COP31 nul affald: UNEP lancerer Critical Middle-koalition, mens mad og affald rykker i centrum

FN’s miljøprogram UNEP lancerer en ny Critical Middle-koalition ved COP31 i Antalya på lørdag og sætter fødevaresystemer, cirkularitet og nul affald i centrum for klimahandlingen, mens værtslandet Tyrkiet presser regeringerne til at bakke op om sin nul-affaldsdagsorden.

Lanceringen finder sted ved et UNEP-sidearrangement lørdag den 14. november fra kl. 13.15 til 14.45 i Side Event Room Purple i COP31’s Blue Zone. Det er det seneste tegn på, at affald — længe behandlet som et sidespørgsmål ved klimaforhandlingerne — er på vej ind i centrum af forhandlingerne.

Hvad den kritiske midte betyder

Den “kritiske midte” er den del af fødevaresystemet, der ligger mellem landbruget og forbrugeren: indsamling, lagring, forarbejdning, emballering, logistik, engros og distribution. UNEP siger, at klimaresiliente fødevaresystemer kræver investeringer i netop dette midterled — og at sådanne investeringer også skal forebygge spild, forbedre ressourceeffektiviteten og sikre miljømæssigt forsvarlig håndtering af uundgåeligt affald.

Arrangementet bygger videre på drøftelser ved COP29 og COP30 og på Tyrkiets lederskab gennem Zero Waste-initiativet. Det supplerer også UNEP’s Food Waste Breakthrough, der blev lanceret ved COP30, og som fremskynder indsatsen for at reducere madspild i byerne.

Talerne vil undersøge tre forbundne prioriteter: at forebygge madtab og madspild, at designe cirkulære værdikæder og at håndtere restaffald sikkert. Drøftelsen skal udpege praktiske tiltag til at føre nationale klimaplaner ud i livet, herunder reduktion af metan, ressourceeffektiv infrastruktur, genbrugssystemer, kildesortering og investeringspipelines. Arrangementet skal afsluttes med fælles handlingsbudskaber og tilsagn om at fremme klimaresiliente, cirkulære fødevaresystemer uden affald.

Tyrkiets nul-affaldsfremstød ved COP31

Tyrkiet har gjort nul affald til en af de 10 prioriteter for sit COP31-præsidentskab. Da verdens ledere samledes i Antalya onsdag, opfordrede præsident Recep Tayyip Erdoğan landene til at forpligte sig til et nul-affaldsinitiativ, der skal reducere udledningerne, og fortalte ledertopmødet, at landets genanvendelsesgrad var steget fra omkring 13 procent i 2017, da nul-affaldsbevægelsen begyndte, til omkring 40 procent ved udgangen af 2025.

“Omkring 90 millioner tons affald er bragt tilbage i vores økonomi,” sagde Erdoğan. “Vi stopper ikke her, og vi vil fortsætte med at arbejde og gøre alt, hvad vi kan, indtil vi når målet om nul affald.”

Førstedame Emine Erdoğan, der deltog i forhandlingerne onsdag, har været en drivkraft bag initiativet, som skal reducere metanudledningen, mindske madspild og fremme en cirkulær økonomi, hvor materialer genbruges og genanvendes. Hun er formand for FN-generalsekretærens rådgivende bestyrelse af fremtrædende personer om nul affald og ærespræsident for Zero Waste Foundation, hvis præsident, Samed Ağırbaş, også er COP31’s High-Level Climate Champion.

Bevægelsen fik en international ramme den 14. december 2022, da FN’s Generalforsamling vedtog Zero Waste-resolutionen, foreslået af Tyrkiet med støtte fra 105 lande, og den 30. marts blev udråbt til den internationale dag for nul affald.

Hvorfor affald er et klimaspørgsmål

Affald er ikke kun et renovationsproblem. Affald og madtab står for næsten 10 procent af de samlede drivhusgasudledninger, sagde Adalberto Maluf, en højtstående embedsmand i Brasiliens miljøministerium, til nyhedsbureauet AP. Metan, hvoraf meget frigives, når organisk affald rådner på lossepladser, er den næststørste årsag til klimaforandringer efter kuldioxid, ifølge FN.

Omfanget af materialeudfordringen er markant. Ifølge Circularity Gap Report 2025 kommer kun 6,9 procent af de materialer, der bruges i den globale økonomi, fra sekundære kilder, og omkring 70 procent af de globale drivhusgasudledninger er knyttet til udvinding, forarbejdning og brug af materialer.

Mere genanvendelse kan også lette presset på minedrift. Det Internationale Energiagentur vurderer, at en opskalering af genanvendelsen kan reducere behovet for ny minedrift med mellem 25 og 40 procent i 2050 — et betydeligt perspektiv, efterhånden som verden bliver mere afhængig af vedvarende teknologier, der kræver kritiske mineraler, såsom solpaneler og batterier. Affaldsindsamlere ved COP31 har særskilt krævet, at klimapengene når direkte ud til dem, i stedet for at gå til forbrændingsanlæg.

