- 0
- 1,689 word
Antalya — Landene lancerede onsdag den anden globale statusopgørelse på COP31 og indledte dermed Paris-aftalens næste femårige kontrol af, om klimaløfterne slår til — samtidig med at ministrene fortsat er låst fast i uenighed om finansiering, fossile brændstoffer og tilpasning, med 21 spørgsmål stadig uafklarede og nye forhandlingstekster på vej tidligt torsdag.
COP31-formandskabet fortalte delegationerne i et brev midt på ugen, at 21 spørgsmål fortsat er uafklarede, herunder tilpasning, finansiering, reduktioner og retfærdig omstilling, og at nye tekster om disse forhandlingsspor kommer tidligt torsdag, med meget lidt plads til ekstra tid. En ny version af den bredere politiske aftale er også undervejs, efter at det første udkast afslørede splittelser om fossile brændstoffer, finansiering, 1,5-gradersmålet, elektrificering og videnskab. COP31 skal efter planen slutte fredag den 20. november.
Den anden globale statusopgørelse begynder
Den anden globale statusopgørelse er Paris-aftalens femårige realitetstjek, som måler, om nationale planer og løfter tilsammen er nok til at skære udledninger, tilpasse sig klimaforandringerne og støtte de lande, der har mest brug for det. Den første statusopgørelse, der blev afsluttet ved COP28 i Dubai i 2023, var med til at udløse aftaler om at tredoble kapaciteten for vedvarende energi, fordoble gevinsterne ved energieffektivitet og fremskynde udfasningen af fossile brændstoffer i energisystemerne.
Denne omgang afsluttes i 2028 — den sidste inden 2030. For FN’s klimachef Simon Stiell er nedtællingen allerede begyndt. “Vi har to år,” sagde han og opfordrede regeringerne til at omsætte den første statusopgørelses mål til virkelig fremgang. “Ja, de geopolitiske modvinde er voldsomme, men et ambitiøst resultat er inden for rækkevidde.”
Videnskaben er selv under pres ved forhandlingerne. Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer står over for en strid om tidsplanen: Flere sårbare lande vil have panelets næste store rapporter færdige i tide til at informere processen, mens andre, herunder Rusland, Saudi-Arabien og Kina, mener, at tidsplanen er for stram og kan begrænse udviklingslandenes forskeres meningsfulde deltagelse. IPCC-formand Jim Skea sagde, at vurderingerne ville dække nogle af de største spørgsmål, forhandlerne står over for. “Arbejdsgruppe To’s rapport… vil kaste lys over den kollektive fremgang mod det globale mål for tilpasning,” sagde han. “Den vil for første gang behandle finansiering af tilpasning og reaktioner på tab og skader.”
Enogtyve spørgsmål er stadig åbne
Ministrene mødtes bag lukkede døre sidst på eftermiddagen til en Divan, en politisk åben udveksling i tyrkisk stil, der skulle indsnævre uenighederne. Observatører fortalte UN News, at de var ret sikre på, at konferencen ville løbe mindst én nat over den planlagte fredagsafslutning.
Chris Bowen, Australiens minister for klimaændringer og energi og forhandlingspræsident, har sagt, at forhandlerne er blevet enige om 48 punkter, mens omkring 30 mandater stadig kræver resultater. Det første udkast til den formandskabsledede dækkende beslutning, der blev offentliggjort mandag, byggede på mere end 500 siders indlæg på vegne af mere end 160 lande, og Bowen har understreget, at det var et udgangspunkt, ikke en endelig aftale. “Dette er et udkast, et første udkast. Det bliver ikke det endelige udkast,” sagde han til journalister.
Udfasningen af fossile brændstoffer er fortsat et af de mest omstridte emner. Ifølge Pacific Islands Climate Action Network afviste Rusland henvisninger til 1,5 grader, mens Den Arabiske Gruppe modsatte sig at inkludere udfasningen af fossile brændstoffer i programmet. Tyrkiets 35×35-mål — at hæve elektricitetens andel af det globale endelige energiforbrug til 35 procent i 2035 — har nu opbakning fra 75 lande.

