Ambassadør Barbosa leder verdens fattigste lande i krav om, at COP31 leverer for klimaets frontlinjer

Antalya, Tyrkiet — Verdens fattigste lande har sat COP31 under pres. På åbningsdagen for FN’s klimakonference i Antalya sagde ambassadør Adão Soares Barbosa, formand for Gruppen af Mindst Udviklede Lande (LDC), at forhandlingerne skal levere stærkere handling for at begrænse opvarmningen, finansiering, der når de lande, der har mest brug for den, og beslutninger, der beskytter mennesker på klimakrisens frontlinjer.

Barbosa, Timor-Lestes særlige udsending og ambassadør-at-large for klima, leder en blok af 44 nationer fra Afrika, Asien-Stillehavsområdet og Caribien, der tilsammen repræsenterer mere end en milliard mennesker — lande, der har bidraget mindst til klimakrisen, men lider dens værste konsekvenser.

En stemme for en milliard mennesker

“COP31 finder sted på et kritisk tidspunkt. Videnskaben fortæller os, at årtiers utilstrækkelig handling har gjort en overskridelse af 1,5 °C nært forestående. Det er et alvorligt svigt over for vores lande, som har bidraget mindst til denne krise,” sagde Barbosa i Antalya den 9. november.

Gruppens holdning er fastlagt i Dili-ministererklæringen, der blev vedtaget den 3. september 2026 i Dili, Timor-Leste, hvor ministre fra alle 44 mindst udviklede lande blev enige om en fælles forhandlingsposition for COP31. Barbosa har mere end to årtiers erfaring med international klimapolitik og har været engageret i FN’s klimaproces siden begyndelsen af 2000’erne.

“Vores forventning til COP31 er klar: stærkere handling for at begrænse opvarmningen, finansiering, der når vores lande, og beslutninger, der hjælper med at beskytte vores befolkninger. Vi kommer klar til at forhandle konstruktivt og bygge aftaler,” sagde han.

Hvad LDC-landene vil have fra COP31

LDC-gruppens krav samler sig om fire områder: modvirkning, tilpasning, finansiering og tab og skade.

Tilpasning: tredobl finansieringen

Tilpasning er en central prioritet. Gruppen kræver fremskridt for det Globale Mål om Tilpasning, ressourcer til at gennemføre nationale tilpasningsplaner og en tredobling af tilpasningsfinansieringen til mindst 120 milliarder USD om året, et godt stykke før 2035.

Modvirkning: beskyt 1,5 °C

Om modvirkning ønsker gruppen videnskabsbaseret handling med fokus på at beskytte 1,5 °C og minimere varigheden og omfanget af enhver overskridelse gennem øget ambition i dette afgørende årti, hurtigere gennemførelse af den første Globale Statusopgørelse og et permanent arbejdsprogram for modvirkning med styrkede metoder.

Finansiering: luk kløften mellem løfte og levering

Om klimafinansiering kræver gruppen fremskridt mod målet om 300 milliarder USD om året i 2035 og det bredere mål om at mobilisere mindst 1,3 billioner USD om året i 2035, med nye tilsagn og bidrag, især til klimafondene under konventionen, mere forudsigelige offentlige tilskud og enklere og hurtigere adgang.

“Ambition har brug for midlerne til at levere. Finansieringstilsagn skal blive til tilgængelig støtte, der gør det muligt for vores lande at handle. COP31 skal hjælpe med at lukke afstanden mellem det, der loves internationalt, og det, som lokalsamfundene kan bruge i praksis,” sagde Barbosa.

Tab og skade: penge til det, der ikke kan undgås

Om tab og skade kræver gruppen akutte nye bidrag til Fonden for Tab og Skade, som den siger fortsat er alvorligt underfinansieret i forhold til udviklingslandenes dokumenterede behov, samt hurtigere, enklere og direkte adgang til finansiering for sårbare lande og lokalsamfund, der står over for konsekvenser, som ikke kan undgås.

Retfærdig omstilling

Om retfærdig omstilling kræver gruppen kontinuitet i arbejdsprogrammet og iværksættelse af Mekanismen for Retfærdig Omstilling med fokus på de mindst udviklede landes behov og tilstrækkelig støtte til omstillinger, der leverer bæredygtig, klimaresistent udvikling.

Pengekløften bag kravene

LDC-kravene kommer på baggrund af barske tal. FN’s Miljøprograms Tilpasningskløft-rapport 2026, der blev offentliggjort den 4. november, anslår, at udviklingslandene har brug for mellem 255 og 328 milliarder USD om året til tilpasning i det kommende årti, med et centralt skøn på 305 milliarder USD i 2035 — mens den internationale offentlige tilpasningsfinansiering fra udviklede lande kun nåede 28,2 til 31,7 milliarder USD i 2024. UNEP anslår, at en tredobling af tilpasningsfinansieringen ville bringe den op på mellem 85 og 120 milliarder USD om året, og at de mindst udviklede lande og små ø-udviklingsstater alene har brug for mellem 40 og 50 milliarder USD om året.

