- 0
- 1,436 word
ANTALYA: Environmental Defense Fund (EDF) og energiorganisationen RMI lancerede målet om maritim elektrificering på COP31 i Antalya den 10. november: El skal dække mindst 20 pct. af den internationale skibsfarts endelige energiforbrug i 2035.
Målet blev præsenteret ved et COP31-arrangement, som RMI, World Resources Institute (WRI) og EDF havde udviklet sammen, og som blev modereret af RMI’s Pablo Muñoz. Mere end 30 maritime organisationer bakker op, herunder Port of Long Beach, Zero Emission Maritime Buyers Alliance (ZEMBA), Maritime Battery Forum, European Onshore Power Supply Association (EOPSA) og WRI. Det er et frivilligt brancheinitiativ, ikke en regulering — en vigtig forskel, fordi Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) i oktober 2025 udskød vedtagelsen af sin net-zero-ramme.
Hvad betyder målet på 20 pct.?
Den internationale skibsfarts endelige energiforbrug anslås i dag til omkring 10 exajoule (EJ), næsten udelukkende dækket af fossile brændstoffer, der forbrændes i forbrændingsmotorer. Det nye mål kræver, at el dækker mindst 20 pct. af dette forbrug i 2035 — omkring 2 EJ, eller cirka 556 terawatt-timer el om året, hvilket svarer til omtrent seks års gennemsnitligt årligt elforbrug i Storbritannien.
De 20 pct. betyder ikke, at en femtedel af verdens skibe skal blive fuldt elektriske. Det betyder, at el — brugt direkte af skibe og leveret til skibe ved kaj via landstrøm — skal dække mindst en femtedel af den internationale skibsfarts endelige energiforbrug. El, der bruges af indenlandsk skibsfart, havne- og terminaldrift, landtransport eller produktion af vedvarende brændstoffer som grøn methanol og grøn ammoniak, tæller ikke med i målet.

Hvorfor maritim elektrificering, og hvorfor nu?
Skibsfartsmålet er en del af COP31’s bredere ambition om elektrificering. COP31-formandskabet har sat som mål at øge el-andelen af det globale endelige energiforbrug fra godt 20 pct. til 35 pct. i 2035 — ambitionen “35 by 35” — for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og fremskynde energiomstillingen i alle sektorer. Skibsfarten, der stadig næsten udelukkende sejler på fossile brændstoffer, er en af de sværeste sektorer at elektrificere, og det nye mål giver den et konkret mål inden for den bredere dagsorden.
Timingen afspejler også det hul, reguleringen har efterladt. IMO, FN’s agentur for international skibsfart, blev enige om sin drivhusgasstrategi for 2023, men den foreslåede net-zero-ramme — som skulle kombinere krav til brændstofintensitet med en økonomisk mekanisme — blev udskudt i oktober 2025. COP31-målet skal få investeringer og infrastruktur til at rykke, mens regeringerne arbejder på den lovgivningsmæssige ramme. Luftfarten står over for lignende spørgsmål om omkostninger: bæredygtigt flybrændstof koster stadig langt mere end almindeligt jetbrændstof, og skibsfartens omstilling står over for den samme økonomi.
Sådan når skibsfarten 20 pct.
Koalitionen peger på tre hovedveje: udbygning af landstrøm i havne, flere batterielektriske og hybride skibe samt elektrificering af kraner, terminaludstyr og anden havnedrift.
Udgangspunktet er bedre end mange tror. Ifølge data fra Maritime Battery Forum, som initiativet henviser til, var der allerede pr. 7. november 2026 mere end 1.600 batteridrevne skibe i drift verden over, herunder fuldt elektriske og hybride skibe. Forskning, der henvises til i måldokumentet, vurderer, at skibssegmenter, der står for omkring 30 pct. af det maritime energiforbrug, teknisk set kunne elektrificeres i 2030 — og at elektrificering kunne være økonomisk fordelagtig for omkring 90 pct. af den teknisk elektrificerbare flåde. Forbeholdet er vigtigt: Batterier passer bedst til skibe på kortere, faste ruter med hyppige havneanløb, mens store oceangående skibe stadig er begrænset af batterikapacitet, rækkevidde og ladeinfrastruktur.
Landstrøm er det andet store greb. Forskning, som initiativet henviser til, anslår, at omkring 10 pct. af den internationale skibsfarts drivhusgasudledninger sker inden for havneområder. At erstatte skibenes egen brændstofbaserede elproduktion med landstrøm under havneophold mindsker både drivhusgasser og luftforurening. Under gunstige forhold kan direkte elektrificering af skibsfart og havneenergi mindske drivhusgasudledningerne med op til omkring 98 pct. — men det reelle tal afhænger af, hvor rent elnettet ved ladepunktet er.
Hvad bakkerne har lovet
De mere end 30 organisationer, der støtter målet, har afgivet fem løfter: at dele teknisk viden og projekterfaringer; at deltage i offentlig-private platforme, pilotprojekter og demonstrationer; at støtte uddannelse og kompetenceudvikling for søfolk og havnearbejdere, hvis job kan ændre sig; at samarbejde med finansielle institutioner om bedre adgang til kapital til storstilet elektrificeringsinfrastruktur; og at gennemgå fremskridtene årligt frem til 2035, herunder bedre dataindsamling og baselines.
