Inflationen i eurozonen stiger til 4 procent i oktober – højeste i tre år

Inflationen i eurozonen steg til 4,0 procent i oktober 2026, op fra 3,8 procent i september. Det viser et foreløbigt skøn fra Eurostat, EU’s statistiske kontor, offentliggjort onsdag den 4. november. Det er den højeste inflation siden september 2023 og det dobbelte af Den Europæiske Centralbanks mål på 2 procent.

Energipriserne er den helt store drivkraft. Energipriserne var 20,8 procent højere end for et år siden, op fra 18,9 procent i september, og energi alene forklarer næsten halvdelen af den samlede inflation, selv om energi kun udgør omkring 9 procent af forbrugerkurven.

FAKTA

• Eurozonens inflation, oktober 2026: 4,0 procent (september: 3,8 procent)
• Højeste siden: September 2023, hvor inflationen var 4,3 procent
• Energi: 20,8 procent højere end for et år siden (september: 18,9 procent)
• Kernernflation: Uændret 2,5 procent
• Tjenester: 3,3 procent (september: 3,2 procent); fødevarer, alkohol og tobak: 1,6 procent (september: 1,3 procent)
• ECB’s indlånsrente: 2,5 procent efter beslutningen 29. oktober; næste møde 16.-17. december

Energi forklarer næsten halvdelen

Energi udgør kun omkring 9 procent af euroområdets indkøbskurv, men med en årlig stigning på 20,8 procent bidrager energi med cirka 1,9 procentpoint til de samlede 4 procent. Tjenesteinflationen, den største post i kurven, steg til 3,3 procent fra 3,2 procent, mens priserne på industrivarer uden energi steg 1,2 procent mod 1,1 procent måneden før. Fødevareinflationen accelererede, blandt andet med uforarbejdede fødevarer 4,6 procent højere end for et år siden.

Kernernflationen, der ser bort fra de svingende energi- og fødevarepriser, holdt sig uændret på 2,5 procent. Det tyder på, at de højere energipriser endnu ikke for alvor har bredt sig til lønninger og den øvrige økonomi – de såkaldte andenrundeeffekter er endnu ikke slået igennem.

Store forskelle mellem landene

Bag det samlede tal gemmer sig store forskelle. Italien sprang til 5,6 procent fra 4,2 procent i september, blandt andet på grund af regulerede energitariffer. Belgien nåede 5,2 procent, mens Litauen og Bulgarien lå på henholdsvis 6,1 og 6,0 procent. Frankrig steg til 3,8 procent, mens Tyskland faldt til 2,8 procent fra 3,3 procent, hjulpet af en brændstofafgiftsnedsættelse, der løber til årets udgang.

ECB ventes at hæve renten i december

ECB holdt indlånsrenten på 2,5 procent på mødet den 29. oktober efter renteforhøjelser i juni og september. Markederne priser nu en renteforhøjelse på et kvart procentpoint på mødet den 16.-17. december som meget sandsynlig, og ECB ventes at holde inflationen over 4 procent i store dele af første halvår 2027, før den falder mod de lave toere.

Inflationen har ligget over ECB’s mål på 2 procent i otte måneder i træk. Stigningen hænger sammen med krigen i Mellemøsten, der har presset energipriserne op: Brent-råolien blev handlet over 100 dollar pr. tønde i oktober, og naturgaspriserne steg forud for den europæiske vinter.

Aktiemarkederne steg samme dag

Samtidig steg de europæiske aktiemarkeder onsdag markant, da investorerne reagerede på det amerikanske midtvejsvalg. Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks steg 1,8 procent til 657,40 – det højeste niveau siden 14. august. Madrids IBEX 35 steg 3,0 procent, Frankfurt og Milano steg hver 2,2 procent, og Paris’ CAC 40 steg 1,96 procent. Bankaktier førte an, mens olie- og gasaktier faldt, efter at Brent-råolien faldt over 8 procent til omkring 94,88 dollar pr. tønde.

Euromønter og eurosedler: Prisstigningerne rammer især energi, men kerneinflationen er uændret.

Konklusion

Eurozonens inflation er nu på sit højeste niveau i tre år, og energi er den dominerende forklaring. Så længe kerneinflationen holder sig på 2,5 procent, er der håb om, at prispresset ikke bider sig fast – men for de europæiske forbrugere er regningerne her og nu højere, og ECB står over for en vanskelig beslutning i december.

Læs mere på Watan News: Eurozonens inflation i oktober