Veteran AP-reporter Seth Borensteins guide til COP31: Det skal journalister holde øje med i Antalya

Et mindre COP, men detaljerne betyder noget

Antalya, 11. november 2026 (Watan News) — Seth Borenstein har dækket syv FN-klimatopmøder for The Associated Press, og han har et klart budskab til alle, der følger COP31 i Antalya: Dette er et af de mindre COP-møder, der handler om processer og detaljer frem for store gennembrud — men detaljerne er afgørende.

I en COP31-guide offentliggjort den 10. november i AP’s nyhedsbrev Climate Watch fortæller Borenstein — i samtale med AP-journalisten Gabriela Sá Pessoa og med udgangspunkt i rapportering fra Anton L. Delgado og Sibi Arasu — hvad journalister og læsere skal holde øje med, mens verdens ledere samles til topmødets ledersegment den 11. og 12. november.

“Der er store COP-møder, hvor store spørgsmål skal afgøres, og andre, der mest handler om processer og ærligt talt er kedelige for omverdenen. Men de er afgørende,” sagde Borenstein. “Antalya bliver et af de mindre COP-møder.”

Årsagen er, forklarede han, at Parisaftalen fra 2015 fastlagde de processer, der nu styrer forhandlingerne, og at meget af det største arbejde blev gjort på tidligere topmøder eller er planlagt til senere møder. “Spørgsmålene er vigtige, men det er virkelig detaljerne. De betyder noget, men det er den type detaljer, som offentligheden ikke bekymrer sig om.”

Penge øverst på dagsordenen

Et spørgsmål vender tilbage hvert år, sagde Borenstein: penge. På COP29 i Baku for to år siden blev landene enige om et nyt klimafinansieringsmål på 1,3 billioner dollar fra rigere lande til at hjælpe fattigere lande med at skifte til vedvarende energi, tilpasse sig en varmere verden og betale for klimaskader. Men, bemærkede han, “detaljerne om pengene og selve pengene kom aldrig frem.”

På COP31 vil landene tale om, hvordan pengene skaffes, hvor de kommer fra, og hvordan de leveres med mindst muligt papirarbejde — noget, der betyder meget for klimasårbare lande. Spørgsmålet om, hvem der betaler, er blevet sværere, fordi USA, verdens største historiske CO2-udleder, sprang sidste års COP over og ikke forventes at deltage i år.

“Der er altid to emner i klimaforhandlingerne, der er relevante og vanskelige,” sagde Niklas Höhne, medstifter af det tyske NewClimate Institute, til AP. “Det første er, hvem der udleder, og hvor meget. Det er svært nok i sig selv. Men det andet er endnu mere kompliceret, og det er, hvem der betaler. Og her er vi i en særlig vanskelig situation, fordi USA som den største bidragsyder er trådt ud.”

Spørgsmålet om 1,5 grader

Den større skygge over forhandlingerne er skæbnen for målet om 1,5 grader Celsius. Forskere har advaret om, at den globale opvarmning accelererer, og at verden allerede har overskredet 1,5-gradersgrænsen i enkelte år. For to måneder siden justerede FN sit ti år gamle mål, fordi verden er ved at overskride det.

Oktober 2026 var den varmeste oktober nogensinde målt, og 2026 bliver næsten med sikkerhed det andet år, der overskrider 1,5-gradersniveauet, efter 2024, meddelte det europæiske klimaagentur Copernicus. Verden er nu 1,4 grader varmere end førindustrialiseringen og er på vej mod 2,6 grader, ifølge FN.

Landene vil ikke anerkende 1,5-gradersmålet som dødt, sagde Borenstein. “Nu hedder det: ‘Vi kommer til at overskride det og komme tilbage under det.'” FN’s generalsekretær António Guterres fortalte ham, at det at erfare, at opvarmningen ikke kunne holdes under 1,5 grader, var en af de værste dage i hans liv.

“Vi har fejlet indtil nu,” sagde Johan Rockström, direktør for det tyske Potsdam Institut for Klimapåvirkningsforskning, til AP og advarede om mere ekstremt vejr og mulige vendepunkter, såsom ændrede havstrømme og Amazonas-regnskovens kollaps.

Elektrificering og handlingsdagsordenen

I de seneste år er meget af det banebrydende arbejde på klimatopmøderne sket i kulisserne gennem det, der kaldes handlingsdagsordenen — frivillige initiativer, hvor ikke alle behøver at være enige. I år er værtslandet Tyrkiets kendetegnende handlingsdagsorden elektrificering.

Målet hedder “35 by 35”: at ændre 35 procent af verdens energisystem til elektricitet inden 2035, helst fra vedvarende energi. Lige nu udgør elektricitet omkring 21 procent af det globale energiforbrug, og verden er på vej mod 28 procent inden 2035. Meget af skiftet handler om at bevæge sig væk fra olie, naturgas og kul, især inden for transport.

Vedvarende energi vil også komme op, sagde Borenstein, og det giver lederne en håbefuld tone. “Det, der giver de fleste eksperter håb, er, hvor billig sol- og vindenergi er blevet, sammen med væksten i elbiler,” sagde Höhne til AP. “Det har aldrig været så let at reducere udledningerne som i dag, fordi vedvarende energi igen i år har udviklet sig hurtigere end før.”

Et brutalt år med katastrofer

Forhandlingerne åbner i et år med katastrofer. Europa led under dødbringende hedebølger om sommeren, Nepal blev ramt af katastrofale oversvømmelser, og Amazonas oplever en tørke, der kan blive endnu værre næste år. Borenstein sagde, at 50.000 mennesker døde i de europæiske hedebølger i år, mens tusinder døde eller er savnet i Nepal.

