekund. Forskerne målte rejsetiden live, og resultatet blev vist på facaden af slottet i Meudon. Ifølge politipræfekturet i Paris var der tale om en »eksperimentel demonstration af lysets hastighed«.

Danskeren, der målte lyset

Eksperimentet er mere end et lysshow. Det markerer et dobbelt jubilæum: 150 år siden grundlæggelsen af Observatoire de Meudon af Jules Janssen i 1876, og 100 år siden det blev lagt sammen med Observatoire de Paris i 1926.

Men den grønne stråle rækker endnu længere tilbage – til en banebrydende dansk opdagelse for 350 år siden. I 1676 påviste den danske astronom Ole Rømer ved netop Observatoriet i Paris, at lyset ikke bevæger sig øjeblikkeligt, men har en endelig hastighed. Det var et vigtigt skridt i astronomiens historie.

Sådan opdagede Rømer lysets hastighed

Ole Rømer (1644-1710) arbejdede på det kongelige observatorium i Paris, da han studerede formørkelserne af Jupiters måne Io. Ved at tidsfæste formørkelserne opdagede han systematiske afvigelser, som kun kunne forklares, hvis lyset brugte tid på at rejse gennem rummet.

Rømer vurderede, at lyset bruger omkring 22 minutter på at tilbagelægge en afstand svarende til diameteren af Jordens bane om Solen. Det svarer til en lyshastighed på cirka 220.000 kilometer i sekundet – omkring 26 pct. under den faktiske værdi på 299.792 kilometer i sekundet, men en opsigtsvækkende bedrift med 1600-tallets instrumenter.

Teorien var omstridt, da den blev fremlagt, og observatoriets direktør blev aldrig fuldt overbevist. Men fysikere som Christiaan Huygens og Isaac Newton bakkede hurtigt op, og opdagelsen blev endeligt bekræftet i 1729.

Videnskabsfest for hele familien

Laser-eksperimentet var en del af den franske videnskabsfestival Fête de la science 2026, der løb fra 2. til 12. oktober. Festivalen byder hvert år på gratis workshops, udstillinger og forsøg over hele Frankrig for at gøre forskningen tilgængelig for alle.

Observatoire de Paris havde i den forbindelse udarbejdet et pædagogisk materiale om lysets hastighed og de opdagelser, der har forandret vores syn på universet. Hvis vejret tillod det, kunne der ifølge Le Figaro blive tale om yderligere laserforsøg frem til søndag 11. oktober – altid mellem klokken 19.45 og 20.45.

Er du interesseret i videnskabens store øjeblikke, så læs også om Nobelprisen i kemi 2026, der gik til Henri Kagan og Kenso Soai.

Konklusion

Med en grøn laserstråle over Paris forbandt franske forskere fortid og nutid: 350 år efter at danskeren Ole Rømer målte lysets hastighed med simple instrumenter, gentog man målingen med moderne teknologi – til glæde for både videnskaben og de mange tilskuere under den parisiske aftenhimmel.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad skete der over Paris 9. oktober?

Observatoire de Paris sendte en grøn laserstråle 8,5 km mellem Meudon og Paris for at demonstrere lysets hastighed.

Hvem var Ole Rømer?

En dansk astronom (1644-1710), der i 1676 ved observatoriet i Paris påviste, at lyset har en endelig hastighed.

Hvordan opdagede han det?

Ved at tidsfæste formørkelser af Jupiters måne Io fandt han, at lyset bruger tid på at rejse – han anslog hastigheden til ca. 220.000 km i sekundet.

Hvorfor netop nu?

Eksperimentet markerede 150-året for Observatoire de Meudon (1876) og 100-året for sammenlægningen med Paris-observatoriet (1926).

Kan man se det igen?

Ifølge Le Figaro kunne der blive tale om flere forsøg frem til 11. oktober afhængigt af vejret, altid kl. 19.45-20.45.