×
Delegerede ved et COP31-møde under FN's klimabanner i Tyrkiet

ANTALYA: Ministre overtog ledelsen af COP31-klimaforhandlingerne i Antalya tirsdag den 17. november, da det første udkast til en mulig slutafgørelse blev mødt med kritik fra alle sider — over sproget om fossile brændstoffer, et omstridt elektrificeringsmål og en tilpasningsfinansiering, som kampagnegrupper siger ligger langt under udviklingslandenes behov.

Udkastet på 18 sider med 144 paragraffer blev offentliggjort omkring middagstid mandag af det tyrkiske og det australske formandskab. Australiens klimaminister Chris Bowen, der leder forhandlingerne, sagde, at teksten var udformet til at afprøve, hvad landene kan acceptere, snarere end kun at registrere de punkter, der allerede er enighed om. “Det er et oprigtigt forsøg på at få parterne til at vise, hvad de kan støtte, og hvad de ikke kan,” sagde han og tilføjede, at en tekst, der kun var begrænset til bred enighed, “ville være et meget tyndt dokument.” Han har også sagt, at den endelige tekst vil adskille sig fra udkastet.

Luftfoto af Antalya Expo Center, hvor COP31-klimakonferencen afholdes

Et udkast, der skal afprøve holdninger

Udkastet blev udarbejdet på baggrund af omkring 500 siders indlæg fra omkring 60 lande, som var modtaget i de seneste dage, ifølge Australien. Det er ment som konferencens overordnede politiske beslutning, der skal vedtages, når forhandlingerne slutter fredag den 20. november — men det kræver godkendelse fra alle 194 delegationer, og tirsdag afspejlede dokumentet mest de brudlinjer, der er begyndt at vise sig.

Iagttagere beskrev teksten som et “juletræ” — et udkast, der tager det hele med og lader parterne kæmpe om afvejningerne. “Det er utroligt langt,” sagde Cosima Cassel, ekspert i tænketanken E3G, til Le Monde. Gaïa Febvre fra den franske afdeling af Climate Action Network sagde, at tilgangen så ud til at være “at tage det hele med og lade parterne kæmpe om afvejningerne.”

Brudlinjen om fossile brændstoffer

Den skarpeste kamp handler om fossile brændstoffer, den vigtigste kilde til drivhusgasudledninger. Udkastet indeholder to rivaliserende formuleringer: én, der gentager løftet fra 2023, der blev vedtaget ved COP28 i Dubai, om at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer, og en stærkere klausul, der opfordrer til en “øjeblikkelig overgang” og “accelereret handling for at udfase fossile brændstoffer.” Begge kan stadig blive fjernet fra en endelig aftale.

Udkastet foreslår også, at udviklede lande skal nå CO2-neutralitet i 2030, altså inden for blot fire år, mod det nuværende mål om 2050 — et sprog, som iagttagere siger stort set ikke har nogen chance for at overleve de kommende dages forhandlinger.

Rusland, Saudi-Arabien og Den Arabiske Gruppe har gjort indsigelse mod overhovedet at have en dækkende beslutning, selv om sådanne beslutninger har været en del af de fleste af de 30 tidligere klimatopmøder. Ifølge rapportering fra Earth Negotiations Bulletin sagde gruppen af ligesindede udviklingslande — som omfatter Kina, Indien og Saudi-Arabien — at udkastet overskrider deres røde linjer, især hvad angår elektrificeringsmålet, køreplanen for overgangen væk fra fossile brændstoffer og opfordringerne til hurtigt at reducere metan. Den Arabiske Gruppe og Rusland gik videre og afviste udkastet helt. Selv Aserbajdsjan, en allieret af værtslandet Tyrkiet, kritiserede udkastet.

Bowen nægtede også at forpligte Australien, en af verdens største kulproducenter, til at udfase eksporten af fossile brændstoffer, med den begrundelse, at eksportører ikke bar mere ansvar end importører.

Kampen om elektrificering

En anden kamp ventes om udkastets elektrificeringsmål: at øge elektricitetens andel af det endelige energiforbrug til 35 procent i 2035, fra omkring 23 procent i dag. Målet er en prioritet for både Ankara og Canberra, og Den Europæiske Union bakker op om det — EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen tilsluttede sig det globale “35 i 35”-løfte den 11. november, og EU’s egen handlingsplan for elektrificering sigter mod, at elektricitet skal udgøre 46 procent af det endelige energiforbrug i 2040.

