Svensk undersøgelse: Elever bakker op om klimavenlige skolemåltider, når maden smager godt

Eleverne er hverken klart positive eller negative over for flere klimavenlige skolemåltider — og om de bakker op om grønnere menuer, afhænger langt mere af smag, mæthed og genkendelighed end af, hvad de ved om klimaet. Det er hovedfundet i en ny svensk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Appetite (2027), baseret på en spørgeundersøgelse blandt 1.268 skoleelever.

Forskningen er udført af forskere fra Göteborgs universitet og Chalmers tekniska högskola i samarbejde med Lund Kommune. I efteråret 2021 undersøgte teamet elever fra 4. til 9. klasse på seks skoler og holdt dybdegående samtaler med 20 elever på to af skolerne.

Klimavenlige skolemåltider: hvad undersøgelsen viste

Holdningerne var samlet set blandede: omkring fire ud af 10 elever var neutrale over for flere klimavenlige skolemåltider, mens omtrent lige store andele var positive og negative. Eleverne var noget mere støttende over for at reducere mængden af kød i opskrifterne end over for at indføre flere rent vegetariske dage.

Positive holdninger var stærkest forbundet med, at eleverne anså klimaet for vigtigt, når de valgte mad, og med at de oftere spiste vegetarisk mad i skolen. Pigerne udtrykte mere positive holdninger end drengene.

Smag slår viden ved frokostbakken

Påfaldende nok var bevidstheden om, at rødt kød har et større klimaftryk end vegetarisk mad, høj — også blandt elever med mere negative holdninger — men denne viden var kun svagt forbundet med, hvordan de havde det med maden. Da frokosttiden kom, betød andre ting mere.

“Eleverne er klar over madens klimaftryk, men når frokosttiden kommer, bliver andre ting vigtigere. Først og fremmest tænker de på, om maden smager godt, mætter og føles genkendelig,” siger Monica Hunsberger, lektor i folkesundhedsvidenskab ved Sahlgrenska Akademin, Göteborgs universitet.

I gruppesamtalerne fremstod kød som normen for, hvad mange elever anså for et ordentligt, mættende måltid. Vegetariske måltider blev vurderet op imod denne norm og blev bedre modtaget, når de lignede fødevarer, eleverne allerede kendte.

FAKTA

• Undersøgelse: “As long as it tastes good” — elevers opfattelser af klimavenlige skolemåltider; Göteborgs universitet og Chalmers tekniska högskola, med Lund Kommune; offentliggjort i Appetite (2027).
• Data: Spørgeundersøgelse blandt 1.268 elever fra 4. til 9. klasse på seks skoler i Lund, Sverige (efteråret 2021) samt dybdegående samtaler med 20 elever.
• Hovedresultat: Smag, mæthed og genkendelighed afgør opbakningen til klimavenlige skolemåltider mere end klimaviden.
• Præference: Eleverne foretrækker mindre kød i velkendte opskrifter frem for flere rent vegetariske dage.
• Baggrund: En tilknyttet indsats skar skolemåltidernes CO₂-aftryk med 20 % — ned til 0,57 kg CO₂-ækvivalenter pr. måltid, tæt på Lunds 2030-mål på 0,5 kg — uden at det påvirkede, hvor meget eleverne spiste, eller hvor tilfredse de var, ifølge en svensk policy-rapport om klimavenlige skolemåltider.

En praktisk opskrift til skolekøkkenerne

Forskerne peger på en praktisk konklusion for de skolekøkkener, der allerede arbejder med grønnere menuer. “Mange skolekøkkener arbejder allerede med at tilpasse opskrifterne, så de indeholder mindre mængder af ingredienser med et højt klimaaftryk, samtidig med at de serverer en stor andel vegetariske retter. Denne undersøgelse tyder på, at en sådan opskriftsjustering kan være en nyttig supplerende tilgang til at reducere klimapåvirkningen, samtidig med at man sikrer, at maden fortsat værdsættes af eleverne,” siger Erik André, ph.d.-studerende ved Chalmers tekniska högskola og Göteborg Kommune.

Fundene passer ind i et bredere skift mod handling på husholdningsniveau: husholdningerne står for en stor del af det globale madspild, som i sig selv har et betydeligt klimaftryk fra metan. Watan News har undersøgt den sammenhæng nærmere i sin analyse af zero waste som klimastrategi.

Skoler serverer millioner af måltider hver dag. Hvis grønnere tallerkener kan gøres velsmagende, mættende og genkendelige — som den svenske erfaring antyder — kan de forme mere bæredygtige madvaner langt ud over skolekantinen.