COP31: Byer og boliger rykker ind i centrum for klimahandling

Verdens ledere på klimakonferencen COP31 i Antalya er enige om, at klimahandling kun lykkes, hvis den når helt hjem til folk, og har sat boliger, modstandsdygtige byer og energieffektive bygninger i centrum for den globale klimadagsorden.

Budskabet kom fra en dialog på højt niveau om byers modstandsdygtighed, tilpasning og klimahandling den 12. november, indkaldt af COP31-formandskabet i Türkiye og UN-Habitat. Mere end 1.000 mennesker deltog, herunder stats- og regeringschefer, borgmestre og ledere inden for klimafinansiering, mens mere end 100 nationale ledere var samlet på ledertopmødets anden dag.

Boliger i centrum for forhandlingerne

“En national klimaplan bliver først virkelig, når den når folks hjem og kvarterer – det kræver en samlet indsats på alle regeringsniveauer og investeringer i boliger, der beskytter familier mod oversvømmelser og ekstrem varme og sikrer, at lokale tjenester fortsætter med at fungere under klimarelaterede katastrofer,” sagde Anacláudia Rossbach, administrerende direktør for FN’s bosættelsesprogram UN-Habitat.

Ifølge UN-Habitat mangler næsten 3,4 milliarder mennesker adgang til ordentlige boliger, mere end 1,1 milliard bor i slumområder og uformelle bosættelser, og over 300 millioner er hjemløse. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor i byområder, og andelen ventes at stige yderligere frem mod 2050.

“Fra statschefer til borgmestre var der enstemmig enighed i dagens drøftelser på højt niveau: Klimatilsagn lykkes kun, hvis de omsættes til reelle forbedringer i folks dagligdag,” tilføjede hun. “UN-Habitat arbejder sammen med regeringer om at omsætte klimatilsagn til handling, med særlig opmærksomhed på de mange mennesker, der bor i slumområder og uformelle bosættelser verden over.”

Byerne er allerede med i klimaplanerne

UN-Habitats analyse af 142 nationale klimaplaner viser, at 80 procent indeholder veludviklede bytillæg, mod 50 procent i forrige runde. Dialogens slutdokument, formandens resumé, fastslår, at gennemførelsen af Parisaftalen afhænger af handling på alle regeringsniveauer, og peger på ordentlige boliger, opgradering af uformelle bosættelser, kommunal infrastruktur og adgang til basale tjenester som prioriteter for at opbygge modstandsdygtighed og forbedre folks liv.

Resuméet understreger også, at fremskridtene skal modsvares af institutionel kapacitet, adgang til finansiering og stærkere samordning mellem nationale og lokale regeringer. Tyrkiets facilitet for finansiering af modstandsdygtige byer, SURFF, udviklet sammen med UN-Habitat og Verdensbanken, blev fremhævet som et eksempel på, hvordan lande kan hjælpe byer med at få adgang til finansiering og teknisk støtte og forberede klimaprojekter. Deltagerne pegede også på initiativer som Sustainable Urban Resilience for the Next Generation, koalitionen for ambitiøse partnerskaber på flere niveauer for klimahandling og Baku Continuity Coalition som veje til fortsat samarbejde.

Energieffektive bygninger får et COP31-skub

På ledertopmødet tilsluttede landene sig Antalya-kompaktet for energieffektive bygninger, som skal fremskynde overgangen til effektive og elektrificerede bygninger verden over. Kompaktet blev annonceret før konferencen, og tilslutningen på topmødet støtter to af COP31-formandskabets globale mål for 2035: at reducere den driftsmæssige energiintensitet i den globale bygningsmasse med 25 procent og at fremskynde effektiv elektrificering af bygninger under formandskabets 35-by-35-mål, som skal øge elforbrugets andel af det globale endelige energiforbrug fra omkring 23 procent til 35 procent i 2035.

Seks førende bæredygtige byggeprojekter fra hele verden blev anerkendt på topmødet, udvalgt gennem to internationale konkurrencer arrangeret af Türkiye med støtte fra den UNEP-værtede Globale Alliance for Bygninger og Byggeri og i samordning med det mellemstatslige råd for bygninger og klima. Istanbul Zero Waste Action Platform fremmer desuden affaldsreduktion, genbrug, reparation og genanvendelse gennem internationale Zero Waste-distrikter, begyndende med 20 distrikter og med ambition om at udvide til 100.

Inger Andersen, administrerende direktør for FN’s miljøprogram UNEP, hilste kompaktet velkommen og kaldte det et vigtigt skridt mod at gøre energieffektive og modstandsdygtige bygninger til en global standard. Hun opfordrede regeringer til at omsætte tilsagn til politik, investeringer og praktiske løsninger, der reducerer udledninger og sænker energiregninger. COP31-præsident Murat Kurum sagde, at byerne står i centrum for gennemførelsen af klimahandlingen, og at handlingen skal give håndgribelige fordele, hvor folk bor. Tariye Gbadegesin, administrerende direktør for Klimainvesteringsfondene, sagde, at landene har klare planer for at styrke modstandsdygtigheden, men har brug for katalytisk finansiering for at gennemføre dem i stor skala.