Men medier og iagttagere siger, at kun omkring 30 lande indtil videre har erklæret deres støtte til det globale løfte. Indien og mange udviklingslande har forbehold. “Indien og mange udviklingslande har disse forbehold, fordi ét globalt mål ikke virker for alle lande,” sagde Sameer Kwatra, direktør for Natural Resources Defense Council i Indien, til Le Monde. “Elektrificering kræver investeringer: I mange af disse områder er kapitalens indgangsomkostninger høje.”

Den Europæiske Union ankom til Antalya med et mandat til at forsvare ren elektrificering — fra lavemissionskilder som vedvarende energi og atomkraft. Men EU’s klimakommissær, Wopke Hoekstra, har allerede antydet, at blokken måske vil opgive denne ambition. “Lad os også anerkende, at en vis grad af pragmatisme sandsynligvis er berettiget og nødvendig, for også at sikre, at gruppen af lande, der tilslutter sig, bliver så stor som muligt,” sagde han til Politico.

Kampagnegrupper advarede også om, at udkastets formulering “uanset elmikset” kan betyde, at stigende efterspørgsel efter elektricitet dækkes af fossile brændstoffer i stedet for ren energi.

Finansieringen er stadig langt fra tilstrækkelig

Som ved alle COP’er er finansiering igen blevet et stort stridspunkt. Udkastet foreslår at tredoble tilpasningsfinansieringen til mindst 120 milliarder dollar om året i 2035 og beder udviklede lande om at udarbejde en køreplan med milepæle for at nå dertil.

Men 120 milliarder dollar om året ville kun dække 20 til 29 procent af de anslåede behov, som FN sætter til omkring 305 milliarder dollar om året i 2035, ifølge FN’s miljøprograms rapport om tilpasningskløften. Frankrig bruger en anden baseline til at beregne tredoblingen og når frem til blot 60 milliarder dollar om året, og ligesom mange andre udviklede lande har Frankrig ikke til hensigt at annoncere finansielle forpligtelser for 2026 og fremefter ved COP31.

Klimakampagnegruppen 350.org sagde, at udkastet anerkendte behovet for at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer, men droppede enhver klar proces for at fremme overgangskøreplaner og efterlod løftet uden en vej frem. Gruppen advarede om, at selv en tredobling af tilpasningsfinansieringen til 120 milliarder dollar om året ville forblive langt under de mere end 420 milliarder dollar, som udviklingslandene har brug for. Den henviste også til en analyse fra Carbon Brief, der viser, at offentlige midler, der er lovet til at hjælpe udviklingslande med at håndtere klimaforandringer, er faldet med mere end 70 procent i 2026.

Der er også voksende bekymring om skæbnen for arbejdsprogrammet for klimafinansiering. De fattigste lande ønsker, at det fortsætter i to år mere og omfatter et mål om at tredoble tilpasningsfinansieringen. EU og Schweiz har opfordret til, at der ikke indgår tekst om dette punkt, da de ikke ønsker at påtage sig nye finansielle forpligtelser. I et brev advarede NGO’er under Climate Action Network International om, at et svagt eller udelukkende proceduremæssigt resultat, “eller værre, slet ingen tekst, ville være en fiasko og underminere Parisaftalens finansielle arkitektur.”

Hvad sker der nu

Forhandlingerne om den dækkende beslutning blev genoptaget sent tirsdag eftermiddag, og ministre ventes at blive ved med at reagere på udkastet i løbet af ugen, mens yderligere revisioner ventes, før en endelig tekst vedtages. Delegationschefer og ministre ventes at indsnævre de 144 paragraffer til noget, som alle 194 parter kan acceptere inden fredag.

Repræsentanter for civilsamfundet mener imidlertid, at udkastet til aftalen er “en afledningsmanøvre.” De opfordrer staterne til at fokusere på de emner, der officielt står på forhandlingsdagsordenen, såsom at etablere en mekanisme for retfærdig omstilling eller at fortsætte arbejdet med modvirkning — tekniske, men væsentlige emner, hvor fremskridtene indtil videre efter deres opfattelse har været helt utilstrækkelige.

Selve udkastet til beslutningen er kun udgangspunktet. Hvad der overlever i den endelige tekst — om fossile brændstoffer, om elektrificering, om finansiering — vil afgøre, om COP31 huskes som konferencen, der omsatte løfter til en plan, eller som endnu et topmøde, hvor de sværeste valg blev udskudt. Læs, hvad det første udkast til COP31-aftalen foreslog.