Finansforhandlinger ‘sparker dåsen ned ad vejen’
De skarpeste udvekslinger onsdag handlede om, hvem der betaler. Seher Raheja fra Indiens Centre for Science and Environment sagde, at finansforhandlingerne drev mod udsættelse snarere end aftale, og at hele teksten i ét rum forblev i firkantede parenteser — forhandlernes tegn på slet ingen aftale. “Det er at sparke dåsen ned ad vejen,” sagde hun. “Man kan ikke kræve ambition fra udviklingslandene, mens man tilbageholder midlerne til at levere den.”
Om tilpasning var Pooja Dave fra Climate Action Network International endnu mere direkte. “I gav et løfte, en forpligtelse, og I bryder den,” sagde hun. “Det handler bogstaveligt talt om vores overlevelse.” Hun satte spørgsmålstegn ved værdien af at forhandle stadig mere udførlige måder at måle tilpasning på, hvis landene mangler ressourcerne til at beskytte mennesker mod forværrede klimapåvirkninger. “Når der ikke er nogen tilpasning på jorden, hvad måler vi så?”
Forhandlingerne om arbejdsprogrammet for klimafinansiering er brudt sammen, idet G77 og Kina presser på for en formel lancering med udgangspunkt i artikel 9.1 i Paris-aftalen, mens EU foretrækker en kortere procedurel beslutning; sagen er nu henvist til COP-formandskabet, ifølge en WWF-briefing fra den 18. november. Samme briefing registrerede nye tilsagn på tilsammen 41 millioner euro til Tilpasningsfonden fra Tyskland, Irland og Spanien — et beløb, som WWF beskrev som alt for lille i forhold til behovets omfang. Udkastet til den dækkende beslutning foreslår at tredoble finansieringen af tilpasning til mindst 120 milliarder amerikanske dollar om året i 2035, mod et anslået behov på omkring 305 milliarder dollar om året i 2035, ifølge FN’s Miljøprogrammes tilpasningsgabsrapport for 2026.
Landbrugsspor kollapser, mens fødevaresystemer forsvinder fra udkastet
Det eneste landbrugsspor i FN’s klimaforhandlinger kollapsede ved COP31, da landene ikke kunne finde konsensus om en tekst fuld af politiske røde linjer, herunder handelsforanstaltninger og finansiering af tilpasning. Dets resultater og fremtid blev igen sendt til de mellemliggende forhandlinger i Bonn. Teresa Anderson, global leder for klimaretfærdighed i ActionAid, fortalte Carbon Brief, at indførelsen af handelsforanstaltninger i forhandlingerne “afsporede det hele”.
Selv om “fødevaresystemer” optrådte i de indledende overvejelser om en dækkende beslutning, var der ingen omtale af “fødevaresystemer” i udkastet til den dækkende tekst, der blev offentliggjort mandag. Det indeholdt dog “naturbaserede løsninger” og sagde, at det “byder velkommen” til den brasiliansk-ledede køreplan for skovrydning, som har bred opbakning fra landene. Havene blev til gengæld nævnt 21 gange i udkastet, herunder “dyb bekymring” over klimaforandringernes indvirkning på marine økosystemer og en opfordring til parterne om at “fremskynde” havbaseret handling.
Onsdag var også dag for menneskelig, social udvikling og køn på konferencen. Ved et højniveauarrangement argumenterede den brasilianske klimaforhandler Lilian Chagas for, at det at udelukke kvinder fra klimaplanlægning gør handlingen ikke kun mindre retfærdig, men mindre effektiv. Tuvalus premierminister Feleti Teo talte gennem erfaringerne fra kvinderne på Funafuti, landets hovedstad, som overvåger forsvindende skaldyr, rationerer regnvand og flytter afgrøder ind i landet, efterhånden som havene stiger. “De har ikke forårsaget denne krise. Modstandskraft har en grænse. Og ud over den grænse ligger overlevelse,” sagde han. Uden for forhandlingslokalerne bar civilsamfundsgrupper et kæmpe underskrevet banner, der krævede, at arbejdere og lokalsamfund beskyttes, mens økonomierne bliver grønne.
