- 0
- 1,464 word
Antalya, Tyrkiet — COP31-klimatopmødet sluttede søndag den 22. november 2026 uden en endelig aftale, efter at næsten 200 lande ikke kunne blive enige om en tekst, der slet ikke nævnte fossile brændstoffer. Et af ofrene var topmødets store energimål for husholdningerne: at hæve elektricitetens andel af det endelige energiforbrug til 35 procent i 2035, fra omkring 22 procent i dag.
Men uden for forhandlingslokalerne bevæger det elektriske hjem sig alligevel videre. Varmepumper sælger i rekordfart i Europa og USA, solceller på tagene sætter rekorder, og benzinbiler er for første gang faldet til under halvdelen af det globale salg af nye biler. Den omstilling, som COP31 ikke kunne blive enige om i ord, sker allerede i hjemmene.
FAKTA
- Hvad skete der: COP31 sluttede søndag den 22. november 2026 i Antalya uden en vedtaget endelig aftale, efter at EU formelt afviste et udkast uden omtale af fossile brændstoffer.
- Det tabte mål: Udkastet sigtede mod at hæve elektricitetens andel af det endelige energiforbrug til 35 procent i 2035, fra omkring 22 procent i dag.
- Opbakning: Mere end 70 lande støttede målet om 35 procent elektrificering, ifølge World Resources Institute.
- Europa: 1.163.000 varmepumper til boliger solgt i første halvår 2026 i 12 lande, en stigning på 11 procent i forhold til året før.
- USA: 2.156.549 varmepumper afsendt i januar–juni 2026, en stigning på 3,8 procent, mens forsendelserne af gasfyr faldt 6,2 procent.
- Biler: Benzinbiler udgjorde 49 procent af det globale salg af nye biler i første halvår 2026 — første gang under halvdelen.
Hvad COP31 efterlod på bordet
COP31-præsident Murat Kurum fortalte det afsluttende plenarmøde, at der ikke var konsensus om det endelige udkast, og at beslutningerne derfor ikke blev vedtaget — læs vores dækning af sammenbruddet af COP31-forhandlingerne. Topmødet, der allerede var to dage over den planlagte afslutning den 20. november, blev det længste klimatopmøde i historien.
Sammen med formuleringen om fossile brændstoffer forsvandt også målet om 35 procent elektrificering — et mål, som formandskabet havde præsenteret som topmødets vigtigste energiambition. World Resources Institute sagde, at bestræbelsen på at fremskynde elektrificeringen til 35 procent havde opbakning fra mere end 70 lande, men blev ødelagt af, at det — som alt andet i teksten — ikke kom med i et forhandlet resultat. Udkastet droppede også et foreslået mål om 120 milliarder dollar om året i tilpasningsfinansiering i 2035 og nævnte slet intet beløb.
Ani Dasgupta, præsident og administrerende direktør for World Resources Institute, kaldte resultatet “en fiasko for den politiske ledelse, ikke en fiasko for Parisaftalen”. Arbejdet går nu videre til Antalya-til-Addis Ababa-køreplanen, som skal kortlægge forudsigelige finansieringskilder til tilpasning og tab og skade frem mod COP32 i Addis Abeba, Etiopien, i november 2027.
Varmepumper: Europas opsving, Amerikas modstandskraft
I Europa er salget af varmepumper til boliger i kraftig bedring. European Heat Pump Association oplyser, at der blev solgt 1.163.000 varmepumper til boliger i første halvår 2026 i 12 lande — Østrig, Belgien, Schweiz, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Norge, Portugal og Sverige — en stigning på 11 procent i forhold til 1.048.000 i samme periode i 2025. Salget var allerede vendt tilbage i 2025 med en stigning på 13 procent til 2,9 millioner enheder i 21 lande, og omkring 29,3 millioner varmepumper var installeret i Europa ved udgangen af det år. Højere gas- og oliepriser og nedsatte elafgifter i nogle lande bidrog til opsvinget, ifølge The Guardians gengivelse af foreningens tal.
I USA er billedet det samme. Data fra Air-Conditioning, Heating, and Refrigeration Institute viser 2.156.549 afsendte varmepumper i første halvår 2026, en stigning på 3,8 procent i forhold til året før, mens forsendelserne af gasfyr faldt 6,2 procent. Frem til september nåede varmepumpeforsendelserne 3.211.075, en stigning på 6,4 procent. I første kvartal 2026 solgte varmepumper 32 procent mere end gasfyr, ifølge Building Decarbonization Coalition. Salget holdt, selv om den føderale skattefradrag på op til 2.000 dollar for varmepumper udløb den 31. december 2025. Ifølge Rewiring America sparer den gennemsnitlige amerikanske husstand omkring 370 dollar om året med en varmepumpe, og op til 1.000 dollar om året ved udskiftning af et gammelt, ineffektivt anlæg.