FAKTA

  • Udkast offentliggjort: omkring middagstid mandag den 16. november 2026 — 18 sider, 144 paragraffer.
  • Forhandlingerne slutter: fredag den 20. november 2026; den endelige beslutning kræver godkendelse fra alle 194 delegationer.
  • Tilpasningsfinansiering foreslået: mindst 120 milliarder dollar om året i 2035.
  • Anslåede tilpasningsbehov: omkring 305 milliarder dollar om året i 2035, ifølge FN’s miljøprogram.
  • Elektrificeringsmål: elektricitet til 35 procent af det endelige energiforbrug i 2035, fra omkring 23 procent i dag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er COP31’s udkast til dækkende beslutning?

Det er det første udkast til det politiske dokument, som det tyrkiske og det australske formandskab foreslår, at konferencen vedtager ved sin afslutning. Udkastet, der blev offentliggjort den 16. november 2026, fylder 18 sider og 144 paragraffer og dækker fossile brændstoffer, elektrificering, tilpasningsfinansiering, videnskab og 1,5-gradersmålet. Det er et udgangspunkt for forhandlingerne, ikke en endelig aftale.

Hvorfor gør landene indsigelse mod sproget om fossile brændstoffer?

Udkastet indeholder to rivaliserende formuleringer — én, der gentager løftet fra 2023 om at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer, og en stærkere klausul, der opfordrer til en øjeblikkelig overgang og accelereret udfasning. Olieproducerende lande og Den Arabiske Gruppe gør indsigelse mod det stærkere sprog og mod overhovedet at have en dækkende beslutning, mens mange udviklingslande siger, at udkastet overskrider deres røde linjer for elektrificering, køreplanen for overgangen væk fra fossile brændstoffer og metan.

Hvad er 35-i-35-elektrificeringsmålet?

Det er Tyrkiets mål, som er bevaret i udkastet, om at øge elektricitetens andel af det globale endelige energiforbrug til 35 procent i 2035, fra omkring 23 procent i dag. Den Europæiske Union bakker op om det, men kun omkring 30 lande har indtil videre erklæret deres støtte, og lande som Indien har forbehold over for ét globalt mål.

Hvor meget tilpasningsfinansiering foreslår udkastet?

Udkastet foreslår at tredoble tilpasningsfinansieringen til mindst 120 milliarder dollar om året i 2035. Det ville kun dække 20 til 29 procent af de anslåede behov på omkring 305 milliarder dollar om året i 2035, ifølge FN’s miljøprograms rapport om tilpasningskløften, mens kampagnegrupper siger, at udviklingslandene har brug for mere end 420 milliarder dollar om året.

Hvornår slutter COP31?

Konferencen er planlagt til at slutte fredag den 20. november 2026. Ministre forhandler om udkastet i løbet af ugen, og den endelige dækkende beslutning skal godkendes af alle 194 delegationer, før den kan vedtages.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Author

usmanch0013@gmail.com

Related Posts

COP31-erklæring: Madspild skal ind i klimaplanerne

En COP31-erklæring, der støttes af fødevare- og klimagrupper, opfordrer regeringer til at skrive reduktion af madspild og fødevaretab ind i deres nationale...

Read out all
فوڈ بینک میں رضاکار عطیہ شدہ خوراک کو ترتیب دے رہے ہیں

کاپ31 اعلامیہ: خوراک کے ضیاع کو موسمیاتی منصوبوں میں شامل کیا جائے

خوراک اور موسمیات کی تنظیموں کی حمایت سے جاری کاپ31 اعلامیہ حکومتوں سے مطالبہ کر رہا ہے کہ وہ خوراک کے نقصان...

Read out all
Volunteers sorting donated food at a food bank

COP31 Declaration Asks Governments to Put Food Loss and Waste Into Climate Plans

A COP31 declaration backed by food and climate groups is asking governments to write food loss and waste reduction into their national...

Read out all
کاپ31 اجلاس میں اقوام متحدہ کے موسمیاتی تبدیلی کے بینر تلے وفود

کاپ31: مسودہ معاہدے پر اعتراضات، وزرا نے مذاکرات سنبھال لیے

منگل کو وزرا نے انطالیہ میں کاپ31 مذاکرات کی قیادت سنبھال لی، جب کہ حتمی معاہدے کے پہلے مسودے پر فوسل فیول،...

Read out all
Delegates at a COP31 meeting under the United Nations Climate Change banner in Türkiye

COP31 Draft Deal Under Fire as Ministers Take Over in Antalya

Ministers took over the COP31 talks in Antalya on Tuesday as the first draft of a possible final deal drew fire over...

Read out all
Kertj-broen Ukraine

Ukraine rammer Kertj-broen anden dag i træk – vejbuen kollapset i strædet

Ukraine ramte Kertj-broen til Krim anden dag i træk den 17. november 2026. Vejbuen kollapsede i strædet, mens Rusland samme nat ramte...

Read out all