COP31: Tyrkiet lancerer 35-by-35-elektrificeringsløfte og AI-pagt og lover gennemførelse frem for nye løfter

Tyrkiets formandskab for FN’s klimakonference COP31 har lovet, at topmødet i Antalya fra 9. til 20. november 2026 skal handle om at levere resultater frem for at afgive nye løfter. Under fanen “implementation COP” har formandskabet lanceret et flagskibs 35-by-35 Global Electrification Pledge — et fælles mål om at hæve elektricitetens andel af det globale endelige energiforbrug til 35 procent inden 2035 — sammen med Antalya Pledge on AI, et politisk tilsagn om at styre kunstig intelligens’ energiaftryk.

COP31’s præsident-designate Murat Kurum, Tyrkiets minister for miljø, byudvikling og klimaforandringer, præsenterede løfterne i FN’s hovedkvarter i New York den 21. september 2026, ifølge det officielle COP31-formandskab. Formandskabet betegner gennemførelse af eksisterende forpligtelser, ikke ny ambition, som topmødets afgørende prøve.

Et 35-by-35-elektrificeringsmål i centrum af dagsordenen

35-by-35-løftet står i centrum af formandskabets handlingsdagsorden. Det kræver, at elektricitet når 35 procent af det samlede endelige energiforbrug i 2035 ved elektrificering af bygninger, transport og industri, bakket op af ren strøm, energilagring, systemfleksibilitet og moderne, robuste elnet.

Ifølge formandskabet ledsages løftet af en mekanisme til at følge den kollektive fremdrift på elektrificering, et implementeringsforum for videndeling og kapacitetsopbygning, hjælp til udviklingslande til at identificere investeringsbehov i elnet og få adgang til finansiering samt en bygningsaftale med mål om mindst 25 procent reduktion af energiintensiteten inden 2035.

Hvad IEA siger om gennemførligheden

Det Internationale Energiagentur (IEA) er blevet bedt af formandskabet om at vurdere elektrificeringens udfordringer og muligheder, og analysen skal danne grundlag for en dialog på højt niveau med verdens ledere. Ifølge en IEA-analyse, der blev offentliggjort ved løftets lancering, er 35-procentsmålet inden for “rækkevidde” med eksisterende teknologier — og at nå det kan skære mere end 400 milliarder dollar af de globale energiimportregninger og husholdningernes energiomkostninger med 15 procent.

Antalya Pledge on AI: at sætte vilkårene for teknologiens energiforbrug

Sideløbende med elektrificeringen presser formandskabet på med et politisk løfte om kunstig intelligens, det første af sin slags. Antalya Pledge on AI dækker, hvordan AI designes, indkøbes, forsynes med strøm, udrulles, måles og styres til støtte for klima- og bæredygtighedsmål, og det udvikles i samarbejde med FN’s Internationale Telekommunikationsunion (ITU).

“Vi må åbent drøfte AI’s voksende energiforbrug, og det er på tide, at regeringerne begynder at sætte vilkårene,” sagde Kurum i formandskabets erklæring. “Vi forventer, at virksomhederne er åbne om deres energiforbrug og driver deres aktiviteter med ren energi.”

AI for Clean Tech-piloter

Formandskabet har også annonceret et AI for Clean Technologies Initiative, der skal udvikle en portefølje af AI-drevne pilotprojekter inden for ren teknologi i prioriterede sektorer, herunder smart energi og grøn industri, og forbinde projekterne med industripartnere og investorer. COP31 forventes at få en dedikeret teknologi- og AI-dag.

Civilsamfundsgrupper, herunder 350.org, har budt elektrificeringssatsningen velkommen, men har opfordret medformandskaberne til at parre den med et lige så klart tilsagn om at udfase kul, olie og gas og argumenterer for, at den voksende elektricitets­efterspørgsel skal dækkes med vedvarende energi.

Hvad forhandlingerne skal levere

På forhandlingssporet afvikles Antalya-konferencen under et usædvanligt Tyrkiet–Australien-partnerskab. Tyrkiet varetager COP31-formandskabet, mens Australiens minister for klimaforandringer og energi, Chris Bowen, fungerer som forhandlingspræsident med eksklusiv myndighed over forhandlingsprocessen, i samråd med Tyrkiet, ifølge UNFCCC.

Topmødet omfatter formelt CMP21 og CMA8, og dagsordenen forventes at dække fødevaresikkerhed, vandeffektivitet, landbrug, folkesundhed, energisikkerhed, elektrificering, elnet, cirkulær økonomi, metanudledning, zero waste, klimarobuste byer, katastroferisikostyring, grøn finansiering, kulstofmarkeder, grøn industrialisering, digitalisering, biodiversitet, retfærdig omstilling og marine økosystemer.