Adspurgt om et så brutalt år kunne påvirke lederne, var Borenstein ærlig. “Jeg tror, at jeg efter alle disse år er blevet kynisk. Ja, folk mærker det. Og hvis du tror, du mærker det nu, så bliver næste år værre. Der er El Niño oven i klimaforandringerne, og vi er kun lige begyndt på El Niño nu.”

Han mindede om en tidligere hedebølge i Indien og Pakistan, der dræbte tusinder, efterfulgt af oversvømmelser i Pakistan, der dræbte titusinder, og om hvordan han havde håbet, at det ville vække verden. “Man skulle tro, at det ville få lederne til at gøre noget. Men træghedens magt, fossilindustriens magt og den måde, COP-processen er indrettet på, er indrettet til langsom succes og langsom handling.”

Alligevel ser han fremskridt. Før Paris var verden på vej mod 4 grader Celsius opvarmning. Nu er den på vej mod 2,6 grader. “Det er fremskridt, men det er ikke nok,” sagde han. “Tænk på klimaforandringernes konsekvenser som en hare og COP-processen som en skildpadde. I det gamle eventyr vinder skildpadden til sidst. Måske er der stadig håb. Lige nu er haren langt foran skildpadden.”

En COP31-guide for journalister

At dække et topmøde som dette kræver et stort pressekorps. Seksten journalister fra lav- og mellemindkomstlande rapporterer fra Antalya som fellows i Climate Change Media Partnership, der drives af Internews’ Earth Journalism Network og Stanley Center for Fred og Sikkerhed, og for første gang er to uafhængige creator-journalister med i gruppen.

Inde på mødestedet fortæller et døgnåbent mediecenter verden, hvad der sker i Antalya, mens Tyrkiets nyhedsbureau ANKA har lanceret en særlig engelsksproget COP31-publikation. Og kampen mod falsk klimainformation er selv på dagsordenen: UNESCO fremlægger den 16. november en rapport, der viser, at førende AI-chatbots kan presses til at give falsk klimainformation, og den 11. november afholder FN’s klimasekretariats pavillon en session om, hvordan indholdsskabere bruger kultur, kunst og videnskab til at opbygge et sundere informationsøkosystem.

For journalisterne på stedet er Borensteins guide en påmindelse om, at historien om COP31 ikke kun findes i plenarsalen. Den findes i de finansieringstal, der aldrig kommer, i det langsomme arbejde med konsensus og i kløften mellem det, videnskaben kræver, og det, politikken leverer — en kløft, som verdens journalister skal blive ved med at måle, topmøde efter topmøde.

FAKTA

• Guide offentliggjort: 10. november 2026 i AP’s nyhedsbrev Climate Watch af Gabriela Sá Pessoa med Seth Borenstein, Anton L. Delgado og Sibi Arasu.
• Seth Borenstein: AP-videnskabsjournalist, der har dækket syv COP-klimatopmøder.
• COP31: 9.–20. november 2026, Antalya, Tyrkiet; ledertopmøde 11.–12. november.
• Klimafinansiering: Mål på 1,3 billioner dollar aftalt på COP29 i Baku; selve pengene er endnu ikke kommet frem.
• Opvarmning: Verden er nu 1,4 °C varmere end førindustrialiseringen og på vej mod 2,6 °C; 2026 bliver næsten med sikkerhed det andet år over 1,5 °C (Copernicus).
• 35 by 35: Tyrkiets COP31-handlingsmål — elektricitet til 35 % af det globale energiforbrug inden 2035, fra omkring 21 % i dag.
• Journalister på COP31: 16 Climate Change Media Partnership-fellows i Antalya, herunder for første gang to creator-journalister.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem er Seth Borenstein?

Seth Borenstein er videnskabsjournalist hos The Associated Press og har dækket syv FN-klimatopmøder. I AP’s nyhedsbrev Climate Watch den 10. november 2026 delte han sin guide til, hvad journalister skal holde øje med på COP31 i Antalya.

Hvorfor kalder Borenstein COP31 et mindre COP?

Fordi Parisaftalen fra 2015 fastlagde de processer, der nu styrer forhandlingerne, og fordi meget af det største arbejde blev gjort på tidligere topmøder eller er planlagt til senere møder. COP31 handler om implementeringsdetaljer, finansiering og handlingsdagsordenen frem for én stor aftale — men Borenstein understreger, at detaljerne er afgørende.

Hvad er det største spørgsmål på COP31 ifølge guiden?

Penge. Landene blev enige om et klimafinansieringsmål på 1,3 billioner dollar på COP29 i Baku, men detaljerne og selve pengene er ikke kommet frem. I Antalya diskuterer forhandlerne, hvordan finansieringen kan leveres med mindst muligt papirarbejde, mens USA — den største historiske udleder — er fraværende fra forhandlingerne.

Hvad er målet “35 by 35”?

Det er værtslandet Tyrkiets kendetegnende COP31-handlingsmål: at øge elektricitetens andel af det globale energiforbrug fra omkring 21 procent i dag til 35 procent inden 2035, helst fra vedvarende energi. Verden er i øjeblikket på vej mod omkring 28 procent inden 2035.

Hvordan dækker journalister COP31?

Gennem COP31-mediecentret, nationale og internationale nyhedsredaktioner og stipendieprogrammer. Seksten journalister fra lav- og mellemindkomstlande rapporterer fra Antalya som Climate Change Media Partnership-fellows, og UNESCO briefer journalister den 16. november om, hvordan AI-chatbots giver falsk klimainformation.