Radikale Venstre åbner for tørklædeforbud for anklagere efter kovending

Radikale Venstre åbner nu for et tørklædeforbud for anklagere. Partiets retsordfører, Maria Georgi Sloth, vil ligestille anklagere med dommere, så de ikke må bære synlige religiøse symboler under retsmøder – en markant kovending, der kan bane vejen for et politisk flertal. Læs den samme historie på watannews.dk.

FAKTA

• Radikale Venstres retsordfører Maria Georgi Sloth åbner for et tørklædeforbud for anklagere – anklagere skal ligestilles med dommere.
• Dommere har siden 2009 ikke måttet bære synlige religiøse eller politiske symboler under retsmøder (retsplejeloven).
• Debatten blev udløst af anklager Zahra Sediqi, der er ansat hos Statsadvokaten i Viborg, og som på LinkedIn fortalte, at hun er den første anklager i Danmark med tørklæde.
• Justitsminister Nicolai Wammen (S): Der skal gælde de samme regler for anklagere som for dommere.
• Anklagemyndighedens presseafdeling: Der findes ingen interne retningslinjer, der forbyder medarbejdere at bære hijab på arbejdspladsen – heller ikke i retsarbejde.
• Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne bakker op om strammere regler.

Radikale Venstres kovending: tørklædeforbud for anklagere på bordet

Maria Georgi Sloth understreger, at hun personligt ikke ser et tørklæde som en hindring for en anklagers saglighed. Alligevel er hun nu åben for, at anklagere ligestilles med dommere, når det gælder krav til fremtoning i retten.

Partiet lægger vægt på, at eventuelle regler skal være generelle. De må ikke målrettes bestemte religioner eller kulturer, men skal gælde alle synlige religiøse og politiske symboler på lige fod.

Den nye linje kommer, efter at Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har kritiseret den nuværende praksis og efterlyst handling fra regeringen.

Sagen der udløste debatten

Det var et opslag på LinkedIn, der satte det hele i gang. Her fortalte Zahra Sediqi, der arbejder hos Statsadvokaten i Viborg, at hun er stolt over at være den første anklager i Danmark, der bærer muslimsk tørklæde i retten. Opslaget udløste omgående politisk debat.

Hos anklagemyndigheden er der i dag intet forbud. Presseafdelingen oplyser, at der ikke findes interne retningslinjer, som forbyder medarbejdere at bære hijab på arbejdspladsen – heller ikke i forbindelse med retsarbejde.

Wammen vil ændre reglerne

Justitsminister Nicolai Wammen (S) har i et skriftligt svar til Ekstra Bladet slået fast, at der skal gælde de samme regler for anklagere, som der gør for dommere, når det kommer til at bære religiøse og politiske symboler i retsmøder.

Reglerne for dommere har stået i retsplejeloven siden 2009: En dommer må under retsmøder ikke fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om vedkommendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold.

Ministeren har bedt sit embedsværk om at se på, hvordan ændringen konkret kan gennemføres, så anklageres fremtoning i retten bliver lige så neutral som dommernes.

Bred opbakning på Christiansborg

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Thomas Skriver Jensen, har ligeledes krævet, at reglerne ændres. Fra Dansk Folkeparti mener Mikkel Bjørn, at retsplejelovens neutralitetskrav for dommere også bør gælde for anklagere, og han overvejer at stille det som beslutningsforslag.

Også Danmarksdemokraterne har kritiseret den nuværende praksis. Da Radikale Venstre samtidig er en del af regeringen, tegner der sig nu et bredt flertal for at ændre reglerne.

Fra skepsis til åbenhed

Radikale Venstres nye linje er et markant skift. Endnu i begyndelsen af oktober lød det fra partiets retsordfører, at hun ikke så noget problem i, at en anklager bærer tørklæde i retten, og partiet advarede mod at lovgive på området.

Få dage senere er tonen en anden. Partiet er nu åbent for et forbud – blot det er generelt og ikke diskriminerende. Skiftet viser, hvor hurtigt sagen har bevæget sig fra et principielt forsvar for religionsfrihed til et spørgsmål om retssalens neutralitet.

Hvad sker der nu?

Med Radikale Venstres kovending er der udsigt til, at et politisk flertal vil indføre ensartede regler for anklagere. Detaljerne bliver afgørende – ikke mindst definitionen af, hvad der præcist falder ind under »religiøse eller politiske symboler«, og hvor vidt et forbud skal række.

Debatten kan også sprede sig til andre dele af den offentlige sektor, hvor spørgsmålet om religiøse symboler og neutral fremtoning jævnligt blusser op. Følg flere danske nyheder her.

Konklusion

Radikale Venstres kovending markerer et vendepunkt i debatten om religiøse symboler i retssystemet. Hvor partiet for få dage siden advarede mod lovgivning, åbner det nu for at ligestille anklagere med dommere – med krav om generelle og ikke-diskriminerende regler. Udviklingen peger mod nye, strammere regler for anklageres fremtoning i retten, og sagen vil blive fulgt tæt i de kommende uger.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er baggrunden for debatten om tørklædeforbud for anklagere?

Debatten opstod, da anklager Zahra Sediqi, der er ansat hos Statsadvokaten i Viborg, på LinkedIn fortalte, at hun er den første anklager i Danmark, der bærer muslimsk tørklæde i retten. Det udløste politiske reaktioner og krav om ændrede regler.

Hvad er Radikale Venstres nye holdning?

Partiets retsordfører, Maria Georgi Sloth, er nu åben for at ligestille anklagere med dommere, så anklagere ikke må bære synlige religiøse eller politiske symboler under retsmøder. Reglerne skal være generelle og må ikke målrette bestemte religioner.

Hvilke regler gælder for dommere i dag?

Siden 2009 har retsplejeloven forbudt dommere at fremtræde på en måde under retsmøder, der kan opfattes som en tilkendegivelse om deres religiøse eller politiske tilhørsforhold. I praksis betyder det, at dommere ikke må bære for eksempel tørklæde i retten.

Hvorfor ønsker politikerne et forbud?

Tilhængerne – herunder justitsminister Nicolai Wammen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne – mener, at synlige religiøse symboler kan underminere opfattelsen af anklageres upartiskhed og dermed borgernes tillid til retssystemet.

Hvad sker der nu?

Med Radikale Venstres nye linje tegner der sig et politisk flertal for at ændre reglerne. Justitsministeren har bedt sit embedsværk om at se på den konkrete udformning, men detaljerne – herunder definitionen af »religiøse eller politiske symboler« – mangler endnu at blive forhandlet på plads.