Pakistan blandt verdens ti hårdest ramte lande i global madkrise

Pakistan er blandt de ti lande, der bærer den største andel af verdens fødevarekrise. Det fremgår af en ny analyse fra Profit by Pakistan Today, der offentliggøres på et tidspunkt, hvor 266 millioner mennesker i 47 lande står over for akut sult — næsten dobbelt så mange som for ti år siden. I Pakistan er alvorlig fødevareusikkerhed mere end fordoblet, mens forbrugerpriserne er steget med 117 procent siden 2019.

Ti lande bærer to tredjedele af den globale sult

Den globale fødevarekrise koncentrerer sig i stadig færre lande. Ifølge analysen fra Profit by Pakistan Today, der bygger på data fra Action Against Hungers rapport »Ten Largest Global Food Crises«, lever omkring 177 millioner af de 266 millioner sultende i blot ti lande. Pakistans plads på listen skyldes det absolutte antal ramte — ikke andelen af befolkningen.

Rapporten peger på tre drivkræfter bag forværringen: økonomisk pres, klimachok og faldende adgang til bistand. Action Against Hunger, der udgav sin rapport i forbindelse med FN’s fødevaredag den 16. oktober, vurderer, at 10,6 millioner mennesker i Pakistan vil have behov for humanitær bistand i 2026 — trods løbende genopretningsinitiativer og forbedringer i visse økonomiske nøgletal.

Alvorlig fødevareusikkerhed mere end fordoblet

De pakistanske tal viser en markant forværring over få år. Andelen af husstande, der oplever moderat eller alvorlig fødevareusikkerhed, steg fra 15,92 procent i 2018-19 til 24,35 procent i 2024-25 — en stigning på 8,43 procentpoint, der betyder, at næsten én ud af fire husstande nu er ramt.

Den mest alvorlige form for fødevareusikkerhed er mere end fordoblet: Fra 2,37 procent til 5,04 procent af husstandene. Det svarer til, at omkring én ud af tyve husstande nu står over for de alvorligste udfordringer med at få mad på bordet. Samtidig er det gennemsnitlige månedlige forbrug pr. person faldet for nøglefødevarer som hvede, ris, bælgfrugter, kød, æg og mælk — mens forbruget af vegetabilsk ghee er steget med omkring 81 procent.

Prispres og klimachok rammer samtidig

Det økonomiske pres er betydeligt: Forbrugerprisindekset steg fra 121,6 i juni 2019 til 264,2 i juni 2025 ifølge Pakistans statistikkontor PBS — en stigning på omkring 117 procent. Høje fødevarepriser, stigende leveomkostninger, arbejdsløshed og faldende husstandsindkomster har svækket familiernes købekraft, mens ugunstige landbrugspriser og økonomisk ustabilitet har ramt levebrødet for lavindkomstgrupper.

Klimarelaterede tab har forværret situationen ved at reducere landbrugsproduktionen og indtægterne for landhusholdninger, så mange familier er blevet mere afhængige af indkøbt mad. Når indkomsterne allerede er pressede, kan forstyrrelser i afgrødeproduktion, husdyrhold eller markedsadgang undergrave både fødevaretilgængelighed og betalbarhed. Familier skærer i måltider, sælger produktive aktiver og tager børn ud af skolen for at klare det økonomiske pres — tiltag, der kan give kortsigtet lindring, men risikerer at forværre fattigdom, fejlernæring og uddannelsesfrafald.

Krisen i tal

Nøgletallene fra rapporten tegner et skarpt billede:

Læs også vores artikel om plantebaseret kost og fødevaresikkerhed samt flere nyheder om fødevarer og udvikling på watannews.dk.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange mennesker står over for akut sult på verdensplan?

266 millioner mennesker i 47 lande og territorier — næsten dobbelt så mange som for ti år siden, ifølge analysen fra Profit by Pakistan Today.

Hvilke ti lande bærer den største andel af krisen?

Pakistan, Afghanistan, Bangladesh, Nigeria, Den Demokratiske Republik Congo, Sudan, Yemen, Myanmar, Sydsudan og Syrien — tilsammen omkring 177 millioner mennesker.

Hvor alvorlig er situationen i Pakistan?

Alvorlig fødevareusikkerhed er mere end fordoblet fra 2,37 til 5,04 procent af husstandene, og næsten én ud af fire husstande oplever nu moderat eller alvorlig fødevareusikkerhed. 10,6 millioner mennesker vil have behov for humanitær bistand i 2026.

Hvad driver krisen i Pakistan?

Økonomisk pres (forbrugerpriserne op 117 procent siden 2019), klimachok, der har reduceret landbrugsproduktionen, og faldende adgang til humanitær bistand.

Hvad står der i rapporten om forbrugsmønstre?

Det månedlige forbrug pr. person er faldet for hvede, ris, bælgfrugter, kød, æg og mælk, mens forbruget af vegetabilsk ghee er steget med omkring 81 procent.