Milans Forestami udnævnt til FN-flagskib for naturopretning

Milans byskovsprojekt Forestami er blevet udnævnt til et af FN’s World Restoration Flagships, som anerkendelse af et af Europas mest ambitiøse forsøg på at gøre en smogplaget storby grøn. Æren blev annonceret den 29. oktober 2026 under FN’s biodiversitetskonference, COP17, i Jerevan i Armenien, og gør Forestami til det eneste europæiske projekt blandt fem nye flagskibe i verden.

Forestami sigter mod at plante tre millioner træer og buske i Milanos storbyområde inden 2030, omtrent ét træ for hver indbygger. Siden projektet begyndte i 2019, er der allerede plantet næsten 640.000 træer og buske, ifølge FN’s miljøprogram UNEP. Projektet genopretter desuden et område af nedbrudt byjord svarende til omkring 350 fodboldbaner, herunder tidligere industriområder, parkeringspladser og lagerpladser.

En forurenet by forsøger at trække vejret igen

Milan har brug for det grønne. En rangliste over luftkvalitet fra oktober placerede den italienske metropol som nummer syv blandt verdens ti mest forurenede byer, som det eneste europæiske bidrag på listen. UNEP peger på, at byens placering i det lavtliggende Po-bassin begrænser luftcirkulationen, mens intensivt landbrug og tung industri øger forureningen.

Fondazione Forestami, organisationen bag projektet, siger, at mere grønt på gader, tage og facader er den billigste og mest effektive måde at filtrere fint støv på, køle byen og forbedre beboernes trivsel. Projektet udvider også adgangen til grønne områder og inddrager skolebørn i at plante og passe træer.

Arkitekten bag byskoven

Forestami er designet af den italienske arkitekt Stefano Boeri, skaberen af Milans berømte Bosco Verticale, eller Vertikale Skov, boligtårne dækket af træer, buske og planter. Boeri har tidligere modtaget en pris fra European Lung Foundation for sit arbejde med at forbedre luftkvaliteten gennem bybeplantning.

Flagskibstitlen anerkender det, UNEP beskriver som ambitiøse og lovende eksempler på storstilet, langsigtet genopretning. Forestamis bagmænd siger, at målet ikke kun er at plante, men at bygge en varig byskov, der er vævet ind i hverdagen, fra skolegårde til tidligere jernbaneterræn og ubrugte parkeringsområder.

Fem nye flagskibe, ét globalt fremstød

Forestami blev anerkendt sammen med fire andre initiativer: Colombias Urban Nature Reborn, der genopretter vådområdet Ciénaga de Mallorquín ved Barranquilla, med 445 hektar allerede under genopretning og 740 hektar som mål for 2030; Green Seattle Partnership i USA, som har genoprettet 831 hektar, omkring 98 procent af sit mål på 850 hektar for 2030, og plantet 1,5 millioner hjemmehørende planter; Etiopiens Great Rift Valley Renaissance, som har bragt mere end 23.000 hektar nedbrudt land under genopretning og sigter mod mere end 38.000 hektar inden 2030; og Kinas Blue Bay Restoration Initiative, der fokuserer på kyst- og havøkosystemer.

Flagskibene uddeles under FN’s årti for genopretning af økosystemer, som løber fra 2021 til 2030 og ledes af UNEP og FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO. Med de fem nye tilføjelser er 35 flagskibe nu anerkendt, som tilsammen sigter mod at genoprette mere end 74 millioner hektar, hvoraf mere end 19 millioner hektar allerede er under genopretning. De bidrager til globale forpligtelser om at genoprette én milliard hektar nedbrudte økosystemer inden 2030.

Hvad de globale tal siger

Samme dag som annonceringen offentliggjorde UNEP og FAO en skelsættende vurdering, “Nature’s comeback”, som finder, at 252 millioner hektar i 149 lande nu er under genopretning og understøtter mere end én million grønne job. Rapporten advarer dog om, at den årlige finansiering af genopretning skal mere end firedobles, til 296 milliarder dollar om året, for at nå de globale mål.

Genopretning af blot 15 procent af de globale prioriterede områder kan lagre 30 procent af de kuldioxidækvivalente emissioner, der er akkumuleret siden den industrielle revolution, og hjælpe med at undgå 60 procent af arternes udryddelse, ifølge rapporten. UNEP’s administrerende direktør Inger Andersen sagde, at verden er vidne til “en af de største bevægelser for natur i den registrerede historie”, men advarede om, at naturen stadig ikke genoprettes i det omfang eller tempo, der kræves.

FAKTA

• Forestami sigter mod at plante tre millioner træer og buske i Milano-området inden 2030, cirka ét pr. indbygger.
• Næsten 640.000 træer og buske er plantet, siden projektet begyndte i 2019.
• Projektet genopretter nedbrudt byjord svarende til omkring 350 fodboldbaner.
• Forestami er det eneste europæiske projekt blandt de fem nye FN-flagskibe for naturopretning, der blev annonceret den 29. oktober 2026.
• På verdensplan er 252 millioner hektar i 149 lande under genopretning, men finansieringen skal mere end firedobles til 296 milliarder dollar om året.

Se mere klimadækning i Watan News’ klimasektion.

Kilde: FN’s miljøprogram og fødevare- og landbrugsorganisation, annonceringer og vurdering, 29. oktober 2026; Euronews’ dækning af Forestami-annonceringen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Forestami?

Forestami er Milans byskovsprojekt, drevet af Fondazione Forestami, som sigter mod at plante tre millioner træer og buske i Milanos storbyområde inden 2030, omtrent ét for hver indbygger.

Hvorfor er Milan blevet udnævnt til FN-flagskib for naturopretning?

UNEP tildelte titlen den 29. oktober 2026 ved FN’s biodiversitetskonference i Jerevan som anerkendelse af Forestami som en ambitiøs, storstilet og langsigtet genopretningsindsats i et af Europas tættest befolkede og mest forurenede storbyområder.

Hvor mange træer har Forestami plantet indtil videre?

Næsten 640.000 træer og buske er plantet, siden projektet begyndte i 2019, ifølge UNEP.

Hvad er de fire andre nye flagskibe?

Colombias Urban Nature Reborn, Green Seattle Partnership i USA, Etiopiens Great Rift Valley Renaissance og Kinas Blue Bay Restoration Initiative.

Hvorfor betyder bytræplantning noget for klimaet?

Træer filtrerer fint støv, køler bygader, lagrer kulstof og understøtter dyrelivet. Globalt kan genopretning af 15 procent af prioriterede områder lagre 30 procent af de kuldioxidækvivalente emissioner siden den industrielle revolution, ifølge UNEP’s og FAO’s vurdering.