- 0
- 1,398 word
Antalya — Nul-affaldsbyer indtog tirsdag centrum på COP31, da en session i Finland-pavillonen viste, hvordan byer omsætter cirkulære økonomiske idéer til praktisk klimahandling — og argumenterede for, at den lokale handling skrives ind i de nationale klimaplaner.
Sessionen, “Zero Waste Cities: Driving climate mitigation through local circular economy transitions”, fandt sted den 18. november fra kl. 11.00 til 12.00 i Finland-pavillonen i den blå zone. Den bød på repræsentanter fra Turku by, Barcelona Metropolitan Region, den portugisiske miljøforening ZERO og Zero Waste Europe og blev ledet af Zero Waste Europes Manon Jourdan og Ismael Casotti Rienda. Budskabet var direkte: Den cirkulære økonomi har et betydeligt potentiale for at skære drivhusgasudledninger, samtidig med at efterspørgslen efter nye råstoffer sænkes og ressourcesikkerheden styrkes — men cirkulære strategier er fortsat utilstrækkeligt integreret i klimaplaner og nationalt bestemte bidrag, de nationale klimaløfter, der kaldes NDC’er.
Hvad sessionen i Finland-pavillonen viste
At realisere det potentiale, argumenterede sessionen, vil i høj grad afhænge af, hvordan politikker designes og gennemføres på lokalt plan. Byerne på scenen viste, hvordan nul-affaldstilgange allerede virker i praksis: separat indsamling af mad- og organisk affald, kompostering, genbrugs- og reparationssystemer samt partnerskaber mellem kommuner og virksomheder, der lukker materialekredsløb. Sessionen ramte også arbejdet ind som en retfærdig omstilling — en, der skaber lokale job og beskytter de mennesker, der indsamler, sorterer og behandler materialer.
Budskabet passer til et bredere mønster på konferencen. Zero Waste Europe har været en del af Global Alliance for Incinerator Alternatives’ delegation ved COP31 og har fremlagt dokumentation for at skære metan fra affaldssektoren gennem forebyggelse af madspild, separat indsamling, behandling og biologisk stabilisering — herunder Material Recovery and Biological Treatment, kendt som MRBT, og deponeringsstandarder. Dens program over de to uger har bragt det samme argument til den italienske pavillon, hvor Athen præsenterede sin plan for bioaffaldshåndtering og sin strategi for at skære metan fra deponi, og til den tyske klimapavillon, hvor Mannheim og Barcelona Metropolitan Area viste, hvordan byer og industri i fællesskab kan lukke materialekredsløb. I Verdenssundhedsorganisationens pavillon argumenterede en session den 11. november for, at dårlig affaldshåndtering også er en sundhedskrise, der gemmer sig i det åbne, idet ukontrollerede lossepladser og åben afbrænding udleder drivhusgasser og giftige forurenende stoffer.
Fra pavilloner til distrikter
Byarbejdet har nu et leveringsredskab. Den 11. november blev den første gruppe på 20 Zero Waste Districts annonceret under Istanbul Zero Waste Action Platform, ledet af COP31’s klimahøjniveauchampion Samed Ağırbaş. Distrikterne strækker sig over Latinamerika og Caribien, Afrika og Asien og omfatter Pakis-distriktet i Østjava, Indonesien; Abuakwa South i Kyebi, Ghana; og Bey-distriktet i Gaziantep, Tyrkiet. Målet er en anden gruppe på 100 distrikter inden for fem år. Distrikterne er designet til at demonstrere praktiske, målbare løsninger på kvarterniveau med fælles komposteringsanlæg, genbrugs- og vaskesystemer og reparationsinfrastruktur.
Afgørende for lokalsamfund og affaldsindsamlere er, at distriktsinitiativet har udelukket finansiering af affalds-til-energi-forbrænding: Afbrænding af affald anerkendes ikke som en berettiget indsats og vil ikke modtage finansiering under initiativet. Forebyggelse kommer først, efterfulgt af genbrug og reparation, kompostering af organisk affald, mindre afhængighed af plast og anerkendelse af affaldsindsamlernes arbejde.
Byernes handling bliver også målt. Initiativet Lowering Methane Emissions from Organic Waste, kendt som LOW-M, samler 35 organisationer, der støtter 20 byer i at skære metan fra mad- og organisk affald, og sigter mod at nå 40 byer i 2030. Siden COP30 i Belém har fem flere byer, herunder Accra og Nairobi, færdiggjort ekspertunderstøttede planer for deres prioriterede handlinger, og seks byer har nu prissat deres prioriteter. Mexico City sigter mod at reducere madspild med 30 procent og behandle mindst 30 procent af det organiske affald i 2030. Og erfaringen er ikke ny: Byen Yokohama i Japan har skåret affaldet med næsten 50 procent siden 2001.

