×
Schweiz gletsjere: smeltende gletsjer i de schweiziske alper med smeltevand

Schweiz gletsjere har mistet næsten en femtedel af deres ismasse på blot fem år, viser en ny rapport fra det schweiziske gletsjerovervågningsnetværk GLAMOS. Året 2026 står til at blive det næstværste smelteår nogensinde, efter en rekordvarm sommer og en vinter med meget lidt sne. GLAMOS’ leder, glaciolog Matthias Huss, kalder året »katastrofalt«.

FAKTA: Schweiz’ gletsjere i tal

  • Næsten 20 % af ismassen er tabt siden 2021 – smeltningen fra 2022 til 2026 gik mere end dobbelt så hurtigt som i nogen tidligere femårsperiode.
  • 5,5 % af isvolumenet forsvandt alene i 2026 – det næststørste årlige tab nogensinde.
  • 27 % af isen er tabt de seneste 10 år, mod 10 % i årtiet 1990–2000.
  • 23 referencegletsjere blev målt i september; resultaterne er ekstrapoleret til Schweiz’ næsten 1.300 gletsjere.
  • Kilde: GLAMOS (Glacier Monitoring in Switzerland), offentliggjort 1. oktober 2026.

Rapporten blev offentliggjort torsdag den 1. oktober 2026 og bygger på omfattende feltmålinger fra september. Forskerne beskriver en udvikling, der er accelereret dramatisk: Hvor gletsjerne længe har skrumpet, går det nu markant hurtigere end nogensinde før i de målte perioder.

Schweiz gletsjere smelter i rekordtempo

Mellem 2022 og 2026 var smeltehastigheden mere end dobbelt så høj som i nogen tidligere overvåget femårsperiode, fastslår GLAMOS. Resultatet er et istab på næsten 20 procent siden 2021 – en femtedel af landets samlede gletsjeris er blevet til vand på fem år.

Alene i 2026 smeltede 5,5 procent af isvolumenet væk. Det gør året til det næstværste smelteår, der nogensinde er registreret, kun overgået af det ekstreme år 2022. Udviklingen på lang sigt er lige så dyster: Mens omkring 10 procent af den schweiziske is forsvandt mellem 1990 og 2000, er hele 27 procent gået tabt over de seneste ti år.

Schweiz gletsjere: GLAMOS-forsker måler afsmeltning på gletsjeren Scex Rouge
En GLAMOS-forsker aflæser en målestav på gletsjeren Scex Rouge. Staven blev sat i isen i slutningen af juli – i september stak over tre meter frem. Foto: Watan News

Scex Rouge: »Denne gletsjer overlever ikke«

På gletsjeren Scex Rouge, næsten 3.000 meter over havet i det vestlige Schweiz, oplevede Matthias Huss afsmeltningen på nærmeste hold. En fire meter lang aluminiums-målestav, der blev boret ned i isen i slutningen af juli, stod ved hans besøg i september med over tre meter blottet over den grå isoverflade.

»Gletsjerne har i år mistet enorme mængder is,« sagde Huss og kaldte 2026 for »et katastrofalt år«. Om Scex Rouge var han utvetydig: »Dette er en gletsjer, der ikke overlever. Der vil sandsynligvis ikke være is tilbage om 10 eller måske 15 år.«

Fra is til klippeørken: Et »månelignende landskab«

Huss beskriver med egne øjne, hvordan steder, der for få år siden var dækket af massive gletsjere, nu er forvandlet til golde klippelandskaber. »Det er ikke, at vi er overraskede, for vi ved, hvor hurtigt gletsjerne smelter,« sagde han. »Men at se bjergenes farver, hvor der ikke er sne tilbage – kun klipper og disse mørke gletsjere, der er et levn fra fortiden … det er helt utroligt.«

De nye »klippeørkener« er præget af spredte isblokke, der langsomt smelter på de opvarmede klipper. Forvandlingen fra is til klippe sker på få år og vidner om klimaforandringernes hastighed i Alperne.

Schweiz gletsjere: barsk klippeørken med smeltende isblokke, hvor isen er forsvundet
Spredte isblokke smelter på de varme klipper, hvor en gletsjer engang lå – et »månelignende landskab«, som forskerne beskriver det. Foto: Watan News

Rekordvarme sommer efter snefattig vinter

Årsagen til det ekstreme smelteår er en kombination af to faktorer: en vinter med meget lidt sne og en usædvanligt varm sommer. Uden det beskyttende snedække lå den mørke is blotlagt for solens stråler gennem hele sommeren.

Ifølge det schweiziske meteorologiske institut MeteoSwiss var juni, juli og august 2026 hver især de varmeste af deres slags, siden målingerne begyndte i 1864. Den ekstreme varme forstærkede afsmeltningen markant og gjorde 2026 til et år, forskerne vil huske som et vendepunkt.

Sådan måler GLAMOS gletsjerne

GLAMOS’ konklusioner bygger på detaljerede målinger fra 23 referencegletsjere, foretaget i september 2026. Forskerne bruger blandt andet målestave, der bores ned i isen, til at registrere, hvor meget is der er smeltet over sommeren. Resultaterne ekstrapoleres derefter til de næsten 1.300 gletsjerformationer, der stadig findes i Schweiz.