FAKTA
- Hvad skete der: COP31 lancerede den anden globale statusopgørelse onsdag den 18. november 2026 i Antalya, Tyrkiet.
- Stadig åbent: 21 spørgsmål er uafklarede, herunder tilpasning, finansiering, reduktioner og retfærdig omstilling; nye tekster kommer tidligt torsdag.
- Tidsplan for statusopgørelsen: Den anden statusopgørelse afsluttes i 2028 — den sidste inden 2030; den første, afsluttet ved COP28 i 2023, udløste målene for vedvarende energi og udfasning af fossile brændstoffer.
- Finansieringsgab: Udkastet foreslår mindst 120 milliarder amerikanske dollar om året til tilpasning i 2035; UNEP anslår behovet til omkring 305 milliarder dollar om året i 2035.
- Elektrificering: Tyrkiets 35×35-mål — 35 procent af det endelige energiforbrug fra elektricitet i 2035 — har nu opbakning fra 75 lande.
- Kollapset spor: Det eneste landbrugsspor i FN’s klimaforhandlinger blev sendt tilbage til de mellemliggende forhandlinger i Bonn.
- Afslutning: COP31 skal efter planen slutte fredag den 20. november, men observatører forventer mindst én ekstra forhandlingsnat.
Hvad sker der nu
Alle øjne er nu rettet mod de nye forhandlingstekster, der kommer tidligt torsdag, og mod den nye version af den bredere politiske aftale, som skal bygge bro over de splittelser, det første udkast afslørede. Ministrene fortsætter arbejdet med de resterende spørgsmål i de sidste to dage, og formandskabets brev efterlader meget lidt plads til forsinkelse: Teksterne skal lande, uenighederne skal indsnævres, og konferencen skal lukke — til tiden eller, som observatørerne forventer, en nat for sent. Udkastet til beslutningens skæbne vil vise, om Antalya kan forvandle en uge med dødvande til et resultat, som de mest sårbare lande kan leve med. Læs vores tidligere dækning af det første udkast under pres, da ministrene overtog forhandlingerne.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er den globale statusopgørelse?
Det er Paris-aftalens femårige kontrol af, om landenes klimaplaner og løfter tilsammen er nok til handling på udledninger, tilpasning og støtte til sårbare nationer. Den første statusopgørelse blev afsluttet ved COP28 i Dubai i 2023; den anden blev lanceret ved COP31 i Antalya og afsluttes i 2028.
Hvorfor er COP31 gået i dødvande?
Enogtyve spørgsmål er uafklarede, herunder tilpasning, finansiering, reduktioner og retfærdig omstilling. Landene er splittede over sproget om fossile brændstoffer, 1,5-gradersmålet, elektrificering, videnskab og hvor mange penge de udviklede lande vil stille til rådighed.
Hvad er 35×35-målet?
Det er Tyrkiets COP31-formandskabsmål om at hæve elektricitetens andel af det globale endelige energiforbrug til 35 procent i 2035, op fra cirka 23 procent i dag. Ifølge UN News har 75 lande nu tilsluttet sig målet.
Hvad sker der, hvis forhandlingerne løber over fredag?
COP31 skal efter planen slutte fredag den 20. november, men observatører på konferencen fortalte UN News, at de var ret sikre på, at den ville løbe mindst én nat over. Nye forhandlingstekster kommer tidligt torsdag, og en ny version af den bredere politiske aftale er undervejs.
Hvad skete der med landbrugsforhandlingerne?
Landene kunne ikke blive enige om det eneste landbrugsspor i FN’s klimaforhandlinger, så dets resultater blev sendt til de mellemliggende forhandlinger i Bonn. Handelsforanstaltninger og finansiering af tilpasning var blandt de politiske røde linjer, der blokerede konsensus.