De svære dele

Trods al fremdriften står nul-affaldsdagsordenen over for svære spørgsmål. Tyrkiet har selv ikke underskrevet det globale metanløfte, der blev lanceret ved Glasgow-forhandlingerne i 2021, og som sigter mod at reducere metanudledningen med mindst 30 procent fra 2020-niveauet i 2030. Tyrkiet er også verdens femtestørste udleder af metan fra fast affald, ifølge emissionsregistret Climate TRACE.

“Målet om nul affald er et godt mål. Det skal helt sikkert understøttes af konkrete tiltag og yderligere handling,” sagde Berk Butan, der leder affaldskampagnen for Greenpeace Tyrkiet, til Associated Press. “Men grundlæggende er vi også nødt til at anerkende dets mangler.”

Madspild er særligt svært at genanvende: det nedbrydes hurtigt, hvilket gør sortering og transport dyrt, og mange lande mangler den specialiserede logistik, det kræver. Og konferenceaftaler er ofte ikke-bindende — tidligere værter er blevet kritiseret for ikke at følge op på løfter. Energieksperter siger, at initiativerne kan bremse den globale opvarmning, men kun hvis de bliver gennemført.

FAKTA

• UNEP lancerer Critical Middle-koalitionen ved COP31 lørdag den 14. november 2026 kl. 13.15–14.45 i Side Event Room Purple, Blue Zone, Antalya.
• Den “kritiske midte” dækker indsamling, lagring, forarbejdning, emballering, logistik, engros og distribution mellem landbrug og forbrugere.
• Tyrkiets genanvendelsesgrad steg fra omkring 13 procent i 2017 til omkring 40 procent ved udgangen af 2025; 90 millioner tons affald er bragt tilbage i økonomien.
• Affald og madtab står for næsten 10 procent af de samlede drivhusgasudledninger.
• Kun 6,9 procent af materialerne i den globale økonomi kommer fra sekundære kilder, ifølge Circularity Gap Report 2025.
• En opskalering af genanvendelsen kan reducere behovet for ny minedrift med 25 til 40 procent i 2050, vurderer Det Internationale Energiagentur.

Hvad sker der nu

UNEP-arrangementet afsluttes med fælles handlingsbudskaber og tilsagn fra regeringer, byer, erhvervsliv og finanssektoren. Critical Middle-koalitionen fører derefter arbejdet videre ind i nationale klimaplaner, investeringspipelines og COP31’s resterende dage, hvor testen bliver, om nul-affaldssproget i talerne bliver til finansieret handling.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den kritiske midte?

Den kritiske midte er den del af fødevaresystemet, der ligger mellem landbrug og forbrugere: indsamling, lagring, forarbejdning, emballering, logistik, engros og distribution. UNEP siger, at investeringer i dette midterled er afgørende for klimaresiliente fødevaresystemer, og at de også skal forebygge spild og forbedre ressourceeffektiviteten.

Hvad er Critical Middle-koalitionen?

Det er en ny koalition, som UNEP lancerer ved COP31 den 14. november 2026 for at forbinde investeringer i fødevaresystemernes infrastruktur med nul-affaldstilgange, miljømæssigt forsvarlig affaldshåndtering og cirkulære økonomiløsninger. Den bygger på arrangementer ved COP29 og COP30 og supplerer UNEP’s Food Waste Breakthrough.

Hvor meget bidrager madtab og madspild til udledningerne?

Affald og madtab står for næsten 10 procent af de samlede drivhusgasudledninger, ifølge en højtstående embedsmand i Brasiliens miljøministerium. Meget af skaden kommer fra metan, der frigives, når organisk affald rådner på lossepladser; metan er den næststørste årsag til klimaforandringer efter kuldioxid.

Hvad har Tyrkiet opnået med genanvendelse?

Præsident Recep Tayyip Erdoğan fortalte COP31’s ledertopmøde, at Tyrkiets genanvendelsesgrad steg fra omkring 13 procent i 2017, da nul-affaldsbevægelsen begyndte, til omkring 40 procent ved udgangen af 2025, og at 90 millioner tons affald er bragt tilbage i økonomien.

Hvad er det globale metanløfte?

Det globale metanløfte blev lanceret ved Glasgow-klimaforhandlingerne i 2021 og sigter mod at reducere metanudledningen med mindst 30 procent fra 2020-niveauet i 2030. Tyrkiet har ikke underskrevet det og er verdens femtestørste udleder af metan fra fast affald, ifølge Climate TRACE.