Hvad sker der nu?

Dialogens konklusioner kommer, mens COP31 går ind i sin anden og sidste forhandlingsuge, som varer til den 20. november. Lørdag opfordrede FN’s klimachef Simon Stiell forhandlerne til hurtigt at tage fat på de sværeste emner og undgå taktiske forsinkelser, mens formandskabet offentliggjorde et refleksionsnotat om den foreslåede slutbeslutning med muligheder for at fremme overgangen væk fra fossile brændstoffer, anerkende skovenes og havenes rolle og svare på hastigheden i overskridelsen af 1,5-gradersgrænsen.

FN’s klimapanel IPCC ventes at offentliggøre sin første særlige rapport om klimaforandringer og byer i marts 2027, som skal give nye videnskabelige beviser for beslutninger i byerne. COP32, som afholdes i Etiopien, bliver en lejlighed til at vurdere fremskridt i finansiering, samordning og levering af projekter, der beskytter sårbare bysamfund.

Læs mere: COP31’s anden uge i Antalya: Videnskab, natur og det sidste ryk — begivenhederne at holde øje med

Vigtigste fakta

• Dialog: Dialog på højt niveau om byers modstandsdygtighed, tilpasning og klimahandling, den 12. november 2026 i Antalya, indkaldt af COP31-formandskabet i Türkiye og UN-Habitat, med mere end 1.000 deltagere
• Boligmangel: næsten 3,4 milliarder mennesker mangler adgang til ordentlige boliger; mere end 1,1 milliard bor i slumområder og uformelle bosættelser; over 300 millioner er hjemløse
• Byer i klimaplanerne: 80 procent af 142 nationale klimaplaner indeholder veludviklede bytillæg, mod 50 procent i forrige runde
• Antalya-kompaktet: tilsluttet på COP31-ledertopmødet; støtter en reduktion på 25 procent i den driftsmæssige energiintensitet i den globale bygningsmasse i 2035, og seks førende bæredygtige byggeprojekter blev anerkendt
• Næste skridt: IPCC’s særlige rapport om klimaforandringer og byer ventes i marts 2027; COP32 i Etiopien skal vurdere fremskridtene

Konklusion

COP31 har sat de steder, hvor folk faktisk bor, i centrum for klimahandlingen. Prøven i forhandlingernes anden uge — og i årene frem mod COP32 — er, om tilsagnene om boliger, finansiering og bygninger i Antalya bliver til sikrere hjem og stærkere byer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad var COP31-dialogen om byers modstandsdygtighed?

Det var en dialog på højt niveau om byers modstandsdygtighed, tilpasning og klimahandling den 12. november 2026 i Antalya, indkaldt af COP31-formandskabet i Türkiye og UN-Habitat. Mere end 1.000 mennesker deltog, herunder stats- og regeringschefer, borgmestre og ledere inden for klimafinansiering, og slutdokumentet var formandens resumé.

Hvorfor er boliger et klimaspørgsmål?

Boliger skal beskytte familier mod oversvømmelser og ekstrem varme, og beslutninger om boliger, transport, jord og basale tjenester påvirker både udledninger og lokalsamfundenes evne til at modstå klimachok. Ifølge UN-Habitat mangler næsten 3,4 milliarder mennesker adgang til ordentlige boliger, og mere end 1,1 milliard bor i slumområder og uformelle bosættelser.

Hvad er Antalya-kompaktet for energieffektive bygninger?

Det er et initiativ, der skal fremskynde overgangen til effektive og elektrificerede bygninger verden over. Det blev annonceret før COP31 og tilsluttet af landene på COP31-ledertopmødet, hvor det blev koblet til to formandskabsmål for 2035: en reduktion på 25 procent i den driftsmæssige energiintensitet i den globale bygningsmasse og hurtigere effektiv elektrificering af bygninger under 35-by-35-målet.

Hvad er faciliteten for finansiering af modstandsdygtige byer?

Faciliteten, kaldet SURFF, er Tyrkiets facilitet udviklet sammen med UN-Habitat og Verdensbanken for at hjælpe byer med at få adgang til finansiering og teknisk støtte og forberede klimaprojekter. Den blev fremhævet ved dialogen som et eksempel på, hvordan lande kan omsætte nationale klimaplaner til investeringsklare byprojekter.

Hvad sker der nu for byer og klimahandling?

IPCC offentliggør sin første særlige rapport om klimaforandringer og byer i marts 2027, og COP32 i Etiopien skal vurdere fremskridt i finansiering, samordning og levering af projekter, der beskytter sårbare bysamfund. COP31’s anden forhandlingsuge varer til den 20. november 2026.