Hvorfor affald er et klimaspørgsmål
Affald er en stor og underbelyst kilde til drivhusgasser. Kommunalt fast affald og spildevand står for omkring 20 procent af den menneskeskabte metan, ifølge Climate and Clean Air Coalition, og metan er cirka 80 gange mere potent end kuldioxid over 20 år. Madspild alene står for op til 14 procent af den globale metan, ifølge FN’s Miljøprogram. FN’s Miljøprogram forventer, at det globale affald stiger fra 2,1 milliarder ton i 2023 til 3,8 milliarder ton i 2050, hvis intet ændrer sig.
COP31-formandskabet har sat to mål for 2035: at halvere den forventede vækst i den globale affaldsproduktion og at hæve den globale cirkulære materialeudnyttelse til mindst 15 procent, op fra 6,9 procent i dag, ifølge Circularity Gap Report 2025. Det er baggrunden for byernes argument: Nationale mål kræver lokal levering, og lokal levering kræver en plads i NDC’erne. En yderligere Zero Waste Europe-session torsdag morgen i Zero Waste-pavillonen ser på, hvad EU’s nul-affaldsregulering leverer — og hvad den ikke gør.
FAKTA
- Hvad skete der: Sessionen “Zero Waste Cities” fandt sted den 18. november 2026 kl. 11.00–12.00 i Finland-pavillonen i COP31’s blå zone i Antalya.
- Hvem deltog: Turku by, Barcelona Metropolitan Region, ZERO og Zero Waste Europe, ledet af Manon Jourdan og Ismael Casotti Rienda.
- Hullet: Cirkulære strategier er fortsat utilstrækkeligt integreret i nationale klimaplaner og NDC’er, ifølge Zero Waste Europe.
- Distrikter: En første gruppe på 20 Zero Waste Districts blev annonceret den 11. november; en anden gruppe på 100 distrikter er planlagt inden for fem år. Forbrænding er udelukket fra finansiering.
- Metan: Affald og spildevand forårsager omkring 20 procent af den menneskeskabte metan; madspild alene står for op til 14 procent af den globale metan.
- Formandskabets mål: Halver den forventede vækst i den globale affaldsproduktion i 2035 og hæv den cirkulære materialeudnyttelse til mindst 15 procent, op fra 6,9 procent.
- Bybevis: Yokohama har skåret affaldet med næsten 50 procent siden 2001; Mexico City sigter mod at skære madspild med 30 procent og behandle mindst 30 procent af det organiske affald i 2030.
Hvad sker der nu
Prøven for byernes argument er, om cirkulære økonomiske foranstaltninger kommer med i den næste runde af nationale klimaplaner. COP31-formandskabets 2035-mål giver byerne en målestok, distriktsinitiativet giver dem en leveringsmodel, og LOW-M-programmet giver dem målte resultater at pege på. Tilbage står det politiske skridt: at skrive affaldsforebyggelse, separat indsamling af organisk affald, kompostering og genbrug ind i NDC’erne, så arbejdet på byens gader tæller med i det nationale klimaregnskab. Læs vores tidligere dækning af COP31-erklæringen om madspild og nul-affaldsturisme på den tyrkiske kyst.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en nul-affaldsby?
En by, der forebygger affald ved kilden og derefter genbruger, reparerer, genanvender og komposterer så meget som muligt og sender så lidt som muligt til deponi eller forbrænding. Ved COP31 viste byer som Turku og Barcelona Metropolitan Region, hvordan separat indsamling, kompostering og partnerskaber mellem by og virksomheder får det til at fungere i praksis.
Hvorfor producerer affald metan?
Når organisk affald som mad begraves på en losseplads, nedbrydes det uden ilt og frigiver metan. Metan er cirka 80 gange mere potent end kuldioxid over 20 år, ifølge Climate and Clean Air Coalition, og derfor er det en af de hurtigste klimasejre at holde organisk affald ude af deponi.
Hvad er Zero Waste Districts?
Det er demonstrationsområder på kvarterniveau under Istanbul Zero Waste Action Platform, ledet af COP31’s klimahøjniveauchampion Samed Ağırbaş. En første gruppe på 20 distrikter i Latinamerika og Caribien, Afrika og Asien blev annonceret den 11. november 2026, med en anden gruppe på 100 planlagt inden for fem år. Affalds-til-energi-forbrænding er udelukket fra finansiering under initiativet.
Hvad er MRBT?
Material Recovery and Biological Treatment er en måde at håndtere restaffald på, som genvinder de resterende genanvendelige materialer, såsom metaller, plast og papir, og biologisk stabiliserer den organiske fraktion før deponering, hvilket skærer metanudledninger markant. Zero Waste Europe præsenterede det ved COP31 som et klimavenligt alternativ til forbrænding.
Hvordan passer byer ind i nationale klimaplaner?
Nationale klimaløfter, NDC’erne, sætter målene, men byerne er der, hvor det meste affald produceres og håndteres. Zero Waste Europe argumenterer for, at cirkulære økonomiske strategier stadig er utilstrækkeligt integreret i NDC’erne, og at byernes levering — indsamling, kompostering, genbrug og reparation — skal skrives ind i planerne, så den tæller med mod nationale mål.