Regeringen vil forbedre satsreguleringen for folkepensionen

Firkløverregeringen vil forbedre satsreguleringen, så folkepensionen og de øvrige overførselsindkomster hurtigere følger med, når priserne stiger. Planen fremgår af det nye regeringsgrundlag og skal gøre systemet mere robust over for perioder med høj inflation. I dag reguleres ydelserne på baggrund af lønudviklingen to år tidligere – en indbygget forsinkelse, der under inflationsbølgen i 2022 kostede mange pensionister dyrt i tabt købekraft.

FAKTA

Satsregulering og folkepension: Sådan virker systemet i dag

Satsreguleringen er den mekanisme, der hvert år bestemmer, hvor meget de offentlige overførselsindkomster – herunder folkepensionen – stiger. Satsen fastsættes med baggrund i lønvæksten i den private sektor, men med to års forsinkelse. Derfor kan der gå lang tid, før prisstigninger slår igennem på pensionisternes ydelser.

ROCKWOOL Fondens analyse fra januar 2026 viser, at folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg i løbet af 2026 har indhentet de senere års prisstigninger og ligger 0,7 procent over købekraftsniveauet fra 2020. Medregnes ældrechecken, er købekraften for de tre ydelser samlet op til 3,2 procent højere end i 2020. Til sammenligning er de private lønningers købekraft 3,9 procent højere end i 2020, mens overførselsindkomster til personer under pensionsalderen fortsat ligger 3,1 procent under deres købekraftsniveau i 2020. Siden 2020 er prisen på fødevarer steget med 29 procent, og forbrugsvarer samlet set med 17 procent.

Forsinkelsen kostede dyrt under inflationen i 2022

Det blev særligt tydeligt under inflationsbølgen i 2022, hvor mange pensionister oplevede et mærkbart tab af købekraft, inden reguleringerne nåede at indhente de stigende priser. Netop den erfaring er baggrunden for regeringens nye plan.

»Når priserne på varer stiger markant, og inflationen raser i Danmark, er det Socialdemokratiets og regeringens holdning, at vi skal gøre mere for at personer på overførselsindkomst herunder for eksempel folkepensionister hurtigere kan få en tilpasning af deres ydelser,« siger Socialdemokratiets politiske ordfører Rasmus Stoklund.

Hvordan en fremtidig model kommer til at se ud, er endnu ikke besluttet. Seniorøkonom Mads Moberg Reumert fra Danica Pension bemærker dog: »I regeringsgrundlaget er der lagt op til at forbedre satsreguleringsmekanismen for at få en hurtigere tilpasning i perioder med stigende priser. Jeg er spændt på, hvordan en fremtidig model bliver.«

Rekordstigning i 2027: Folkepensionen over 200.000 kroner

Allerede fra nytår kommer der godt nyt til landets mere end en million folkepensionister. En ny bekendtgørelse fra Finansministeriet fastsætter satsreguleringsprocenten for 2027 til 2,6 procent, og takket være afskaffelsen af satspuljemidlerne får pensionisterne 0,3 procentpoint oveni.

Det betyder, at en enlig pensionist med fuldt pensionstillæg fra og med nytår for første gang kan se frem til en folkepension på mere end 200.000 kroner. Helt præcist lyder den maksimale folkepension på 200.940 kroner i 2027, og hertil kommer en eventuel ældrecheck på 26.900 kroner.

Ifølge Mads Moberg Reumert er folkepensionen dermed steget med mere end 32.000 kroner – eller næsten 20 procent – de seneste fem år. Sidste år steg pensionen med hele 4,8 procent på baggrund af de høje lønstigninger et par år forinden.

Nøgletal for folkepensionen

Konklusion

Regeringens plan om at forbedre satsreguleringen kan på sigt fjerne den toårige forsinkelse, der under inflationen i 2022 ramte pensionisternes købekraft. Den konkrete model er endnu ikke lagt fast, men løftet i regeringsgrundlaget signalerer, at systemet skal blive mere robust over for fremtidige prisstigninger. Følg udviklingen i Danmarkssektionen.

FAQ

Hvad vil regeringen ændre ved satsreguleringen?

Ifølge det nye regeringsgrundlag vil regeringen forbedre satsreguleringsmekanismen, så folkepension og andre overførselsindkomster hurtigere tilpasses i perioder med stigende priser. Den konkrete model er endnu ikke fastlagt.

Hvorfor er der en forsinkelse på to år i dag?

Folkepensionen og de øvrige overførselsindkomster reguleres på baggrund af lønudviklingen i den private sektor to år tidligere, så prisstigninger først slår igennem på ydelserne med forsinkelse.

Hvor meget stiger folkepensionen i 2027?

Satsreguleringsprocenten for 2027 er 2,6 procent plus 0,3 procentpoint ekstra fra afskaffelsen af satspuljemidlerne. Den maksimale folkepension bliver 200.940 kroner, og ældrechecken er 26.900 kroner.