Finansiering, loss and damage og fossilt udfasningsroadmap

Finansieringen af den fond for tab og skader (Loss and Damage Fund), der blev oprettet på COP27, forventes at forblive et stort forhandlingsspørgsmål sammen med de udviklede landes tilsagn om at yde 300 milliarder dollar årligt i klimafinansiering til udviklingslande. De institutionelle arrangementer for Belém Action Mechanism, vedtaget på COP30 med fokus på mennesker og ligestilling, forventes også at tage form i Antalya, mens en første statusrapport under Global Implementation Accelerator — der støtter lande i at gennemføre deres nationalt bestemte bidrag (NDC’er) — skal forelægges det tyrkiske formandskab.

Et roadmap for udfasning af fossile brændsler bliver sandsynligvis en af de vanskeligste sager. Ifølge rapporter vil et dokument fra drøftelser på højt niveau ledet af Colombia og Nederlandene blive forelagt det tyrkiske formandskab, efter at bestræbelser på at nå til enighed om et sådant roadmap på COP30 mødte modstand fra olieproducerende lande.

FAKTA: Det tyrkiske formandskabs 10 handlingsdagsordensprioriteter

På en briefing den 26. september 2026 skitserede Tyrkiets vicemiljøminister Burak Demiralp formandskabets vejledende principper — dialog, konsensus og handling — og ti prioriterede områder under handlingsdagsordenen:

• Zero waste
• Have og hav
• Fødevaresikkerhed
• Klimarobuste byer
• En bro til gennemførelse af klimahandling
• Unge og uddannelse
• Grøn industrialisering
• Ren energiomstilling og elektrificering
• Reel synergi
• Dynamiske og modstandsdygtige sundhedssystemer

Verdensledernes topmøde er planlagt til 11.–12. november i Antalya, og det officielle pre-COP-ministermøde og lederbegivenheden åbnede i denne uge i Fiji og Tuvalu (5.–8. oktober), leveret sammen med Australien for at bygge momentum fra Stillehavet.

Værtslandet under lup: Tyrkiets egen energibillede

Som vært vil Tyrkiets klimaregnskab sandsynligvis få særlig opmærksomhed. Landet ratificerede Paris-aftalen i 2021 og sigter mod netto-nul-emissioner i 2053. Under sin første opdaterede NDC hævede det sit reduktionsmål for 2030 til 41 procent fra 21 procent i forhold til et business-as-usual-scenarie; den anden NDC sigter mod at begrænse emissionerne til 643 millioner ton CO2-ækvivalenter i 2035, med emissioner der planlægges at toppe i 2038.

Landets energiomstilling er et studie i kontraster. Mellem 2010 og 2024 voksede BNP med 110 procent, mens energirelaterede emissioner voksede med 50 procent — en delvis afkobling — og vedvarende energi leverede 43 procent af elproduktionen i 2025. Solproduktionen steg 24 procent på et år til 38 TWh og nåede målet i den nationale energiplan for 2025 før tid, og vind nåede 39 TWh, eller 11 procent af produktionen. Tyrkiet, Europas største producent af solpaneler, sigter mod 120 GW kombineret vind- og solkapacitet inden 2035.

Men kul er fortsat dominerende: det udgjorde omkring 25 procent af den samlede energiforsyning i 2024 og mere end en tredjedel af elproduktionen, og Tyrkiet forbrugte omkring 120 millioner ton kul i 2025 — Europas største kulforbrug. Elektricitetens CO2-intensitet lå på cirka 420 gram CO2 pr. kilowatt-time, over IEA-gennemsnittet, mens IEA bemærker, at Tyrkiet havde den hurtigste gennemsnitlige årlige vækst i elektricitets­efterspørgslen (4,5 procent, 2005–2024) blandt sine medlemslande.

På den juridiske side skabte Tyrkiets klimalov, vedtaget den 2. juli 2025, rammerne for netto-nul-målet og et nationalt emissionshandelssystem designet til at flugte med EU’s CO2-grænsetilpasningsmekanisme, med en pilot dækkende omkring 180 industrielle og energianlæg frem til 2028. Landet underskrev erklæringen om at tredoble atomkraftkapaciteten på COP29; den første enhed på Akkuyu-atomkraftværket ventes at starte driften i 2026, med et mål om 7,2 GW atomkraftkapacitet inden 2035.

Civilsamfundet planlægger et parallelt topmøde

Sideløbende med de officielle forhandlinger organiserer civilsamfundsgrupper et People’s Climate Summit i Antalya fra 14. til 18. november under banneret “for klimaretfærdighed, hinsides COP31” med forventede deltagere fra Stillehavsøerne, Amazonas, Afrika og Europa. Arrangørerne mener, at officielle topmøder har givet plads til “falske løsninger”, og at græsrodsolidaritet er nødvendig for at fremme klimaretfærdighed.

Om formandskabets gennemførelsesløfte holder, vil blive målt på konkrete resultater i Antalya — på elektrificering, på AI-styring, på finansiering og på det fossile spørgsmål, der har delt COP’erne i årevis. Se formandskabets officielle annoncering af 35-by-35- og Antalya AI-løfterne og UNFCCC’s COP31-konferenceside. For mere dansk dækning af klimapolitik og COP31, se denne COP31-historie på hovedsitet.