Havet har det bedre: Usædvanlig bedring i år trods bekymrende start

Iltsvind 2026 tegner foreløbig bedre end sidste år: Ved udgangen af august var iltsvindsarealet i de indre danske farvande omkring en tredjedel mindre end på samme tidspunkt i 2025 – trods en bekymrende tidlig start på sæsonen med intenst iltsvind omkring Fyn og i flere fjorde. Forskerne advarer dog om, at sæsonen ikke er slut: September er normalt den måned, hvor iltsvindet topper. Samme historie kan læses på Watan News’ danske hovedside.

FAKTA: Iltsvind 2026

• Sidst i juli: Knap 1.200 kvadratkilometer af de indre danske farvande var berørt af iltsvind – svarende til arealet af Lolland.
• Sidst i august: Godt 2.200 kvadratkilometer – svarende til to tredjedele af Fyn. Arealet var dermed næsten fordoblet på en måned.
• Kraftigt iltsvind: Andelen af det berørte areal med kraftigt iltsvind steg fra 16 procent i juli til 48 procent i august.
• Sammenligning med 2025: Ved udgangen af august var der omkring en tredjedel mindre iltsvind end på samme tidspunkt sidste år.
• Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, iltsvindsrapport for perioden 1. juli til 26. august 2026, udarbejdet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

En tidlig og bekymrende start

Årets iltsvind begyndte meget tidligt. Allerede ved årets første tilsyn i starten af juli målte forskerne moderat iltsvind i det nordlige Bælthav, og sidst i august dækkede iltsvindet hele farvandet. Fra juli til august fordobledes det samlede iltsvindsareal, mens andelen med kraftigt iltsvind blev fem- til seksdoblet.

Udviklingen i det kraftige iltsvind kalder forsker Jens Würgler ved DCE for »ret dramatisk«. Han påpeger, at iltsvindet normalt tiltager i september, og at det eneste, der for alvor kan afhjælpe situationen, er vindforholdene. Uden længere perioder med kraftig blæst risikerer iltsvindet at brede sig yderligere og tage til i styrke.

En dykker måler iltindholdet ved havbunden. Målinger fra danske, svenske og tyske myndigheder ligger til grund for Aarhus Universitets iltsvindsrapport for sommeren 2026. – Foto: Watan News

Farvandene omkring Fyn hårdest ramt

Det er især farvandene omkring Fyn, der er hårdt ramt. Intenst iltsvind er målt i dele af Limfjorden, Mariager Fjord, Knebel Vig, de vestlige kystvande i Aarhus Bugt, det nordlige Bælthav, Aabenraa Fjord, det sydlige Lillebælt, Flensborg Fjord og Femern Bælt.

I de hårdest ramte områder er der iltfrit i bundvandet, og der frigives giftig svovlbrinte fra bunden. Bunddyr og planter dør, mens fiskene flygter – og fødegrundlaget for hele økosystemet ødelægges.

Fiskeriet mærker konsekvenserne

Tal fra DTU Aqua, som DR har beskrevet, viser, at iltsvindet er så alvorligt, at fiskeriet i de berørte områder skrumper ned til 10 procent af det normale niveau. Når iltsvindet breder sig i de indre danske farvande, forsvinder blandt andet torsk, rødspætter og skrubber.

I Danmarks Fiskeriforening genkender formand Svend-Erik Andersen billedet af de iltfattige farvande. Han peger på, at fiskeriet allerede har taget ansvar: I 2025 blev der fisket med trawl på blot 0,7 procent af Østersøen – mens der ifølge ham intet er gjort ved de andre presfaktorer på havmiljøet.

Dansk fiskerihavn ved solopgang. Fiskeriet er hårdt ramt, hvor iltsvindet har bredt sig – ifølge tal fra DTU Aqua skrumper fiskeriet til 10 procent af det normale niveau i de berørte områder. – Foto: Watan News

Hvad driver iltsvindet?

Den primære synder er kvælstof fra landbruget – omkring 70 procent af belastningen tilskrives landbrugets gødning og gylle. Hertil kommer høje vandtemperaturer og svag vind, som har forværret situationen. Men billedet er mere sammensat: Kvælstof fra nabolande spiller også en rolle, især i de åbne havområder. Kort fra SEGES Innovation viser, at det sydfynske øhav og farvandene ved Bornholm primært er påvirket af nabolandes udledninger, mens danske kvælstofreduktioner betyder mest i de lukkede fjorde.

Politisk er der skred i tingene. Folketinget har med et bredt flertal vedtaget en ny gødskningslov, hvor den enkelte landmand får en grænse for, hvor meget kvælstof der må udledes til det lokale vandmiljø. Greenpeace efterlyser højere tempo i den grønne trepart, mens Danmarks Naturfredningsforening advarer om, at 2026 tegner til at blive »endnu et rædselsår« for havmiljøet og kræver en styrket indsats omkring de hårdest ramte fjorde. Læs også analysen af årets iltsvindstal sammenlignet med 2025.

Konklusion

Sammenlignet med sidste år har det danske hav det foreløbig bedre i 2026: Ved udgangen af august var iltsvindsarealet omkring en tredjedel mindre end på samme tidspunkt i 2025. Men sæsonen er ikke slut, og september er normalt den måned, hvor iltsvindet topper. Om 2026 ender som et bedre år, ved vi først, når efteråret er gået.

Den foreløbige bedring ændrer ikke ved det grundlæggende billede: Iltsvindet er fortsat på et alvorligt niveau, fiskeriet lider, og forskerne understreger, at kun vedvarende reduktioner af kvælstofudledningen – fra dansk landbrug såvel som fra nabolande – kan vende udviklingen på lang sigt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er iltsvind?

Iltsvind opstår, når der er for lidt ilt i havvandet. Store mængder næringsstoffer – især kvælstof og fosfor – fører til kraftig algevækst. Når algerne dør og synker til bunds, forbruger bakterier ilt under nedbrydningen, og der opstår iltfattige eller iltfrie zoner, der skader havets bunddyr, planter og fisk.

Hvor stort er iltsvindet i 2026?

Sidst i august 2026 dækkede iltsvindet godt 2.200 kvadratkilometer af de indre danske farvande – svarende til to tredjedele af Fyn. Knap halvdelen af arealet var ramt af kraftigt iltsvind.

Hvorfor siges det, at havet har det bedre i år?

Fordi iltsvindsarealet ved udgangen af august var omkring en tredjedel mindre end på samme tidspunkt i 2025. 2026 ser altså foreløbig bedre ud end sidste år – men forskerne understreger, at sæsonen ikke er slut.

Er forbedringen sikker?

Nej. September er normalt den måned, hvor iltsvindet topper, og forskerne bag DCE’s rapport forventede, at iltsvindet kunne brede sig yderligere, medmindre længere perioder med kraftig blæst forbedrer iltforholdene.

Hvad gøres der politisk mod iltsvindet?

Folketinget har vedtaget en ny gødskningslov med individuelle kvælstofgrænser for landmænd, og arbejdet i den grønne trepart skal levere yderligere reduktioner af kvælstofudledningen til havmiljøet.