Benzinbiler falder til under halvdelen af nybilsalget
For første gang køber forbrugere verden over flere hybrid- og elbiler end benzinbiler. Data fra Mobility Global, først rapporteret af Nikkei, viser, at benzinbiler udgjorde 49 procent af det globale salg af nye biler i første halvår 2026, ned fra 73 procent i 2021 og 52 procent året før. Batterielbiler voksede 12 procent til 6,87 millioner enheder og tog 17 procent af markedet, mens almindelige hybridbiler voksede 10 procent til 7,27 millioner enheder, eller 18 procent. Salget af benzinbiler faldt mest i Kina, med 26 procent, og i Europa, med 13 procent.
Milepælen kommer med et ærligt forbehold: Hybridbiler solgte mere end batterielbiler, og kun de 17 procent, der er batterielbiler, brænder slet ingen brændstof af. Omkring 83 procent af de nye biler, der blev solgt verden over i første halvår 2026, havde stadig en motor. Men retningen er klar — benzinbilen, som dominerede i et århundrede, er nu i mindretal blandt nye biler.
Hvad det betyder i hjemmet
Hjemmet er, hvor elektrificeringen faktisk sker. En varmepumpe erstatter gasfyret til opvarmning og køling; solceller på taget producerer den elektricitet, den kører på; og en hjemmelader gør elbilen til et køretøj, der oplades om natten hjemme i stedet for på tankstationen.

En elbil, der oplades hjemme i skumringen. For de fleste elbilsejere er hjemmet, hvor opladningen sker — og hvor COP31’s elektrificeringsmål allerede tager form.
Rekorderne bekræfter det. I Storbritannien blev 269.239 solcelleanlæg certificeret i 2026 indtil nu, hvilket slog hele 2025’s rekord med seks uger tilbage af året — læs vores dækning af den britiske rekord for solceller på tage. I delstaten New York blev der den 16. november 2026 bevilget 7,5 millioner dollar til otte projekter, der udvikler naturbaserede bygningsløsninger, herunder passiv køling og CO2-negative byggematerialer, med fokus på de samfund, der er mest udsat for ekstrem varme. Og bygninger står for omkring 40 procent af de energirelaterede CO2-udledninger, ifølge UNEP — derfor sigter COP31-formandskabets Antalya Compact for energieffektive bygninger mod at reducere verdens bygningsbestands energiintensitet med mindst 25 procent i 2035 — læs vores dækning af Antalya Compact.
Hvad sker der nu
Uden en COP31-aftale har elektrificeringsmålet ingen formel status. Men køreplanen, der blev aftalt i Antalya — Antalya-til-Addis Ababa-køreplanen, ledet i fællesskab af Tyrkiet og COP32-værten Etiopien — skal kortlægge forudsigelige finansieringskilder til tilpasning og tab og skade før COP32 i november 2027. World Resources Institute bemærkede, at fiaskoen i Antalya står i skarp kontrast til den fremdrift, der forvandler det globale energilandskab, fra blomstrende investeringer i ren energi til et voksende antal lande, der udvikler planer for at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer.
For husholdningerne er ugens budskab enklere: Topmødet sluttede, men maskinerne holdt ikke op med at sælge. Det elektriske hjem er ikke længere et løfte i en forhandlingstekst. Det er en varmepumpe på væggen, paneler på taget og en lader i indkørslen — og i 2026 køber flere mennesker dem end nogensinde før.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad var 35-til-35-målet for elektrificering?
Det var COP31-formandskabets forslag om at hæve elektricitetens andel af det endelige energiforbrug til 35 procent i 2035, fra omkring 22 procent i dag. Det stod i udkastet til den afsluttende beslutning, men døde med teksten, som ikke blev vedtaget den 22. november 2026.
Blev COP31 enige om noget om elektrificering?
Nej. Fordi den afsluttende beslutning ikke blev vedtaget, har elektrificeringsmålet ingen formel status. Mere end 70 lande havde støttet det, ifølge World Resources Institute, men teksten blev afvist på grund af dens tavshed om fossile brændstoffer. Tekniske beslutninger om CO2-markeder under artikel 6 i Parisaftalen blev vedtaget fredag aften.
Hvor hurtigt sælger varmepumper?
I Europa blev der solgt 1.163.000 varmepumper til boliger i første halvår 2026 i 12 lande, en stigning på 11 procent i forhold til året før. I USA blev der afsendt 2.156.549 varmepumper i samme periode, en stigning på 3,8 procent, og 3.211.075 frem til september, en stigning på 6,4 procent.
Er benzinbiler virkelig faldet til under halvdelen af nybilsalget?
Ja — for første gang. Benzinbiler udgjorde 49 procent af det globale salg af nye biler i første halvår 2026, ifølge data fra Mobility Global, først rapporteret af Nikkei, ned fra 73 procent i 2021. Batterielbiler tog 17 procent, og almindelige hybridbiler 18 procent.
Hvad kan en husstand gøre nu?
De skridt, som artiklen beskriver, er dem, markedet allerede tager: at erstatte gasfyret med en varmepumpe, at sætte solceller på taget og at oplade elbilen hjemme. I USA blev varmepumper ved med at sælge, selv efter at den føderale skattefradrag udløb, og den gennemsnitlige husstand sparer omkring 370 dollar om året med en varmepumpe, ifølge Rewiring America.