Globalt CO2-budget 2026: Fossile emissioner falder, mens vedvarende energi vokser

De globale kuldioxidemissioner fra fossile brændsler ventes at falde en smule i 2026 — det første fald siden pandemiåret 2020 — ifølge Global Carbon Budget 2026, der blev præsenteret ved COP31 i Antalya tirsdag. Faldet er lille, blot 0,4 procent, og det skyldes lige så meget høje energipriser og forsyningsforstyrrelser som ren energi. Men rapportens centrale budskab om energiomstillingen er klart: solenergi, vindenergi og elbiler dækker nu to tredjedele af væksten i verdens energiforbrug.

Den årlige vurdering, udarbejdet af Global Carbon Project og offentliggjort i tidsskriftet Earth System Science Data, anslår emissionerne af kuldioxid fra fossile brændsler til omkring 38,2 milliarder ton i 2026, ned fra rekordniveauet i 2025. Samtidig advarer rapporten om, at de samlede kuldioxidemissioner — inklusive emissioner fra skovrydning og ændringer i arealanvendelsen — stadig ventes at nå rekordhøje 43,3 milliarder ton i år.

Hvad Global Carbon Budget 2026 viser

Emissionerne fra olie ventes at falde med omkring 2 procent i 2026, og emissionerne fra naturgas med 0,3 procent, mens kulemissionerne ventes at stige med 0,6 procent. Det samlede fald i fossile emissioner er det første siden 2020, da pandemien lukkede økonomier verden over.

Billedet er meget forskelligt fra land til land. EU ventes at registrere det største fald blandt de store udledere med 1,5 procent, efterfulgt af USA med 1,3 procent og Japan med 1 procent. Kina, verdens største udleder, ventes at skære sine emissioner med knap 1 procent, især på grund af et fald i olieforbruget på 5 procent. Indien har derimod oplevet kraftigt stigende emissioner, især fra øget kulforbrug, selv om landets olieforbrug er faldet en smule.

Rapporten blev præsenteret tirsdag morgen ved COP31-klimaforhandlingerne i Antalya, hvor forhandlerne mødes i to uger under Tyrkiets formandskab. Konferencens anden dag var viet til energi og transport, og COP31-formandskabets 35-by-35-elektrificeringsløfte — at øge elektricitetens andel af det globale energiforbrug til 35 procent i 2035 — stod i centrum for dagsordenen.

Vedvarende energi gør det tunge arbejde

Bag overskriften peger rapporten på den hurtige udbygning af vedvarende energi. Omkring to tredjedele af stigningen i verdens energiforbrug dækkes nu af stigende produktion fra sol og vind sammen med udbredelsen af elbiler, ifølge rapportens forfattere.

Kina står for omkring halvdelen af de emissioner, der undgås gennem udbygning af vedvarende energi og brug af elbiler, viser rapporten. Science Media Centre bemærkede, at New Zealand er blandt 40 lande, der har skåret deres fossile emissioner, samtidig med at deres økonomier er vokset i det seneste årti — et tegn på, at vækst og emissionsnedskæringer kan gå hånd i hånd, hvor ren energi udbygges.

Professor Pierre Friedlingstein fra University of Exeter, der leder Global Carbon Budget Office, sagde, at en hurtigere udbygning af vedvarende energi og elektrificering er nødvendig, for at de globale emissioner kan toppe og derefter falde varigt. Rapportens forfattere understreger, at der stadig er behov for langt større investeringer i vedvarende energi og lavkulstofteknologi som elbiler for at gøre faldet permanent.

Hvorfor faldet endnu ikke er et vendepunkt

Forskerne bag rapporten advarer mod at læse for meget ind i ét års tal. En del af faldet i 2026 skyldes forsyningsbegrænsninger og højere brændstofpriser, som har dæmpet efterspørgslen, snarere end strukturelle ændringer i energisystemerne. Glen Peters, forskningsprofessor ved CICERO Centre for International Climate Research og medforfatter til rapporten, sagde: “Et fald i emissionerne i ét år er ikke et toppunkt, medmindre det skyldes strukturelle ændringer.”

Bill Hare, direktør for Climate Analytics, som ikke var involveret i forskningen, var mere kontant og beskrev billedet som “en flad linje, ikke et fald — et forventet fald på blot 0,4 % i 2026, et tal der desværre er statistisk umuligt at skelne fra nul”.