Fonden for Tab og Skade befinder sig i en lignende situation: Ifølge CARE International er der kun givet tilsagn om 822 millioner USD, og kun 448 millioner USD er indbetalt, mod et anslået behov på omkring 400 milliarder USD om året.

Vigtige fakta

• LDC-gruppen består af 44 nationer fra Afrika, Asien-Stillehavsområdet og Caribien, der repræsenterer mere end en milliard mennesker.
• Dens formand er ambassadør Adão Soares Barbosa, Timor-Lestes særlige udsending og ambassadør-at-large for klima, med mere end to årtiers erfaring med international klimapolitik.
• Dens COP31-position er fastlagt i Dili-ministererklæringen, der blev vedtaget den 3. september 2026 i Dili, Timor-Leste.
• Hovedkrav: tredobl tilpasningsfinansieringen til mindst 120 milliarder USD om året et godt stykke før 2035; fremskridt mod 300 milliarder USD om året i 2035 og mobilisering af mindst 1,3 billioner USD om året i 2035; akutte nye bidrag til Fonden for Tab og Skade.
• COP31 finder sted fra den 9. til den 20. november 2026 i Antalya, Tyrkiet.

Hvad sker der nu

LDC-gruppen kræver også en inklusiv forhandlingsproces med tidlig inddragelse, gennemsigtige konsultationer og reelle muligheder for, at de mindst udviklede lande kan præge beslutningerne — og at COP31’s ledelse giver tilstrækkelig plads til at løse udestående spørgsmål og opbygge tillid mellem parterne.

“Vi vil arbejde sammen med alle parter og undergrupper for at sikre et ambitiøst resultat i Antalya. I Bonn stod mange spørgsmål, der er centrale for vores gruppe, over for skuffende resultater. Vi kan ikke vente længere. Vores ansvar er at sikre, at vores landes bekymringer mødes med et stærkt engagement i at levere klimahandling,” sagde Barbosa.

COP31 åbnede i Antalya den 9. november, og forhandlingerne fortsætter frem til den 20. november, hvor konferencen skal fremlægge en endelig pakke, som verdens mest sårbare lande kan måle op mod det, deres lokalsamfund står over for.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er LDC-gruppen?

Gruppen af Mindst Udviklede Lande om Klimaændringer er en forhandlingsblok bestående af 44 nationer fra Afrika, Asien-Stillehavsområdet og Caribien, der repræsenterer mere end en milliard mennesker. Disse lande er meget sårbare over for miljømæssige og økonomiske chok og rammes uforholdsmæssigt hårdt af klimakrisen, og de forhandler sammen som en samlet blok ved FN’s klimaforhandlinger.

Hvem er ambassadør Adão Soares Barbosa?

Ambassadør Adão Soares Barbosa er den nuværende formand for LDC-gruppen og repræsenterer Timor-Lestes regering. Han er Timor-Lestes særlige udsending og ambassadør-at-large for klima, har mere end to årtiers erfaring med international klimapolitik og forhandlinger og har været engageret i FN’s klimaproces siden begyndelsen af 2000’erne.

Hvad er Dili-ministererklæringen?

Dili-ministererklæringen er de 44 mindst udviklede landes fælles position for COP31, vedtaget den 3. september 2026 ved et ministermøde i Dili, Timor-Leste. Den fastlægger gruppens fælles krav om modvirkning, tilpasning, klimafinansiering, tab og skade og retfærdig omstilling.

Hvad betyder det at tredoble tilpasningsfinansieringen til 120 milliarder USD?

Ved COP30 blev landene enige om at arbejde mod mindst at tredoble tilpasningsfinansieringen til udviklingslandene i 2035. LDC-gruppen kræver, at denne tredobling når mindst 120 milliarder USD om året et godt stykke før 2035. Ifølge UNEP’s Tilpasningskløft-rapport 2026 ville en tredobling bringe den internationale offentlige tilpasningsfinansiering op på mellem 85 og 120 milliarder USD om året — stadig kun en del af de anslåede 305 milliarder USD om året, som udviklingslandene har brug for i 2035.

Hvad er Fonden for Tab og Skade?

Fonden for Tab og Skade hjælper udviklingslande med at håndtere klimakonsekvenser, der ikke længere kan undgås, såsom ødelagte hjem, tabte høster og forsvindende kyster. LDC-gruppen siger, at fonden fortsat er alvorligt underfinansieret i forhold til de dokumenterede behov, og kræver akutte nye bidrag samt hurtigere, enklere og direkte adgang for sårbare lande og lokalsamfund.