The Ocean Cleanup flytter to tredjedele af indsatsen til Sydøstasien før COP31

Den globale nonprofitorganisation The Ocean Cleanup vil gøre Australien og Asien-Stillehavsområdet til sit primære fokus og lægge to tredjedele af sin globale indsats i Sydøstasien over de næste tre år. Stifter og administrerende direktør Boyan Slat annoncerede skiftet i Sydney den 12. oktober 2026 efter en uge med møder med finansieringskilder, forskere og industri — og brugte lejligheden til at kræve, at Australien følger sin klimaretorik op med finansiering og handling mod havplastik før COP31.

FAKTA

• The Ocean Cleanup vil lægge to tredjedele af sin globale indsats i Sydøstasien over de næste tre år.
• Omkring 79 procent af det havplastik, der når Australien fra udlandet, stammer fra Sydøstasien, viser organisationens forskning.
• 30 Cities-programmet sigter mod at placere Interceptor-systemer i 30 af verdens mest forurenende urbane flodsystemer inden 2030, herunder Jakarta, Tasikmalaya og Denpasar.
• Australien skal sammen med Tyrkiet stå i spidsen for udarbejdelsen af et globalt køreplan for havets sundhed ved COP31 i november 2026.
• Pr. september 2026 har The Ocean Cleanup indsamlet mere end 62 millioner kilo affald fra akvatiske økosystemer verden over.

Hvorfor Sydøstasien: 79-procentstallet

Beslutningen er datadrevet. The Ocean Cleanups forskning viser, at Sydøstasien står bag omkring 79 procent af det havplastik, der når Australien fra udlandet — det plastik, der transporteres til australske farvande og strande fra andre lande.

Fordelt på lande viser organisationens data, at omkring 70,5 procent af det udenlandske plastik i Australiens økonomiske zone stammer fra Indonesien, 8 procent fra Fiji, 4 procent fra Vanuatu og 3 procent fra Papua Ny Guinea. Filippinerne og Vietnam står hver for omkring 2,5 procent, Østtimor og Sydafrika 2 procent hver, Kina 1,5 procent, og Malaysia og Salomonøerne 1 procent hver. Mindre bidragsydere — herunder Sri Lanka, Thailand, Samoa, Maldiverne og New Zealand — udgør tilsammen omkring 3 procent.

Tilgangen bygger på organisationens peer-reviewede forskning, der viser, at omkring 1.000 floder transporterer næsten 80 procent af verdens flodbårne havplastik ud i havene — og at de mest forurenende af disse floder løber gennem Sydøstasien. At stoppe havplastik ved kilden, i floderne, er strategiens kerne.

“At tackle plastaffald er ikke ét lands problem: det er et regionalt og globalt problem, vi alle må spille en rolle i at løse,” sagde Lisa McLean, administrerende direktør for Circular Australia, ved annonceringen i Sydney.

30 Cities-programmet

Kernen i den nye strategi er The Ocean Cleanups 30 Cities-program, som skal placere Interceptor-systemer — flydende anlæg, der opsamler affald fra floder, før det når havet — i 30 af verdens mest forurenende urbane flodsystemer inden 2030.

De første udpegede lokaliteter omfatter tre indonesiske storbyområder — Jakarta, Tasikmalaya og Denpasar — med yderligere indsatser planlagt i Malaysia. Slat sagde, at organisationen søger australske investorer, forskere, beslutningstagere og branchepartnere, der kan koble sig på det opsamlingsarbejde, der allerede er i gang i regionen og globalt.

Organisationen har desuden underskrevet en hensigtserklæring med FN’s Økonomiske og Sociale Kommission for Asien og Stillehavet (UNESCAP) om et regionalt partnerskab om havplastik, hvor Australien beskrives som en ledende aktør.

Keynote i Sydney: ‘handling og kontanter’

Under sit Sydney-besøg holdt Slat hovedtalen ved Asia Pacific Circular Economy Hotspot-forummet om, hvordan Australien kan bruge sine evner inden for havets sundhed til at accelerere handlingen i Sydøstasien. Forummet blev hostet af New South Wales’ regering og Circular Australia og samlede ledere fra regering, industri, akademia, finans og First Nations-organisationer. Blandt talerne var NSW’s minister for klimaforandringer, energi, miljø og kulturarv Penny Sharpe, CSIRO’s Circular Economy-initiativ, WWF-Australia og UNESCAP.

Slat argumenterede for, at troværdighed i klimaforhandlinger kommer af finansiering og levering, ikke af forbrugsstatistikker. Han sagde, at “handling og kontanter” — sammen med videnskab og ekspertise — vil hjælpe Australien med at ankomme til COP31 i Antalya i november med troværdighed på det afgørende emne global havsundhed. Han pegede også på, at Australien huser 12 procent af verdens blå kulstoføkosystemer og bidrager med 5 til 11 procent af den globale blå kulstofbeholdning, hvilket giver landet uforholdsmæssig stor indflydelse på området.

McLean tilføjede, at i en cirkulær økonomi “designes affald ud fra begyndelsen” gennem designstandarder og lovgivning om producentansvar, der gør producenter og distributører ansvarlige for deres produkter ved livscyklussens afslutning, så materialer som plastik “bliver i økonomien på deres højeste værdi så længe som muligt og ikke forurener ved livscyklussens afslutning.”

Australien, Tyrkiet og COP31’s havkøreplan

Den nye regionale strategi kommer, mens Australien forbereder sig på sammen med Tyrkiet at stå i spidsen for udarbejdelsen af et globalt køreplan for havets sundhed ved COP31 i november, og mens den australske regering fortsætter arbejdet med sin egen plan for bæredygtige have. For et land, hvis strande modtager plastik fra hele regionen, bliver havdagsordenen en synlig test af levering ved konferencen i Antalya.

Læs mere af Watan News Internationals klimadækning.

Oprydning alene er ikke nok

The Ocean Cleanups eget budskab er, at opsamling kun er halvdelen af ligningen. Organisationen — stiftet af Slat i 2013, med hovedkvarter i Rotterdam, omkring 200 ansatte og aktiviteter i 13 lande — udvikler teknologi til oprydning i floder og oceaner og samarbejder med regeringer og industri. Dens bredere argument, som deles af Circular Australia, er, at en affaldsfri fremtid kræver, at materialer holdes i brug fra starten, ikke at de fiskes op af havet bagefter.

Om den finansiering, Slat søger i Sydney, materialiserer sig, bliver et af de første pejlemærker for, hvor alvorligt Australien tager den lederrolle for havets sundhed, som landet ønsker at spille ved COP31.