Metoden giver et robust billede af udviklingen, og årets nye studie bekræfter den accelererende tendens, som forskerne har advaret om i årevis.

Tallene: et accelererende tab

Periode Tab af ismasse Bemærkning
1990–2000 10 % Tidligere årti
De seneste 10 år 27 % Næsten tredoblet tempo
2026 alene 5,5 % Næststørste årlige tab nogensinde
2021–2026 Næsten 20 % Mere end dobbelt så hurtigt som nogen tidligere femårsperiode

Konsekvenser for vand og natur

Gletsjernes tilbagetrækning rækker langt ud over landskabets æstetik. Smeltevandet fra ismasserne er en kritisk kilde til ferskvand for økosystemer og menneskelige samfund i Alperne, og tabet af is kan føre til vandmangel, ændrede flodsystemer og pres på landbruget.

Forskere advarer om, at de vidtrækkende konsekvenser for vandressourcer og økosystemer kun vil vokse, hvis den globale opvarmning ikke bremses. Der er, som rapporten understreger, et presserende behov for globale tiltag for at begrænse yderligere opvarmning.

Konklusion

At Schweiz’ gletsjere har mistet næsten en femtedel af deres is på fem år, er et alarmerende vidnesbyrd om klimaforandringernes hastighed. 2026 vil stå som et af de værste smelteår i historien, og GLAMOS’ målinger viser, at udviklingen accelererer – ikke bremser.

De forsvindende gletsjere er ikke kun et schweizisk anliggende, men et varsel om, hvad der venter bjergregioner verden over. Følg Watan News’ dækning af klimaforandringerne i Alperne for løbende opdateringer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget is har Schweiz’ gletsjere mistet?

Næsten 20 procent af ismassen er forsvundet siden 2021. Smeltningen fra 2022 til 2026 gik mere end dobbelt så hurtigt som i nogen tidligere overvåget femårsperiode.

Hvorfor smelter gletsjerne så hurtigt netop nu?

En vinter med meget lidt sne efterlod isen ubeskyttet, og sommeren 2026 var rekordvarm – juni, juli og august var hver især de varmeste siden 1864. Kombinationen gav det næststørste årlige istab nogensinde.

Hvem står bag rapporten?

GLAMOS (Glacier Monitoring in Switzerland), det schweiziske netværk for gletsjerovervågning, ledet af glaciolog Matthias Huss. Rapporten blev offentliggjort 1. oktober 2026.

Hvad er Scex Rouge?

En gletsjer i det vestlige Schweiz, næsten 3.000 meter over havet, hvor Matthias Huss dokumenterede den ekstreme afsmeltning. Han vurderer, at der ikke vil være is tilbage om 10 til 15 år.

Kan afsmeltningen stoppes?

Kun ved at bremse den globale opvarmning. Forskerne advarer om, at det fortsatte istab truer ferskvandsressourcer, økosystemer og landbrug i Alperne.

Hvor mange gletsjere har Schweiz?

Næsten 1.300 gletsjerformationer. GLAMOS’ tal bygger på målinger fra 23 referencegletsjere, der ekstrapoleres til dem alle.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Author

usmanjaved13132@gmail.com

Related Posts

COP31's forhandlingspræsident Chris Bowen taler fra podiet i Antalya

3.645 journalister dækker COP31 – det næststørste pressekorps i COP-historien

I alt 3.645 journalister har registreret sig til at dække COP31 i Antalya — det næststørste pressekorps i COP-historien — mens topmødet...

Read out all
Tyrkiets vandkrise – den udtørrede, revnede bund af Marmarasøen

Tyrkiet løber tør for vand, mens COP31 vender sig mod natur og land

Halvdelen af Tyrkiets befolkning risikerer vandmangel i 2030, og 186 af landets 250 søer er udtørret på 50 år, mens COP31 i...

Read out all
Geotermisk kraftværk udleder damp i skovklædte bakker i Tyrkiet

Over 50 lande bakker op om COP31’s geotermiske ambition for 2050

Mere end 50 lande har bakket op om COP31's globale geotermiske ambition for 2050, meddelte COP31-formandskabet den 16. november – et fælles...

Read out all
COP31's sidste uge: plenarsalen i Antalya, hvor ministre overtager forhandlingerne

COP31’s sidste uge åbner: Ministre overtager kampen for en aftale i Antalya

COP31 går ind i sin sidste uge i Antalya, da ministre fra næsten 200 lande overtager forhandlingerne, med udkast om retfærdig omstilling...

Read out all
Unge klimaambassadører taler ved et panel under en FN-klimakonference

Klimaambassadører ved COP31: Hvem de er, og hvad de laver i Antalya

Ved COP31 i Antalya fører klimaambassadører — regeringsudsendinge, ungdomsdelegater og borgerforkæmpere — klimakrav ud over forhandlingslokalerne. Denne forklarende artikel præsenterer, hvem de...

Read out all
FN's klimachef Simon Stiell taler ved en FN-klimakonference

FN’s klimachef på COP31: AI’s farlige kanter skal stumpes – teknologien skal arbejde ansvarligt for klimaet

Simon Stiell sagde ved COP31's Green Digital Action-rundbordsmøde, at AI rummer 'stort potentiale og stor fare' — og opfordrede direktører til at...

Read out all