Advarslen forstærkes af tallene for arealanvendelse. Emissioner fra skovrydning, tørvebrande og skovforringelse — delvist drevet af El Niño-forhold i Sydøstasien — ventes at nå 5,1 milliarder ton i 2026, hvilket mere end opvejer faldet i fossile brændsler og bringer de samlede kuldioxidemissioner op på rekordhøje 43,3 milliarder ton.

FAKTA

• Fossil CO2 i 2026: 38,2 milliarder ton, ned 0,4 % fra 2025 — det første fald siden 2020.
• Olie, gas og kul: olie ned omkring 2 %, gas ned 0,3 %, kul op 0,6 %.
• Samlet CO2 inklusive arealanvendelse: 43,3 milliarder ton, rekord, op fra 42,8 milliarder ton i 2025.
• Resterende CO2-budget for 1,5 °C: omkring 150 milliarder ton — under fire år ved nuværende udledningshastighed.
• Vedvarende energis rolle: sol, vind og elbiler dækker omkring to tredjedele af væksten i verdens energiforbrug.

Hvad det betyder for COP31

Rapporten lander midt i COP31’s energidebat. Mere end 90 stats- og regeringschefer ventes til Antalya i denne uge, og formandskabet presser regeringerne til at bakke op om ren elektrificering som vejen til at skære emissionerne. Global Carbon Budget viser, at værktøjerne til ren energi findes og allerede bøjer kurven — men også at bøjningen er alt for svag og alt for skrøbelig til at holde uden stærkere handling.

Temperaturerne har allerede overskredet 1,5 °C-grænsen i mere end to år, ifølge rapportens forfattere, og El Niño-forholdene varmer havet og luften yderligere op. Forskerne advarer om, at de globale emissioner skal toppe øjeblikkeligt og falde hurtigt i de følgende år, hvis verden skal have en chance for at begrænse overskridelsen over 1,5 °C. Det resterende CO2-budget på omkring 150 milliarder ton — under fire år ved den nuværende hastighed — er målet for, hvor lidt tid der er tilbage.

For forhandlerne i Antalya er budskabet, at vedvarende energi virker, men at arbejdet langt fra er færdigt. Som Peters udtrykte det, presser den accelererede udbygning af sol, vind, batterier og elbiler emissionerne ned i snesevis af lande — men ændringerne er ikke tilstrækkelige til at fastlåse et toppunkt for de globale emissioner.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Global Carbon Budget?

Global Carbon Budget er en årlig videnskabelig vurdering udarbejdet af Global Carbon Project, et netværk af forskere fra snesevis af universiteter og forskningsinstitutioner verden over. Den opgør kuldioxidemissionerne fra fossile brændsler og ændringer i arealanvendelsen samt den kulstof, som oceaner og land optager. 2026-udgaven blev offentliggjort i tidsskriftet Earth System Science Data og præsenteret ved COP31 i Antalya den 10. november 2026.

Falder de globale emissioner?

Kun en smule, og kun for fossile brændsler. Emissionerne af kuldioxid fra fossile brændsler ventes at falde 0,4 % i 2026 til 38,2 milliarder ton. Men de samlede kuldioxidemissioner, inklusive skovrydning og ændringer i arealanvendelsen, ventes at stige til rekordhøje 43,3 milliarder ton. Forskerne advarer om, at faldet i fossile brændsler er lille, delvist drevet af høje energipriser, og endnu ikke bevis for et varigt toppunkt.

Hvordan hjælper vedvarende energi med at skære emissionerne?

Sol- og vindkraft sammen med elbiler dækker nu omkring to tredjedele af væksten i verdens energiforbrug, ifølge rapporten. Det betyder, at ny efterspørgsel efter elektricitet og transport i stigende grad dækkes uden at brænde mere fossilt brændsel af. Kina står for omkring halvdelen af de emissioner, der undgås gennem vedvarende energi og elbiler.

Hvad er det resterende CO2-budget for 1,5 °C?

Rapporten sætter det resterende CO2-budget — den mængde kuldioxid, der stadig kan udledes, før den globale opvarmning sandsynligvis permanent overstiger 1,5 °C over det førindustrielle niveau — til omkring 150 milliarder ton. Ved den nuværende udledningshastighed svarer det til under fire års emissioner.

Hvad betyder rapporten for COP31?

Den giver forhandlerne i Antalya både opmuntring og hastværk. Tallene viser, at ren energi allerede bøjer emissionskurven, hvilket understøtter COP31’s satsning på ren elektrificering. Men rapporten viser også, at bøjningen er for svag og for skrøbelig, og at emissionerne skal toppe øjeblikkeligt og falde hurtigt for at holde 1,5 °C-målet inden for rækkevidde.