EU’s klimafinansiering når 41,6 milliarder euro i 2025, mens offentlig finansiering stiger op til COP31

Den Europæiske Union og dens 27 medlemsstater leverede 41,6 milliarder euro i international klimafinansiering i 2025, ifølge tal offentliggjort af Rådet for Den Europæiske Union den 29. oktober 2026, få dage før klimakonferencen COP31 åbner i Antalya i Türkiye. Den offentlige finansiering steg til 32,3 milliarder euro, mens den private finansiering, der blev mobiliseret gennem offentlig støtte, faldt til 9,3 milliarder euro.

EU’s klimafinansiering i 2025: hvad tallene viser

Ifølge Rådet støtter de 32,3 milliarder euro i offentlig finansiering og de 9,3 milliarder euro i mobiliseret privat finansiering tilsammen udviklingslande i at reducere udledningen af drivhusgasser og tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne. Tallene blev offentliggjort som forberedelse til COP31 og CMA8, der finder sted fra den 9. til den 20. november 2026 i Antalya.

Den offentlige finansiering steg med omkring 600 millioner euro i forhold til 2024, hvor den lå på 31,7 milliarder euro, ifølge tal rapporteret sammen med offentliggørelsen. Den mobiliserede private finansiering faldt derimod fra 11,0 milliarder euro i 2024 til 9,3 milliarder euro, så det samlede beløb faldt fra 42,7 milliarder euro til 41,6 milliarder euro.

Hvor pengene går hen

Data samlet af Europa-Kommissionen viser, at 48 procent af den offentlige klimafinansiering til udviklingslande gik til klimatilpasning eller til tværgående tiltag, altså projekter, der kombinerer både reduktion af udledninger og tilpasning. Tilskudsbaseret finansiering udgjorde 41 procent af EU’s og medlemsstaternes offentlige bidrag, en betydelig andel, ifølge Rådet.

Inden for de 32,3 milliarder euro i offentligt beløb kom 4,3 milliarder euro fra EU’s budget, herunder Den Europæiske Udviklingsfond, og 2,7 milliarder euro fra Den Europæiske Investeringsbank. Den private finansiering blev mobiliseret gennem offentlige tiltag som garantier, syndikerede lån, direkte investeringer i virksomheder og kreditlinjer.

Sådan skal tallene læses

Rådet peger på en vigtig målingsdetalje: Det samlede offentlige beløb beregnes ud fra tilsagn om bilateral finansiering og udbetalinger af multilateral finansiering, der er rapporteret for kalenderåret 2025. Det private beløb omfatter ikke de offentlige midler, der blev brugt til at mobilisere den private finansiering. De samlede 41,6 milliarder euro bør derfor ikke beskrives blot som kontanter overført til modtagere i løbet af et enkelt år.

Medlemsstaterne rapporterede dataene under EU’s forvaltningsforordning, og tallene følger EU’s regler for rapportering af klimafinansiering. Rådet beskrev tallene for 2025 som en stærk bekræftelse af EU’s og medlemsstaternes vilje til at leve op til deres internationale klimafinansieringsforpligtelser, især i forhold til de udviklede landes fælles mål om at mobilisere 100 milliarder dollar om året.

Hvad det betyder op til COP31

Offentliggørelsen kommer, mens klimafinansiering ventes at blive et centralt emne på COP31. Rådet sagde, at EU fortsat vil støtte udviklingslande i at gennemføre Parisaftalen fra 2015, og pegede på den fremadrettede tilgang i beslutningen om det nye kollektive kvantificerede mål, der blev vedtaget i 2024 af parterne i Parisaftalen.

Separat har Bloomberg rapporteret, at EU ikke planlægger nye klimafinansieringstilsagn på COP31, og at en gruppe afrikanske lande har skrevet til FN’s klimachef Simon Stiell med krav om en tredobling af tilpasningsfinansieringen på konferencen. De rapporterede holdninger viser, hvilken forhandling de nye tal lander i: et stigende offentligt bidrag, en faldende privat mobilisering og konkurrerende krav om, hvad der skal ske herefter.

Læs mere om vejen til COP31 i Watan News’ dækning: Lula leder COP31-topmødet i Antalya.

FAKTA

• EU og dens 27 medlemsstater leverede 32,3 milliarder euro i offentlig klimafinansiering i 2025 plus 9,3 milliarder euro i mobiliseret privat finansiering, i alt 41,6 milliarder euro.
• Den offentlige finansiering steg med omkring 600 millioner euro i forhold til 2024; den mobiliserede private finansiering faldt fra 11,0 milliarder euro til 9,3 milliarder euro.
• 48 procent af den offentlige finansiering gik til tilpasning eller tværgående tiltag; tilskud udgjorde 41 procent af det offentlige bidrag.
• 4,3 milliarder euro kom fra EU’s budget, herunder Den Europæiske Udviklingsfond, og 2,7 milliarder euro fra Den Europæiske Investeringsbank.
• Tallene blev offentliggjort af Rådet for Den Europæiske Union den 29. oktober 2026, op til COP31 i Antalya fra den 9. til den 20. november 2026.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget klimafinansiering leverede EU i 2025?

32,3 milliarder euro fra offentlige kilder plus 9,3 milliarder euro i privat finansiering mobiliseret gennem offentlige tiltag, i alt 41,6 milliarder euro, ifølge Rådet for Den Europæiske Union.

Steg eller faldt EU’s klimafinansiering i forhold til 2024?

Den offentlige finansiering steg med omkring 600 millioner euro fra 31,7 milliarder euro i 2024. Den mobiliserede private finansiering faldt fra 11,0 milliarder euro til 9,3 milliarder euro, så det samlede beløb faldt fra 42,7 milliarder euro til 41,6 milliarder euro.

Hvad støtter pengene?

De støtter udviklingslande i at reducere udledningen af drivhusgasser og tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne, hvor 48 procent af den offentlige finansiering gik til tilpasning eller tværgående tiltag.

Er de 41,6 milliarder euro kontanter overført i 2025?

Nej. Det offentlige beløb kombinerer bilaterale tilsagn og multilaterale udbetalinger rapporteret for 2025, og det private beløb omfatter ikke de offentlige midler, der blev brugt til at mobilisere det, så totalen bør ikke læses som kontanter overført på et enkelt år.

Hvorfor blev tallene offentliggjort nu?

Rådet offentliggjorde dem som forberedelse til COP31, FN’s klimakonference, der finder sted fra den 9. til den 20. november 2026 i Antalya i Türkiye, hvor klimafinansiering er et centralt forhandlingstema.

Tallene viser en europæisk klimaindsats, der stadig vokser fra offentlige budgetter, selv om den private mobilisering køler af — og COP31 vil vise, om det offentlige forspring er nok.