De har også opfordret IMO’s medlemslande til at vedtage progressive klimatiltag i 2026, der støtter IMO’s drivhusgasstrategi for 2023, og opfordret regeringerne til at indarbejde maritim elektrificering i deres nationale klimaplaner (NDC’er) og i den anden globale statusopgørelse (Global Stocktake).
Et fungerende eksempel på COP31
COP31 viste også et konkret eksempel. Initiativet Clean Energy Marine Hubs (CEM-Hubs) præsenterede ombygningen af AET Innovator, et lightering-støtteskib, i Antalya: Rederiet AET og batterivirksomheden Fleetzero udstyrer det med plug-in hybrid-elektrisk fremdrift. Når det går i kommerciel drift i USA i december, forventes det at blive verdens længstrækkende plug-in batteri-hybridskib. AET anslår, at opsætningen kan mindske drivhusgasudledningerne med omkring 82 pct. fra tank til kølvand sammenlignet med et konventionelt skib — omkring 1.220 ton drivhusgasser undgået om året.
Langdistance-skibsfart vil stadig have brug for flydende brændstoffer, og produktionen af vedvarende brændstoffer som grøn brint og grøn ammoniak vil i sig selv kræve store mængder vedvarende el. Forskning fra International Chamber of Shipping peger på, at net-zero-skibsfart i eller omkring 2050 kan kræve op til 3.000 terawatt-timer vedvarende el om året. Direkte elektrificering og vedvarende skibsbrændstoffer er derfor to forbundne veje, ikke rivaler.
Nøglefakta
- Lanceret: 10. november 2026 på COP31 i Antalya, Tyrkiet, af Environmental Defense Fund (EDF) og RMI.
- Mål: El skal dække mindst 20 pct. af den internationale skibsfarts endelige energiforbrug i 2035 — omkring 2 exajoule, eller 556 terawatt-timer.
- Bagmænd: Mere end 30 maritime organisationer, herunder Port of Long Beach, ZEMBA, Maritime Battery Forum, EOPSA og World Resources Institute.
- Baggrund: En del af COP31’s “35 by 35”-ambition — el-andelen af det globale endelige energiforbrug skal stige fra godt 20 pct. til 35 pct. i 2035.
- I dag: Mere end 1.600 batteridrevne skibe i drift verden over pr. 7. november 2026; skibsfartens endelige energiforbrug er omkring 10 exajoule.
- Potentiale: Direkte elektrificering af skibsfart og havneenergi kan under gunstige forhold mindske drivhusgasudledningerne med op til omkring 98 pct., afhængigt af elnettets CO2-intensitet.
- Form: Et frivilligt brancheinitiativ — ikke en IMO-regulering; IMO udskød vedtagelsen af sin net-zero-ramme i oktober 2025.
Målet vil blive gennemgået årligt frem til 2035. Om det nås, afhænger mindre af teknologien — batterier og landstrøm virker allerede — end af, om havne, elnet og redere investerer sammen, og om regeringerne giver de klare politiske signaler, som koalitionen beder om. COP31’s turismedrøftelser fortsætter samme uge: den officielle turismedag den 18. november markerer fem år med Glasgow-erklæringen om klimahandling i turismen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er målet om maritim elektrificering?
Det er et frivilligt initiativ, som Environmental Defense Fund og RMI lancerede på COP31 i Antalya den 10. november 2026, bakket op af mere end 30 maritime organisationer. Det kræver, at el dækker mindst 20 pct. af den internationale skibsfarts endelige energiforbrug i 2035 — omkring 2 exajoule, eller 556 terawatt-timer, el om året.
Betyder 20 pct., at en femtedel af alle skibe skal være elektriske?
Nej. Målet måler energi, ikke skibe: El skal direkte dække mindst 20 pct. af den internationale skibsfarts endelige energiforbrug via batteridrevne skibe og landstrøm til skibe ved kaj. Indenlandsk skibsfart, havne- og terminaldrift, landtransport og produktion af vedvarende brændstoffer er ikke med i beregningen.
Hvor mange elektriske skibe findes der allerede?
Ifølge data fra Maritime Battery Forum, som initiativet henviser til, var der pr. 7. november 2026 mere end 1.600 batteridrevne skibe i drift verden over, herunder fuldt elektriske og hybride skibe. Forskning, der henvises til i målet, vurderer, at skibssegmenter, der dækker omkring 30 pct. af det maritime energiforbrug, teknisk set kunne elektrificeres i 2030.
Hvor meget kan elektrificering mindske skibsfartens udledninger?
Under gunstige forhold kan direkte elektrificering af skibsfart og havneenergi mindske drivhusgasudledningerne med op til omkring 98 pct., samtidig med at partikler, kvælstofoxider og svovloxider mindskes. Den reelle reduktion afhænger af det lokale elnets CO2-intensitet — jo renere nettet er, desto større er gevinsten.
Er målet juridisk bindende?
Nej. Det er et frivilligt brancheinitiativ, i modsætning til Den Internationale Søfartsorganisations obligatoriske regler. Koalitionen har opfordret IMO’s medlemslande til at vedtage progressive klimatiltag i 2026, der støtter IMO’s drivhusgasstrategi for 2023, og til at indarbejde maritim elektrificering i deres klimaplaner (NDC’er) og den anden globale statusopgørelse. Fremskridt mod 2035-målet vil blive gennemgået årligt.